Den næste sag på dagsordenen var:
20) Anden behandling af lovforslag nr. L 63:
Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven. (Dominerende virksomheders samhandelsbetingelser, tilsagn, fusioner m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 27/10 2004. Første behandling 4/11 2004. Betænkning 7/12 2004).

Der var stillet 2 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.

Forhandling

Forslaget, som vi i dag skal debattere, er, kan vi sige, kernen i konkurrenceloven, og det forslag, som Folketinget skal debattere og tage stilling til, er en ændring af den såkaldte § 10 a.
     Det er et forslag, som giver konkurrencemyndighederne et bedre middel til at sikre en effektiv konkurrence på de store monopolmarkeder, f.eks. at der gives mulighed for, at mindre virksomheder kan få en markedsandel på fair vilkår på et marked, der er domineret af en virksomhed som Arla eller Carlsberg.
     Regeringen spillede sådan set lidt dristigt ud i sommerens løb, men modet svigtede, og regeringen overgav sig så til de store organisationer, de store virksomheder.

     Vi har i Erhvervsudvalget haft den gode oplevelse at have en høring med en række eksperter på området, bl.a. formanden for Konkurrencerådet, professor Svend Hylleberg, professor Peter Møllgaard fra Handelshøjskolen og kontorchef Peter Vesterdorf fra Håndværksrådet. De er samstemmende kommet med en lammende kritik af regeringens forslag til ændring af konkurrenceloven på det punkt, som jeg nævner her, nemlig § 10 a.
     Imidlertid har regeringen valgt at samle et smalt flertal bag sit ændringsforslag, der er en overgivelse til de store organisationer, til de store virksomheder, og blokken har altså valgt at lade hensynet til de store dominerende virksomheder fortrænge hensynet til de mindre virksomheder.
     Det synes vi er stærkt beklageligt, men kan kun love regeringen, at vi naturligvis, når der vil danne sig et andet flertal i Folketingssalen, vil benytte muligheden for at få gennemført de to vigtige ændringsforslag, der skal give de små virksomheder en chance på markedet, og som skal give forbrugerne den konkurrence, som forbrugerne har behov for.

Colette L. Brix (DF):
Finder ministeren, at konkurrencemyndighederne får tilstrækkelige muligheder for hurtigt og uden forbehold at undersøge en eventuel mistanke om misbrug af dominerende stilling, og at konkurrencemyndighederne får tilstrækkelige muligheder for at gribe ind, så snart der konstateres et misbrug?

Jørn Jespersen (SF):
Jeg havde sådan set forventet, at der kom et svar på det spørgsmål, som Dansk Folkepartis ordfører stillede til økonomi- og erhvervsministeren. Det gjorde der så ikke i første omgang, men det kan jo komme senere. Det forstår jeg nu at der gør, det er jeg glad for.
     For sagen er jo den, at her har vi et eksempel på, at regeringen ikke lever op til det, den ellers selv siger, nemlig at være en liberal regering, der skulle sikre konkurrence og frit valg. Regeringen holder i praksis hånden over monopoler, regeringen sikrer, at dominerende virksomheder kan misbruge deres position og tryne de små virksomheder.
     Regeringen holder fast i en konkurrencelov, som betyder, at der kommer mindre vareudbud, at priserne bliver højere, end de behøvede at være, og at de små virksomheder ikke får chancen for at vokse sig større. Det er skadeligt for dansk erhvervsliv, fordi den frie konkurrence jo lægger op til, at nye virksomheder kan dannes og blive fremtidens store arbejdspladser, og at nye virksomheder kan vokse op og være de virksomheder, der i fremtiden tjener valuta hjem til Danmark. En konkurrencelov, der sikrer, at monopolerne kan stivne og tryne de små, er skadelig for erhvervsstrukturen og skadelig for forbrugerne.
     Det er vel også en almindeligt kendt kendsgerning, at grunden til, at regeringen ikke ønsker en strammere konkurrencelov, er, at man er blevet lobbyet meget kraftigt af de store danske monopolvirksomheder - af Danisco, af Carlsberg, af Arla, af Danish Crown - og at man har bøjet sig for presset, sådan at de tanker, der oprindelig var inspireret af et flertal uden om regeringen om at lave en reel opstramning af konkurrenceloven, er blevet taget af bordet igen.
     Det vil sige, at regeringen ikke er en erhvervsvenlig regering, regeringen er en monopolvenlig regering. Regeringen er ikke liberal, den er protektionistisk og monopolunderstøttende, og den svigter både forbrugerne og det frie erhvervsliv.
     Også sådan et aspekt som økologien synes jeg det er vigtigt at fremhæve. Vi har jo set, hvordan Arla har annonceret, at man ville opsige næsten halvdelen af sine økologiske mælkeproducenter og misbruge sin markedsposition til at rette et afgørende slag mod økologien i Danmark med den konsekvens, at køerne skulle tilbage i staldene igen og væk fra markerne, at man skulle til at sprede gift rundtomkring i landskabet, hvor man ellers var holdt op med det, og at forbrugernes mulighed for det frie valg af forskellige produkter fra de forskellige små kvalitetsmejerier ville blive svækket, fordi økologien generelt blev sat tilbage.
     Sådan som det tyder på nu, må man konstatere, at der altså er et flertal, der sammen med regeringen vil acceptere denne tilstand, hvor monopoler tryner de små, hvor forbrugernes frie valg bliver sat ud af kraft, og at det kun kan ændres med et nyt flertal efter et folketingsvalg.

