Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 64:
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, lov om mærkning og skiltning med pris m.v. med flere love. Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 27/10 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Ved at lytte til formandens opremsning af titlen får man jo altså et indtryk af, at det er imponerende mange ting, man har samlet her, som temamæssigt er meget forskellige, kan man sige, men nuvel.
     Formålet og indholdet er jo at prøve at få en standardisering, en internationalisering, for virksomhederne
i forhold til regnskabsstandarder, og det har selvfølgelig en effekt på de solvenskrav, der skal være, de krav, der skal være til ledelse, og også et spørgsmål om, hvordan virksomhedsstrukturen er, og her tænker jeg på de individuelle solvensbehov, der kan være for en virksomhed. Der ligger også i indholdet spørgsmålet om, hvilken åbenhed der kan være i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn, og foruden det - som også er noget helt andet, en helt anden genre - er der spørgsmålet om de såkaldte e-penge. Der vil jeg gerne rose regeringen for, at man har lyttet til aktørerne på det marked, telemarkedet, som har set nogle problemstillinger i det om, hvordan reglerne skulle være for de her e-penge. Det betyder i hvert fald, at der efterfølgende er kommet stor tilfredshed med, hvordan de skal omfattes af de her regler om e-penge. Så er der jo spørgsmålet om overførelse af kompetence til at fastsætte regler om prismærkning af finansielle ydelser, og den går så til ministeren. Det kan jeg høre at der er nogle der kan lide, og andre kan mindre godt lide det, men i Venstre kan vi ikke se nogen problemer i det. Så er der spørgsmålet om investeringsforeninger. Sådan som jeg har forstået det, er der kommet det begreb, der hedder hedgeforeninger, foreninger, hvor man har kollektive investeringer, og det betyder så, at der er nogle krav i forhold til hæftelsesformen - også i forbindelse med, at der sker en internationalisering, så man har disse investeringsforeninger rundtomkring, og derfor skal der være en standardisering med hensyn til f.eks. hæftelsesformen. Så er der spørgsmålet om nogle ændringer i forbindelse med lov om hvidvask, nemlig at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fastsat nogle regler om anmeldelse og registrering for betalingsoverførselsvirksomheder i forbindelse med indhentelse af oplysninger. Det sidste, jeg vil nævne, er en ændring af de opkrævningsmetoder, der er i forbindelse med lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Det er en bred række af temaer, hvor der ønskes ændringer, men formålet er godt. Det giver forhåbentlig en større gennemsigtighed i forhold til det internationale marked at få nogle standardiseringer, og dermed kan Venstre kun støtte dette lovforslag.

Som Venstres ordfører just har gjort rede for, er lovforslaget, der nu foreligger fra regeringens side, en ordentlig moppedreng. Jeg har haft lejlighed til at bladre i det, og jeg kan i hvert fald konstatere, at der er tale om en lang række ændringer i en lang række love. Man kan jo selvfølgelig altid tage en diskussion om, hvorvidt man synes, det er en rimelig måde at behandle dem på i Folketinget, men ved en gennemlæsning af forslaget synes jeg, der er tale om lang række af lovforslag, som er fornuftige at gennemføre i dansk lovgivning.
     Så jeg skal sige på mine og på SF's ordfører, hr. Ole Sohns, vegne, at det meste ser fornuftigt ud, men vi vil selvfølgelig granske forslaget yderligere under udvalgsarbejdet, og i den forbindelse lover jeg, at vi vil være konstruktive.

