Den næste sag på dagsordenen var:
11) Anden behandling af lovforslag nr. L 64:
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, lov om mærkning og skiltning med pris m.v. med flere love. Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 27/10 2004. Første behandling 4/11 2004. Betænkning 1/12 2004).
Der var stillet 3 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1-3 vedtoges uden afstemning.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.