     Det synes jeg er kedeligt, for på et tidspunkt tegnede det til, at der var et flertal uden om regeringen, der rent faktisk ville sikre konkurrence og frit forbrugsvalg. Det var jo det, Dansk Folkeparti gav udtryk for hen over sommeren 2003 og hele efteråret 2003, ikke mindst i form af udtalelser fra partiets fødevareordfører, hr. Christian H. Hansen, men jeg forstår nu, at Dansk Folkeparti har ændret holdning og i hvert fald i en periode har accepteret, at regeringen ikke ønsker en reel opstramning af konkurrenceloven, og jeg synes, det er stærkt beklageligt, at man ikke har kunnet stole på det, Dansk Folkeparti sagde til offentligheden, og at der ikke er et flertal, som rent faktisk vil ændre konkurrenceloven i en mere progressiv retning.
     Jeg forstod, at der nu blev stillet et spørgsmål til erhvervsministeren, om regeringen virkelig for alvor mente, at den lovændring, der ligger her nu, ville sikre, at konkurrencemyndighederne fik en chance for at undersøge påstande, anmeldelser omkring misbrug af den dominerende stilling, og det synes jeg er et helt centralt spørgsmål.
     Og hvis det skal tages som udtryk for, at Dansk Folkeparti nu alligevel måske vil vende tilbage til den linje, man havde tidligere, og gå sammen med oppositionen om at sikre en stærkere konkurrencelov, så ville det være godt, men det er et meget afgørende spørgsmål. Det er i hvert fald tilsyneladende ikke regeringen, der vil sikre frit forbrugsvalg, stærkere konkurrence og en friere erhvervsudvikling.

