Den første sag på dagsordenen var:
1) Tredje behandling af lovforslag nr. L 63:
Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven. (Dominerende virksomheders samhandelsbetingelser, tilsagn, fusioner m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 27/10 2004. Første behandling 4/11 2004. Betænkning 7/12 2004. Anden behandling 10/12 2004. Tillægsbetænkning 14/12 2004).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Som det fremgår af betænkningen, vil Socialdemokraterne undlade at stemme til forslagets endelige vedtagelse, og det vil jeg gerne begrunde.
     Selve forslaget indeholder helt klart nogle forbedringer som et resultat af de forholdsvis langvarige forhandlinger, vi havde i sommer med økonomi- og erhvervsministeren. Der er en præcisering af forbud mod bindende og videresalgspriser, der er en bedre fusionsbestemmelse end den, vi har nu, og der er en gabestok til offentliggørelse af virksomheder, der har overtrådt konkurrenceloven.
     Jeg tror i og for sig, at økonomi- og erhvervsministeren og regeringen gerne ville have et bredt flertal bag konkurrenceloven, som man også kalder erhvervslivets grundlov, og vi har fra Socialdemokraternes side sammen med de øvrige oppositionspartier bortset fra Dansk Folkeparti forsøgt at holde regeringen fast på resultatet af de drøftelser om konkurrenceloven, som sluttede i sommer. Imidlertid har regeringen måttet overgive sig - jeg tror såmænd, økonomi- og erhvervsministeren har måttet overgive sig til Venstre, til de store erhvervsorganisationer, til de store virksomheder og bemærkelsesværdigt også til Dansk Folkeparti, og det er en i særklasse særegen historie.

     I næsten et års tid har vi oplevet Dansk Folkeparti råbe mere end højt. Fødevareordføreren, hr. Christian H. Hansen, har ikke kunnet få strammet konkurrenceloven nok op for at give mindre virksomheder mulighed for at begå sig på fødevaremarkedet og undgå at blive trængt ud af de store. Men når vi kommer frem til de endelige beslutninger, er hr. Christian H. Hansen imidlertid væk i debatten, Dansk Folkeparti er også væk i debatten, og tilbage er kun Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Kristendemokraterne til at varetage de mindre virksomheders muligheder for at spille en rolle på fødevaremarkedet. Jeg har godt nok bemærket, at Dansk Folkeparti har skiftet ordfører på sagen. Det er selvfølgelig op til Dansk Folkeparti at afgøre, hvem der skal være ordfører på sagen, men det, der er interessant, er, at de også har skiftet politik. Det, vi har tilbage nu, er altså - og det beklager jeg meget - blokken af Dansk Folkeparti og regeringspartierne i en uskøn alliance med de store virksomheder på bekostning af de små virksomheders muligheder for at gøre sig gældende på de store, monopolbaserede markeder. Det synes jeg er trist. Tingene blev lagt rigtig godt til rette i løbet af sommeren, men det er ærgerligt, at ministeren end ikke har kunnet overgive sig til de saglige, velunderbyggede argumenter, vi har fremført som grundlag for, at der kunne blive bred enighed om forslaget. Det er beklageligt.

Vi står her med en stramning af konkurrenceloven. Det er rigtigt, at den er erhvervslivets grundlov, og jeg må sige, at jeg synes, det er trist - meget trist - at Socialdemokratiet vælger ikke at tage stilling til, om det er en lov, man er for, eller om det er en lov, man er imod. Det kan man åbenbart ikke finde ud af.
     Det er jo rigtigt, at der er tale om stramninger af konkurrenceloven, og at hr. Jan Trøjborg og andre på venstrefløjen ikke kan få deres egne forslag igennem, er bare beklageligt. Jeg synes dog, det havde været rimeligt, at man havde tilrettet sine forslag, efter at lovforslaget havde været i høring. Når vi får at vide, at der er en gummiparagraf, er det klart, at vi markerer nøjagtigt, hvad der skal til, men det fremgik ikke under hverken første- eller andenbehandlingen, at det var gået op for dele af venstrefløjen, at § 10 a var et nyt redskab i værktøjskassen, som gør, at vi får en bedre konkurrencelov.
     Jeg kan konstatere, at vi har strammet reglerne om påbud til dominerende virksomheder om at indsende skriftlige samhandelsbetingelser, men det er man ikke tilfreds med. Vi har præciseret forbuddet mod bindende videresalgspriser, som vi måtte konstatere tilsyneladende kunne omgås. Vi har skærpet fusionskriteriet, der bliver mulighed for at afslutte konkurrencesager ved at acceptere tilsagn fra virksomhederne, og der gives en klar hjemmel til at offentliggøre domme og bødevedtagelser for overtrædelse af konkurrenceloven. Men det synes man åbenbart ikke er godt nok.