Dansk Folkeparti vil gerne være med til at sikre, at vi på rimelig vis går den svære balancegang mellem på den ene side at sikre forbrugerne og på den anden side også at stille vores danske virksomheder så gunstigt som muligt i lyset af den internationale konkurrence. Derfor kan vi i Dansk Folkeparti også støtte de tiltag, man gennemfører i de forskellige love, som vedrører finansiel virksomhed, der ligger i dette forslag.
     Der er ingen tvivl om, at i og med at danske finansielle virksomheder fremover kan aflægge deres regnskab efter de såkaldte IAS-standarder, såfremt de måtte ønske det, vil det forbedre kapitalmarkedet og give de danske finansielle virksomheder forbedrede muligheder.
     Man indfører også med dette forslag åbenhed i forbindelse med Finanstilsynets arbejde. Vi har i Dansk Folkeparti før gjort opmærksom på, at vi selvfølgelig skal passe på, når det kommer til lovhjemmel til at hænge virksomheder ud offentligt, men i dette tilfælde er det vores opfattelse, at reglerne for muligheden for at offentliggøre navne på virksomheder, der overtræder visse bestemte regler på det finansielle område, bliver fulgt.
     Vi har bidt mærke i, at det drejer sig om overtrædelser på områder, hvor kunderne har en speciel interesse i oplysningerne. Så den øgede forbrugerbeskyttelse støtter vi, da det finansielle område også kan forekomme endog særdeles uoverskueligt for kunderne.
     Vi har taget til efterretning, at man i EU arbejder med ændrede regler vedrørende tilsynsprocessen, og at man derfor ændrer i reglerne for solvens for finansielle virksomheder, undtagen forsikringsvirksomheder. Nu skal der fastsættes et individuelt solvenskrav, der ligger i forlængelse af det eksisterende. Dansk Folkeparti er selvfølgelig opmærksom på, at der er tale om en stramning i forhold til de finansielle virksomheder, men at man sikrer et fornuftigt kapitalberedskab i virksomhederne.
     Lempelserne i reglerne for puljemidlerne og ændringerne
i reglerne for ophør af finansielle virksomheder kan vi også gå positivt videre med. Vi finder det også helt i tråd med udviklingen på det finansielle område, at man gennemfører liberalisering i reglerne for elektroniske penge. Med forslaget gennemføres dele af forsikringsmæglerdirektivet, og Dansk Folkeparti finder det helt logisk, at vi i det danske regelsæt har en hjemmel, der sikrer, at sælgerne af et produkt besidder viden om det, i de tilfælde hvor forsikringsselskabet benytter erhvervsdrivende til salg af forsikringsprodukter. Vi har ikke kommentarer til de sidste elementer i forslaget, der gør opkrævningsmetoden mindre omkostningstung
i forbindelse med loven om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, og som ændrer reglerne for hæftelse i investeringsforeninger og forbedrer myndighedernes mulighed for hvidvaskningstilsyn. Med disse kommentarer vil Dansk Folkeparti gå positivt videre med forslaget.

Som tidligere ordførere har redegjort for, er der er jo tale om et lovforslag, der indeholder en lang række ændringer i den finansielle lovgivning. En del af dem er af mere teknisk karakter, og jeg skal bare opholde mig ved nogle få af de mere principielle problemstillinger, som er berørt i lovforslaget.

     Dette lovforslag afspejler i virkeligheden, at den finansielle sektor befinder sig i en stadig udvikling, også en udvikling, der undertiden er ganske drastisk. Her tænker jeg ikke mindst på, at globaliseringen jo i høj grad berører den finansielle sektor; der er tale om en betydelig strukturudvikling i den finansielle sektor, både når det gælder ejerstrukturen, og også når det gælder de produkter, som de enkelte finansielle virksomheder arbejder med i forhold til kunderne. Og endelig er der i sig selv en voldsom produktudvikling, som også stiller krav til ændringer i lovgivningen.
     Det er klart, at dansk lovgivning skal afspejle alle disse ting i forhold til en dynamisk finansiel sektor, også sådan, at vi sikrer, at den finansielle sektor i Danmark er konkurrencedygtig med den finansielle sektor i den øvrige verden og kan spille med også i en globaliseret sammenhæng. Det er jo også en forudsætning for, at den finansielle sektor kan servicere danske kunder både herhjemme og i udlandet på den bedst mulige måde.
     I den forbindelse er det jo naturligt, at lovforslaget lægger op til en tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, således at danske finansielle virksomheder herved får mulighed for at følge de internationale regnskabsstandarder og som sådan også i forhold til det internationale finans- og kapitalmarked kan være sammenlignelige med andre internationalt arbejdende finansielle virksomheder.
     I den sammenhæng stilles der så krav i lovforslaget - det synes jeg er naturligt - om, at man stadig væk fra det danske Finanstilsyn kan bede om at få de informationer, der gør, at nøgletal kan sammenlignes med nøgletal for danske virksomheder, der ikke arbejder efter de internationale regnskabsstandarder. Et andet område, hvor produktudviklingen spiller en væsentlig rolle, er omkring e-penge. Der er hele tiden nye betalingsformer og hele tiden krav om en mere fleksibel betalingsafvikling. Og i den forbindelse stilles der så i lovforslaget forslag om en liberalisering og udvidelse af mulighederne for at anvende e-penge. Jeg synes også, det er vigtigt at notere sig, at forslaget lægger op til en større gennemsigtighed for kunderne. Det er jo sådan, at jo mere kompleks den finansielle sektor er, jo flere produkter der er, jo større er behovet også for, at det er gennemsigtigt for kunderne, hvordan virksomhederne arbejder, og ikke mindst, om virksomhederne arbejder i overensstemmelse med god skik-regler. Og der er altså i lovforslaget nu åbnet mulighed for, at Finanstilsynet i forbindelse med afgørelser og påbud, når det gælder god skik, kan offentliggøre ikke bare afgørelserne, men også offentliggøre, hvilke virksomheder afgørelserne drejer sig om. Det synes jeg også er en helt naturlig udvikling i forhold til kunderne og i forhold til offentligheden. Som sagt er der jo en lang række også meget tekniske elementer i forslaget. Forslaget afspejler jo også, at man er
i en overgangsperiode fra de hidtidige internationale kapitaldækningsregler til et nyt sæt kapitaldækningsregler, og i den forbindelse er der nogle bestemmelser, som kun skal være gældende i en midlertidig periode, bl.a. nogle steder, hvor Finanstilsynet får beføjelser til at fastsætte nærmere regler omkring ikke mindst basiskapital, som normalt skulle ligge i lovgivningen, men som Finanstilsynet her får mulighed for i en bekendtgørelse at fastsætte regler om. Derfor skal vi også være opmærksomme på, at der i en senere fase bliver behov for en yderligere ændring, når vi endelig skal tilpasse os til de nye internationale kapitaldækningsregler. Vi vil fra konservativ side deltage konstruktivt i udvalgsarbejdet og selvfølgelig også se på, om der stadig væk er tekniske detaljer, der skal arbejdes på inden det endelige lovforslags vedtagelse.