Jeg skal gøre ordføreren opmærksom på, at det ikke er ordføreren, der bestemmer, hvornår ministeren skal gå op, det er formanden. Der står i forretningsordenen, at ministeren skal svare til sidst.
     Er der andre, der ønsker ordet? (Ophold). Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Hr. Jan Trøjborg og hr. Jørn Jespersen er ikke helt tilfredse med tingenes tilstand.
     Vi har jo haft en diskussion under førstebehandlingen af det her lovforslag, og jeg må jo konstatere, at nu drejer det sig kun om § 10 a, og den diskuterer vi selvfølgelig også, fordi der er et ændringsforslag. Men der ligger jo et nyt forslag til en ny konkurrencelov med en række opstramninger på en række områder, men det hører vi jo ikke rigtig noget til, når ordførerne går på talerstolen.
     Vi har jo netop ikke haft knæfald for noget som helst. Vi har strammet op på nogle formuleringer, fordi også folk uden for dette hus har gjort os opmærksomme på, at der var behov for at få klarificeret, hvad der lå i teksten; det har vi rettet ind efter.
     Og så er der jo et klart spørgsmål fra fru Colette Brix om, om nu konkurrencemyndighederne får de tilstrækkelige muligheder, og jeg synes også, det fremgik af førstebehandlingen, at det var, som om man næsten kunne konstatere, at der ikke var mulighed for dawn raids mere. Men sådan er tingene jo ikke.
     Konkurrencemyndighederne vil jo med det fremsatte lovforslag samlet set få gode muligheder for at undersøge en mistanke omkring ulovligheder og effektivt kunne bringe dem til ophør, og - det er til hr. Jørn Jespersen og øvrige - det er til gavn for forbrugerne og for samfundet som helhed. Efter § 11 er der jo ikke tvivl om, at misbrug af markedsmagt er forbudt og skal bringes til ophør. Sådan er det, sådan må det være.
     Efter den nuværende § 17 kan konkurrencemyndighederne allerede indhente dokumenter som breve, e-mails, aftaler og prislister hos en dominerende virksomhed. Konkurrencestyrelsen kan også foretage dawn raids i virksomhederne for at indhente oplysningerne. Det er en hurtig måde at skaffe sig adgang til oplysninger på, som virksomheden måske ikke vil give frivilligt, så den mulighed ligger der helt klart efter § 17.
     Med lovforslaget til § 10 a får konkurrencemyndighederne altså så yderligere en klar hjemmel til at kræve samhandelsbetingelser, at de udarbejdes og indsendes, og myndighederne kan kræve, at samhandelsbetingelserne præciseres. Med § 10 a bliver det derfor lettere for konkurrencemyndighederne at bedømme, om en virksomhed tilbyder priser, rabatter eller andre fordele i strid med konkurrencelovens § 11. Så § 10 a er, som jeg sagde under førstebehandlingen, derfor et godt nyt værktøj i en værktøjskasse, der allerede er god.
     Så jeg vil godt lige opsummere: Myndighederne kan altså
i dag indsamle oplysninger, som virksomheden har, efter § 17. De kan indhente oplysninger på virksomheden efter § 18. Og det nye er, at nu kan man kræve, at virksomhederne selv udarbejder et samlet overblik over deres forskellige aftaleforhold efter § 10 a - alt sammen for at sikre beviser, så overtrædelse af reglerne om misbrug kan bringes til ophør hurtigt og effektivt.

Hr. minister, der er lige et spørgsmål.

Jan Trøjborg (S):
Jeg er glad for formandens ledelse af mødet her, men man kunne jo godt blive en lille smule forvirret over, om det skulle foregå her fra talerstolen eller fra salen.
     Når jeg blev en lille smule forvirret i starten, var det jo, fordi Dansk Folkeparti ligesom havde annonceret, at de ville have forslaget tilbage til udvalget. Det forstår jeg nu, at det ikke er Dansk Folkepartis hensigt. ...

Jeg vil gerne sige, at formanden har fået det meddelt.

Imidlertid har Dansk Folkeparti stillet ministeren et spørgsmål, som ministeren har svaret på her, og formålet med det er naturligvis et forsøg på at redde ansigt. Det kan jeg såmænd godt forstå, fordi hele debatten omkring konkurrenceloven og dens virkning inden for den monopolagtige konkurrencesituation, vi har på visse markeder, er præget af, at Dansk Folkeparti sprang op som løver og krævede meget drastiske indgreb, og nu er de faldet helt ned som lam og er parate til at acceptere, forstår vi, en paragraf fra ministeren, som eksperterne entydigt har sagt ikke er tilstrækkelig, ikke vil have nogen væsentlig indvirkning.
     Derfor har oppositionen i øvrigt stillet to ændringsforslag, der skal gøre det muligt for mindre virksomheder at få en chance på markedet. Det har fået kraftig opbakning fra bl.a. Håndværksrådet. Imidlertid ser vi, at Dansk Folkeparti igen her i praksis foretrækker det entydige bloksamarbejde med regeringen, støtter de store virksomheder i stedet for i praksis at gennemføre en ændring af konkurrenceloven, således at små virksomheder kan få en chance på markedet, nye virksomheder kan få en chance på de store, men få monopolagtigt dominerede markeder, som findes i Danmark.
     Det synes jeg er ærgerligt, og det er også lidt trist, at ministeren har overgivet sig til de store organisationer og de store virksomheder, for han prøvede også i det udkast, han sendte i høring som lovforslag, at fremkomme med en paragraf, der i praksis ville virke. Derfor er det selvfølgelig skuffende, at vi ikke kan få gennemført et forslag, som er entydigt til fordel for konkurrencen og de mindre virksomheder.
     Men så må vi notere os, at sådan er de parlamentariske forhold i Folketinget, at regeringen har sin faste støtte fra Dansk Folkeparti.