Jeg vil bare sige til ministeren, at han har opfattet vores melding fuldstændig korrekt: Vi synes ikke, det er godt nok, og vi synes, at de ændringer, der nu bliver lagt op til, kun har kosmetisk karakter og ikke vil ændre noget som helst ude
i virkeligheden. Det, der var problemet, og som gjorde, at ministeren nu kan slippe af sted med at komme med et lovforslag, der ingenting ændrer ude i virkelighedens verden, er - det er jeg enig med hr. Trøjborg i - at Dansk Folkeparti sprang op som løver, men faldt ned som lam og affinder sig med, at ministeren i realiteten ingenting foretager sig, og derfor vil jeg godt spørge ministeren: Vil de drøftelser, som vi havde, blive genoptaget med henblik på at få lavet en ordentlig konkurrencelov? Eller betragter ministeren lovforslaget her som punktum i sagen? Hvis ministeren gør det, står det skralt til.

Hvis det ikke er gået op for hr. Keld Albrechtsen, stemmer vi lige om lidt om en stramning af konkurrenceloven, og så er der jo sat punktum i denne sag. Det er jeg nødt til at sige. Men konkurrenceloven ser vi jo jævnligt på, vi har faktisk revideret den hvert andet år.

     Vi kommer her med nogle klare skærpelser, der gør, at vi forbedrer konkurrencevilkårene. At Enhedslisten ikke er enig
i det kunne jeg næsten forstå, da vi hørte Enhedslisten under første- og andenbehandlingen. Man troede ikke, der kunne laves raids ude i virksomhederne, man troede ikke, redskaberne var til stede. Men her er et ekstra værktøj, og det er vel i øvrigt rimeligt nok, at der stilles nogle krav, inden man slipper folk løs. Selv om hr. Keld Albrechtsen ikke mener, at § 10 a er god nok, er det vel ikke sådan, at hr. Keld Albrechtsen mener, at f.eks. politiet skal kunne løbe rundt i samtlige danske hjem, uden at der er nogle regler, der skal overholdes.

Nej, men under drøftelserne kom vi jo med en række forslag om forbedret klageadgang, om bevisforhold og om alle mulige andre ting, som kunne gennemføres med henblik på at få en konkurrencelov, der virker.
     Skal det virkelig forstås sådan, at der nu igen skal gå
2 år, selv om der formentlig ikke går ret lang tid, før den næste skandale dukker op? Vil ministeren bare sidde passivt og erkende, at han er magtesløs og ikke kan gøre noget, fordi det lovforslag, han får gennemført om lidt, ikke kan leve op til situationen? Jeg tror ikke, ministeren bare vil kunne sidde passivt og se til. Jeg er ked af, at ministeren mener, at han nu har sat punktum for diskussionen, men jeg kan give tilsagn om, at det vil vi i hvert fald ikke affinde os med. Når den næste skandale på området kommer, og de kommer jo med jævne mellemrum, vil vi rette henvendelse til ministeren med henblik på at få lavet en revision af loven meget hurtigt.

Ministeren er sådan set afslappet i dag, i hvert fald i påklædningen, men måske ikke helt i argumentationen, og det kan måske skyldes, at det ikke er lykkedes for ministeren at få det, som jeg faktisk tror ministeren stræbte efter under sommerens forhandlinger, nemlig bred opbakning til lovforslaget.
     Når man læser vores ændringsforslag, kan det virkelig undre, at det ikke lykkedes, for så stor er forskellen jo heller ikke. Men netop derfor vil jeg gerne spørge ministeren, om den blokpolitik, ministeren nu har fundet tryghed i angående konkurrenceloven, er udtryk for, at det er den politik, ministeren stadig vil føre på det erhvervspolitiske område, når det gælder de rigtig store sager. Vil ministeren fortsat krybe i ly i sikker havn hos Dansk Folkeparti?

