Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov
om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, lov om mærkning og
skiltning med pris m.v., med flere love
[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
Af
økonomi- og erhvervsministeren:
Til § 3
1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 111 indsættes efter det foreslåede stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En godkendt fåmandsforening, der investerer som placeringsforeninger, jf. § 106, må endvidere anbringe indtil 20
pct. af sin formue direkte eller indirekte i amerikanske realkreditobligationer.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.«
[Supplerende placeringsregler]
Til § 17
2) Stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. Lovens § 3, nr. 6 og 01, har virkning fra den 1. december 2004.«
[Præcisering og fastsættelse af ikrafttræden for de ændrede supplerende placeringsregler]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslaget giver en fåmandsforening, der investerer som en placeringsforening, mulighed for direkte eller indirekte gennem
en anden enhed at anbringe indtil 20 pct. af sin formue i amerikanske realkreditobligationer. Efter de gældende regler kan
foreningen højest anbringe 10 pct. af sin formue i amerikanske realkreditobligationer, som hverken er udstedt eller
garanteret af den amerikanske stat heller ikke indirekte gennem en anden enhed. I forhold til investeringer inden for EU
gælder, at en fåmandsforening højest direkte kan anbringe 30 pct. af sin formue i obligationer udstedt af kreditinstitutter, der
er optaget på en liste, som Kommissionen udarbejder. Fåmandsforeningen kan derfor også efter forslaget - investere et
højere beløb direkte i europæiske kreditinstitutter, end de kan i amerikanske realkreditinstitutter.
For investeringer i såvel amerikanske som europæiske realkreditobligationer gælder, at hvis obligationerne er udstedt eller
garanteret af den amerikanske stat henholdsvis en medlemsstat i EU, kan fåmandsforeningen investere henholdsvis uden
begrænsning og op til 35 pct. af sin formue.
Forslaget giver ikke mulighed for, at fåmandsforeninger tilsvarende kan investere op til 20 pct. i europæiske
realkreditobligationer gennem andre enheder, fordi dette ikke har været nødvendigt for at realisere Frit valg i
SP-ordningen.
Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler om foreningers risikospredning har vist sig at virke hæmmende for, at
Frit Valg i SP-ordningen, der blev gennemført ved en ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov nr. 421
af 10. juni 2003, kan gennemføres på en smidig måde. ATP har i dag ifølge de gældende regler videre grænser for at
investere i amerikanske realkreditobligationer, men da Frit valg i SP-ordningen baserer sig på, at ATP investerer via
fåmandsforeninger, giver det problemer for ATP, idet de gældende placeringsregler for disse foreninger vil fordyre
omkostninger for ATP og dermed være til ugunst for pensionsopsparerne. Ved at give fåmandsforeninger, der investerer
som placeringsforeninger, adgang til at anbringe indtil 20 pct. af sin formue direkte eller indirekte i amerikanske
realkreditobligationer gives der mulighed for, at ATP kan investere som hidtil, hvorved hensynet til pensionsopsparerne
tilgodeses.
Amerikanske realkreditobligationer relaterer sig til obligationer og lignende udstedt eller garanteret af den amerikanske stat,
dens forbundsstatslige styrelser eller finansielle institutter som Government National Mortgage Association (»Ginnie
Mae«), Federal Home Loan Mortgage Corporation (»Freddie Mac«) og Federal National Mortgage Association (»Fannie
Mae«), eller til amerikanske obligationer med sikkerhed i ejendomspant. Obligationerne kan blandt andet tage form af
realkreditlignende obligationer (mortgage pass-through securities), »CMO« (Collateralized Mortgage Obligations),
»REMIC« (Real Estate Mortgage Investment Conduits), »IO« (Interest-Only) og »PO« (Principal-Only).
De obligationer, der ikke er udstedt eller garanteret af den amerikanske stat, dens forbundsstatslige styrelser eller finansielle
institutter som Government National Mortgage Association (»Ginnie Mae«), Federal Home Loan Mortgage Corporation
(»Freddie Mac«) og Federal National Mortgage Association (»Fannie Mae«) skal have en kreditrating på mindst AA eller