Jeg synes lige, vi skal repetere, hvad det handler om. Det handler om, at vi har set talrige eksempler på, at nogle af de store dominerende monopoler har brugt rabatter til at presse deres små konkurrenter ud af markedet. Vi har set små mejerier, som var kommet indenfor på hylderne i de store supermarkedskæder, hvorefter de lynhurtigt forsvandt igen, fordi der blev givet rabattilbud fra Arlas side til butikkerne, som butikkerne ikke havde råd til at afslå. Man bruger altså sin markedsdominans til at holde konkurrencen væk, til at tryne sine små konkurrenter og holde dem ude af markedet.
     På samme måde har der været talrige eksempler og beretninger om, at de store monopoler bruger markedsføringstilskud til at holde deres små konkurrenter ude af markedet. Det vil sige, at de små virksomheder ikke har en chance for at få deres varer på hylderne i butikkerne. Forbrugerne har ikke en chance for at udøve deres frie valg, fordi produkterne ikke er på markedet.
     Det har man så forsøgt at gøre noget ved i form af en ny konkurrencelov. Men sandheden er, at den bestemmelse, vi her diskuterer i § 10, er behæftet med så mange betingelser og forudsætninger og særlige krav, der skal opfyldes, at myndighederne ikke kan bruge den til ret meget, og det er alle eksperter jo enige om.
     Formanden for Konkurrencerådet, professor i samfundsøkonomi Svend Hylleberg har sagt: Sagen er, at der ikke er væsentlige ændringer af lovgivningen på det her område, fordi bestemmelsen er belagt med så mange særlige forudsætninger, at den ikke vil kunne bruges til noget særligt i forhold til den nuværende situation.
     Det samme bekræfter alle andre eksperter. Peter Vesterdorf har været nævnt. Møllgaard fra Københavns Handelshøjskole har været nævnt. Det er den samstemmende vurdering, at denne konkurrencelov ikke ændrer på det helt afgørende problem, nemlig at de store monopoler kan misbruge deres markedsposition til at holde de små konkurrenter ude.

     Det er trist, at en påstået liberal regering ikke vil gøre noget ved det, men i stedet går byærinder for monopolvirksomheder og løber deres ærinde.
     Det er endnu mere skammeligt og trist, at Dansk Folkeparti i den grad svinger rundt i manegen og er ude af stand til at fortælle, hvad de selv mener. Først får man en klar melding fra Dansk Folkeparti om, at de vil være med til at sikre konkurrencen, at de vil være med til at sikre forbrugernes frie valg, at de vil være med til at stække Arlas misbrug af sin position. Så får vi under førstebehandlingen den modsatte melding, efter at der er skiftet ordfører: Det vil man overhovedet ikke.
     I dag under andenbehandlingen kan vi kun få at vide, at man stiller et spørgsmål til erhvervsministeren, som man ikke har fået noget svar, i hvert fald ikke noget fuldgyldigt svar, på, og så bliver det oplyst fra formandens side, at man har bedt om en fornyet udvalgsbehandling. Hvad er det udtryk for? Hvad mener Dansk Folkeparti egentlig? Mener Dansk Folkeparti det, man mente for et år siden, nemlig at der skulle være et frit valg for forbrugerne, at de store virksomheder ikke skulle misbruge deres dominans? Eller mener Dansk Folkeparti det, som regeringen gør, og som Dansk Folkeparti mente for et par uger siden, nemlig at denne utilstrækkelige lov er helt o.k. med Dansk Folkeparti? Kunne vi ikke i anledning af denne anden behandling, hvor der trods alt skal tages stilling til ændringsforslagene, få en melding fra Dansk Folkeparti om, hvad partiet mener?