Næste ordfører er fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg skal først på vegne af den radikale ordfører, som ikke kan være til stede i salen, meddele, at Det Radikale Venstre er positiv over for det her forslag.
     Enhedslisten er til gengæld måske en lille bitte smule mere kritisk, det kan nok heller ikke undre. Men ligesom i forbindelse med det konkurrencelovforslag, som vi behandlede tidligere her i salen, må man sige, at industrien har fået sin vilje på en række områder.
     Regeringen fremlægger et forslag, der har til formål at sikre åbenhed om, hvor økonomisk sunde de finansielle virksomheder er, i form af åbenhed om, hvor stor en kapital der skal til, for at banken kan køre forsvarligt, altså offentliggørelse af solvensbehovet - også i de tilfælde, hvor Finanstilsynet har krævet en større solvens, end ledelsen i banken mener der er behov for. Den åbenhed ønskede bankerne ikke, og derfor ændrede man reglerne, så solvenskravet ikke skal offentliggøres, og det mener vi i Enhedslisten er til skade for samfundets og investorernes mulighed for indsigt i, hvor sårbar en bank kan være, hvis der skulle komme en finansiel krise. pensionsafkastsbeskatning

     Finanstilsynet kan, men skal ikke offentliggøre navnet på en virksomhed, der har overtrådt god skik-regler, og det synes vi er et problem. Det er faktisk sådan, at bankerne har noteret sig det med tilfredshed, men til gengæld er situationen, at Forbrugerrådet er kritisk og fuldstændig på linje med Enhedslisten ønsker, at der skal være en større åbenhed i forbindelse med den kritik, der kan rejses i forbindelse med forbrugersalg.
     Der er en masse andre elementer i lovgivningen, som jeg kunne sige en masse om. Det er et kæmpe konglomerat af et lovforslag, vi har at gøre med her, og vi er positive over for langt størstedelen af de tiltag, regeringen kommer med, men vi ønsker altså gennemgående en større åbenhed end den, regeringen lægger op til. Vi vil gerne have, at der sker en offentliggørelse af solvenskravene, og vi vil gerne have, at afgørelser i forbrugersager bliver lagt frem, så alle kan få adgang til dem, hvis god skik er overtrådt.
     Med disse bemærkninger skal jeg sige, at Enhedslisten går positivt ind i udvalgsarbejdet for at få skabt en større åbenhed.

Som flere ordførere har været inde på i dag, er det et forslag, som med rette kan kaldes en stor pose blandede bolsjer.
     Det overordnede formål er at bidrage til de finansielle virksomheders udvikling og konkurrencedygtighed på så vel nationalt som internationalt plan og forbedre forbrugerbeskyttelsen på det finansielle område. Det gør vi bl.a. ved at give de finansielle virksomheder mulighed for at anvende internationale regnskabsstandarder, som er godkendt af EU, for derved skaber vi en bedre sammenlignelighed og gennemskuelighed over landegrænserne, samtidig med at vi giver de finansielle virksomheder størst mulig fleksibilitet ved valget af regnskabsregler.
     Jeg vil ikke bruge en masse taletid på at komme ind på de utrolig mange elementer til lovændringer, der er i lovforslaget. Jeg vil dog godt nævne - bare for at pille et enkelt ud - at forslaget til ændring af finansieringsloven drejer sig om reglerne for opbygning af formuen i garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Det skal gøres administrativt lettere, og der skal skabes en mindre omkostningstung model.
     Jeg vil gerne sige tak for den positive modtagelse og sige, at det er et lovforslag, vi nok skal bruge nogen tid på under udvalgsbehandlingen.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Aage Frandsen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.