Hr. Jan Trøjborg ved jo godt, at hver eneste gang, vi har sager og også store sager til behandling i Erhvervsudvalget, prøver vi at opnå et forlig.
     Jeg beklager, at Socialdemokratiet ikke stemmer for det forslag til konkurrencelov, vi skal stemme om lige om lidt, for det indeholder jo helt klart markante stramninger af den eksisterende lovgivning. Men jeg vil bare tilkendegive, at der kommer store sager på andre områder inden for Økonomi- og Erhvervsministeriet, og vi vil finde brede flertal for dem.

Så er det hr. Jens Hald Madsen som ordfører.

Jeg vil blot sige, at jeg ikke kan genkende den kritik af processen, der kommer fra venstrefløjens side. Jeg synes rent faktisk, vi er nået frem til et ret flot kompromis.
     Man skal ikke jagte virksomhederne, men det, det handler om, er, at hvis virksomheder har en dominerende stilling, skal de opføre sig ordentligt over for de andre virksomheder på området, og her er der kommet nogle brugbare værktøjer til, at det påbud kan håndhæves. Det, det sådan set handler om, er, om de værktøjer bliver brugt, og at den tid, der bruges på at kontrollere virksomhederne, ikke bliver for lang.
     Vi skal ikke over i diskussionen om omvendt bevisbyrde, for det er dog det mest forfærdelige, jeg nogen sinde har hørt, at virksomhederne skal dokumentere og bevise, at de er uskyldige. Nu har vi fået en værktøjskasse, og der er masser af muligheder for kontrol, så derfor synes jeg faktisk, det er et flot resultat, vi er nået frem til - et rigtig, rigtig godt kompromisforslag.

Så er det hr. hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

Det er rigtigt, at der er kommet nogle stramninger af konkurrenceloven - det vil jeg godt anerkende på SF's vegne - men én ting er at have redskaber i værktøjskassen, noget andet er at få dem til at fungere og bruge dem rigtigt.
     I starten af processen var Dansk Folkeparti med på en ordentlig stramning, som kunne sikre, at der blev gjort noget ved monopolerne, og også sikrede de små virksomheder. Når man har med det at gøre, betyder tidsfaktoren rigtig meget. Det kan ikke hjælpe noget, at der er en monopolsituation, hvor det går ud over nogle små virksomheder, og at man først nogle år ud i fremtiden kan gøre noget ved det. Man skal kunne gøre noget ved det her og nu. Hr. Jens Hald Madsen er nervøs for, at monopolerne bliver jagtet, men monopolerne skal jagtes, når de er ude i ulovligt ærinde - ingen tvivl om det. SF er nødt til at stemme imod forslaget. Vi kan godt anerkende, at der er kommet nogle rigtige ting ind i loven, men når redskaberne til at gøre arbejdet med er taget ud, fordi Dansk Folkeparti har skiftet holdning, bliver vi nødt til at stemme imod og i øvrigt stole på ministerens tilsagn om, at vi inden for et par år år får lov til at tage sagen op igen, og at den sidste streg ikke er trukket.

Jeg vil gerne sige til SF's ordfører, at jeg synes, det er trist, at SF ikke kan stemme for disse stramninger af konkurrenceloven, der jo er virkelig markante.
     Så vil jeg lige sige, at jeg har ingen intentioner om at komme løbende med konkurrenceloven inden for det næste års tid. Der kan selvfølgelig altid ske noget, og når vi kigger tilbage i historien, kan vi jo se, at vi har vurderet og ændret konkurrenceloven ca. hvert andet år, siden den blev vedtaget. Men det betyder ikke, at jeg regner med at tage den op til revision inden for det næste års tid, som det blev konkluderet af SF.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 62 stemmer (V, DF og KF) mod 8 (SF og EL); 39 (S, RV og KD) stemte hverken for eller imod.

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.