Jeg er ked af, at jeg kommer til at skuffe de to ordførere, hr. Jan Trøjborg og hr. Jørn Jespersen. Jeg beder om, at forslaget bliver trukket tilbage til udvalget mellem anden og tredje behandling.

Det bliver sådan lidt mere klart, hvad det er, der foregår. Nu er det i hvert fald klart for mig, at Dansk Folkeparti har bedt om at få forslaget tilbage til udvalgsbehandling mellem anden og tredje behandling. Men det er uklart, hvad formålet er. Derfor vil jeg gerne bede fru Colette Brix prøve at bibringe os lidt viden om, hvad formålet er.
     Jeg forstår, at formålet ikke er at overveje en støtte til de to ændringsforslag, vi senere skal stemme om her i salen, men tilsyneladende er det et forsøg på, som jeg ser det, at prøve at redde ansigt i en situation, hvor offentligheden er bekendt med, at Dansk Folkeparti har været meget stærkt fremme og meget krævende i forhold til nødvendige ændringer af konkurrenceloven - er sprunget op som løver og nu faldet helt ned som lam. Hvad er formålet med at få sagen tilbage?

Formålet er at få det tilbage til udvalget og få kigget på det igen imellem anden og tredje behandling. Det er derfor, man tager det tilbage igen. Sådan plejer det jo at være, sagt til hr. Jan Trøjborg, sådan har det altid været herinde. Så der er ikke noget nyt i det. Den skal tilbage til udvalget mellem anden og tredje behandling. Sådan er det.

Kan vi ikke få fru Colette Brix til at løfte sløret for, hvad formålet er? Er det at overveje at støtte de ændringsforslag, som er stillet fra Socialdemokratiets side?

Desværre, der bliver ikke uddelt julegaver lige nu. Nej.

Kan man forstå det på den måde, at Dansk Folkeparti først indtog det standpunkt, at man ønskede at stramme konkurrenceloven for at sikre forbrugernes frie valg og de små virksomheders mulighed for at være på markedet uden at blive trynet af de store, og dernæst indtog Dansk Folkeparti et andet standpunkt, nemlig at man syntes, at den nuværende konkurrencelov, som den foreligger her, er god nok, og at man ikke syntes, der var noget problem med at sikre forbrugerne det frie valg og holde de små virksomheder fri for at være trynet af de store virksomheder, og at Dansk Folkeparti nu i dag er kommet dertil, at man indtager det eneste mulige tredje standpunkt, nemlig slet ikke at mene noget?
     Er det sådan, man skal forstå det: at Dansk Folkeparti lige i øjeblikket simpelt hen er ægte i tvivl om, hvad partiet mener på det her punkt? Det er svært at tro, at det
  er andet, og det synes jeg da er fair nok, for de har jo ment to meget forskellige ting. Derfor kan man da så godt forstå, at partiet bliver meget i tvivl. Men kunne de så ikke bare sige, at det er det, og at de vil søge deres egne holdninger belyst og klargjort under udvalgsbehandlingen?

Så vidt jeg ved, er der syv stramninger i det her lovforslag, og det er forbudt at godtage bindende videresalgspriser. Det ved vi alle sammen godt at det er.
     Og der er så mange stramninger, men de bliver bare aldrig nævnt herinde. Der er ikke nogen af de ordførere, der nævner stramningerne i det her forslag. Det synes jeg egentlig er ærgerligt, for begge ordførere syntes jo, da vi havde førstebehandlingen, at de stramninger var rigtig, rigtig gode, men de bliver ikke nævnt. De bliver druknet i det her: Hvem er det nu, der får ret? Det er jo det, det handler om.
     Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi balancerer rigtigt med det her lovforslag. Det er en knivskarp balance, at man både skal sørge for, at forbrugerne får de rigtige priser, og at virksomhederne kan arbejde videre. Sådan må det være. Det mener jeg at det her lovforslag lægger an til.

