Erhvervsudvalget 2004-05 (1. samling)
L 64
Offentligt
121454_0001.png
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
18. november 2004
Besvarelse af spørgsmål 1 (L 64) stillet af Erhvervsudvalget den 3.
november 2004
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommenterer henvendelsen af 2. november 2004 fra Fi-
nansrådet, jf. L 64 – bilag 3.
Svar:
Finansrådets henvendelse vedrører emnerne kapitalkrav, regnskabsregler
og lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt.
Ad kapitalkrav
Finansrådet mener, at definitionen af basiskapitalen bør fremgå direkte af
loven. Når dette princip fraviges mener Finansrådet, at det bør fremgå af
lovmotiverne til lovforslagets § 1, nr. 39, at definitionen af basiskapitalen
vil komme til at fremgå direkte af loven så snart som muligt.
Finansrådet tager generelt forslaget vedrørende solvensbehov til efterret-
ning under hensyn til, at der fra myndighedsside er rejst stærke ønsker om
en kontrolleret overgang til de nye regnskabsregler.
Jeg har noteret mig Finansrådet bemærkning omkring solvensbehovet, og
at de tager forslaget til efterretning.
Jeg er som udgangspunkt enig med Finansrådet i, at definitionen af basis-
kapitalen bør fremgå direkte af loven.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, som det fremgår af lovbe-
mærkningerne, at opfange eventuelle uhensigtsmæssigheder ved indførel-
sen af nye regnskabsregler.
Det er hensigten, at definitionen af basiskapital igen skal fremgå direkte
af loven, når regnskabsbekendtgørelserne er endeligt på plads, og arbejdet
med afvigelse fra de regnskabsmæssige regler til tilsynsmæssig brug er
færdiggjort. Der er således tale om en smidig overgangsløsning.
Ad regnskabsregler
Finansrådet tilkendegiver, at det er væsentligt, at reglerne og ikke mindst
reglerne om indførelses af dagsværdiprincippet sker gradvist i overens-
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
121454_0002.png
2/3
stemmelse med international praksis, idet det vil skabe store problemer
for danske finansielle virksomheder, hvis Danmark vælger at gå enegang.
Jeg kan i den forbindelse bekræfte, at det er hensigten, at ændringerne i
de værdiansættelsesprincipper, der er fastsat i Finanstilsynets regnskabs-
bekendtgørelser, gennemføres på grundlag af den faktiske udvikling i in-
ternational regnskabspraksis.
Ad lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt
Finansrådet er utilfreds med, at lovforslaget indeholder forslag til lempel-
se af Finanstilsynets tavshedspligt.
Forslaget bygger videre på de intentioner om bedre forbrugerbeskyttelse i
den finansielle sektor, som førte til, at jeg i 2002 fik kompetencen til at
udstede god skik-regler.
Jeg er derfor glad for at kunne fremsætte forslaget om, at Finanstilsynet
kan offentliggøre afgørelser truffet over for navngivne finansielle virk-
somheder, herunder afgørelser om virksomhedernes overholdelse af god
skik-regler.
Finansrådet er desuden ikke tilfreds med, at der kan ske offentliggørelse
af påbud og anfører, at det alene bør være overtrædelse af påbud, der ikke
forinden er anket, der kan offentliggøres. Finansrådet anfører til støtte for
dette synspunkt, at især god skik-sagerne er meget skønsprægede.
Jeg deler ikke Finansrådets bekymring og synspunkt om, at det kun er
overtrædelse af påbud, der skal kunne offentliggøres. Det er vigtigt, at det
er selve påbuddet, der offentliggøres, da det giver forbrugerne den bedste
beskyttelse, idet de får mulighed for selv at følge med i, om virksomhe-
den efterlever påbuddet. Forslaget sikrer på denne måde forbrugerne ak-
tuel og relevant information.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Finanstilsynet skal hø-
re virksomheden, inden der træffes afgørelse i god skik-sagerne. Dette
sikrer, at virksomheden får kendskab til Finanstilsynets vurdering af, at
der er tale om en overtrædelse af god skik-reglerne, og at tilsynet påtæn-
ker at give et påbud. Virksomheden har på den måde mulighed for at æn-
dre adfærd, inden Finanstilsynet træffer afgørelse. Dette sikrer, at virk-
somheder i god tro har mulighed for at ændre adfærd. Ændrer virksom-
heden adfærd, vil Finanstilsynet ikke kunne give et påbud, og der vil der-
for heller ikke være noget påbud at offentliggøre.
I de sager, hvor virksomheden vælger at ændre adfærd, inden for den i §
354a stk. 5 nævnte 2 ugers frist, kan der i nogle sager fortsat være et be-
hov for, at forbrugerne har mulighed for selv at følge med i, om deres
pengeinstitut ændrer adfærd. Det kan eksempelvis være en sag, hvor pen-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/3
geinstituttet har forretningsbetingelser, som indeholder urimelige aftale-
vilkår, og som dermed er i strid med god skik-reglerne. Her kan det være
relevant, at give forbrugeren mulighed for selv at følge med i, om penge-
instituttet konkret ændrer adfærd.
Finansrådet er endvidere af den opfattelse, at lovforslaget udvider den of-
fentliggørelsesadgang, som Forbrugerombudsmanden havde.
Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre forbrugerbeskyttelse i den
finansielle sektor. Ud over god skik-sager, er der derfor medtaget nogle
flere sager fra det finansielle område, hvor forbrugerne kan have interesse
i at kende sagen.
Finansrådet bemærker desuden, at Finanstilsynet for at sikre virksomhe-
dens interesser skal vurdere, om offentliggørelsen vil kunne medføre væ-
sentlig skade for virksomheden. Finansrådet bemærker, at det i bemærk-
ningerne til loven - som eksempel på væsentlig skade - nævnes, at offent-
liggørelsen vil kunne medføre risiko for "run" på virksomheden. Finans-
rådet finder imidlertid, at også mindre alvorlige konsekvenser af en of-
fentliggørelse må kunne karakteriseres som væsentlig skade.
Formålet med reglen er at give forbrugerne en bedre beskyttelse ved at
give forbrugerne mere information om det finansielle område. Derfor an-
gives det i bemærkningerne til bestemmelsen, at udtrykket "væsentlig
skade" betyder, at en offentliggørelse vil kunne medføre run på virksom-
heden. Hensynet til forbrugerne er vigtigt, hvorfor der kun forventes at
være få situationer, hvor der ikke vil kunne ske offentliggørelse, men
rammerne for begrebet vil blive fastlagt af Det Finansielle Virksomheds-
råd.
Samlet ses mener jeg, at forslaget på en afbalanceret måde varetager hen-
synet både til forbrugerne og de finansielle virksomheder.