Til lovforslag nr. L 63
Folketinget 2004 - 05
Betænkning afgivet af Folketinget - Erhvervsudvalget den 0. december 2004
2. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven
(Dominerende virksomheders samhandelsbetingelser, tilsagn, fusioner m.v.)
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiet har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2004 og var til 1. behandling den 4. november 2004. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervsministeren.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 13.
august 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2003-04) alm. del - bilag 567. Den 28. oktober 2004 sendte økonomi- og
erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Ekspertmøde
Udvalget afholdte den 11. november 2004 et ekspertmøde om lovforslaget med indlæg fra indbudte eksperter: professor
Svend Hylleberg, Aarhus Universitet, kontorchef Peter Vesterdorf, Håndværksrådet og professor Peter Møllgaard,
Handelshøjskolen i København.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder forslaget helt utilstrækkeligt i den foreliggende form, specielt hvad
angår § 10 a.
SF ønsker en langt bedre beskyttelse af små og mellemstore virksomheder mod dominerende virksomheder til gavn for
forbrugerne, hvad angår priser og varesortiment.
Myndighederne skal uden forbehold hurtigt kunne undersøge en evt. mistanke om misbrug af dominerende stilling, og
myndighederne skal straks ved erkendt misbrug kunne stoppe dette effektivt.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et
mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.]
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal ( ):
Til § 1
1) I den under nr. 10 foreslåede § 10 a affattes stk. 1 således:
»Konkurrencerådet kan påbyde en dominerende virksomhed at indsende sine generelle samhandelsbetingelser til
Konkurrencestyrelsen, når
1)
Konkurrencestyrelsen gennem sit arbejde eller på grundlag af en klage fra en konkurrent eller fra andre er blevet
opmærksom på et forhold, der ikke kan betegnes som grundløst, og
2)
Konkurrencestyrelsen ikke ville kunne behandle sagen på betryggende måde uden at få adgang til disse
dokumenter.
Påbuddet kan alene angå samhandelsbetingelser for de markeder, som klagen angår.«
[Udvidelse af mulighederne for Konkurrencerådet til at påbyde, at samhandelsbetingelser indsendes]
2) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »300 mio. kr.« til: »200 mio. kr.««
[Nedsættelse af grænsen for omsætningen fra 300 mio. kr. til 200 mio. kr. hos virksomheder, der er omfattet af
bestemmelserne om fusionskontrol.]