Jo, men nu er det jo ændringsforslagene, vi diskuterer, og de vedrører lige præcis myndighedernes mulighed for at få de oplysninger om samhandelsbetingelser, som de har brug for med henblik på at kunne vurdere, om man bruger rabatter og markedsføringsbidrag og andre instrumenter til at tryne sine små konkurrenter og til at afskære forbrugerne fra deres frie valg. Det er det, vi spørger Dansk Folkeparti om deres holdning til.
     Er man tilfreds med den formulering, der ligger i regeringens udkast, eller vil man støtte ændringsforslaget fra os andre, som det ligger? Det får vi ikke noget svar på. Vi får bare at vide, at der ligger nogle andre ting i forslaget, som Dansk Folkeparti godt kan lide.
     Men hvis det er sådan, hvorfor skal forslaget så tilbage til udvalget? Hvad er meningen med det? Det er da meget usædvanligt, at et parti beder om at få et forslag tilbage til fornyet udvalgsbehandling mellem anden og tredje behandling uden at kunne fortælle Folketinget og offentligheden, hvorfor man beder om det. Der må da være en mening med det, man foretager sig. Der må da være en begrundelse for det. Kan vi ikke få den oplyst?

Jamen jeg ønsker bare at få det spørgsmål, jeg stillede til ministeren i dag, besvaret skriftligt, og at det bliver sendt til udvalget. Længere er den faktisk ikke.

Når man hører hr. Jørn Jespersen her fra talerstolen, så lyder det, som om der overhovedet ikke er stramninger i den konkurrencelov, vi her skal arbejde med.
     Jeg ved, det er ændringsforslagene, vi har på bordet i dag, men når man hører hr. Jørn Jespersen, så er det, som om den konkurrencelov, vi har i dag, og som vi faktisk har behandlet for 2 år siden, overhovedet ikke virker længere. Den her § 10 a er jo et værktøj mere. Der er jo ingen, der anfægter de værktøjer, der er i dag, når man kan gå ud og lave dawn raid i en virksomhed. Det lyder jo, som om misbrug af markedsdominans slet ikke er ulovligt længere, når nu ministeren kommer med det her lovforslag.
     Sådan er verden ikke skruet sammen, sagt til hr. Jørn Jespersen. Vi har jo de gældende regler. Det her er et nyt værktøj, vi lægger oveni.
     Så hører vi: Åh, der er så mange ting, der skal være i orden, for at § 10 a overhovedet kan benyttes. Men det er der ikke. Der er tre ganske almindelige forslag, der skal være opfyldt, for at § 10 a kan komme i anvendelse. Det er, at der ikke foreligger en ubegrundet klage fra en konkurrent, at der foreligger særlige markedsforhold, og at der på grund af disse forhold er særlige behov for, at konkurrencemyndighederne får en større indsigt i den dominerende virksomheds priser og rabatter. Det er såmænd de tre ting, der skal være opfyldt, sagt til hr. Jørn Jespersen, og ikke andet.

Jamen det er rigtig nok, som ministeren siger, at de hidtidige værktøjer stadig væk eksisterer. De har bare ikke virket. Det er jo det, der er problemet. De har ikke virket, for vi har set det ene eksempel efter det andet, hvor de store dominerende virksomheder har kunnet tryne de små virksomheder, holde deres konkurrenter væk fra markedet, har kunnet afskære forbrugerne fra deres frie valg.
     Så kommer der et nyt værktøj her i § 10 a. Det er rigtigt. Spørgsmålet er så: Duer det nye værktøj? Der må jeg bare henholde mig til, at alle eksperter inden for konkurrenceret siger: Nej, det skærper ikke tingene af betydning. Svend Hylleberg siger, at § 10 a i sin nuværende udformning, altså som foreslået af ministeren, kun i meget begrænset udstrækning forbedrer konkurrencemyndighedernes muligheder for at administrere loven og fremme dens formål. Og undskyld, med al respekt for ministeren, jeg tror altså, at de forskellige eksperter fra de videregående uddannelsesinstitutioner og fra Konkurrencerådet ved mere om, hvordan de her værktøjer virker i praksis, end økonomi- og erhvervsministeren gør.

     Sandheden er, at alle eksperter er enige om, at vi ikke skærper lovgivningen her. Derfor er mit spørgsmål: Hvorfor har man alle disse betingelser med i loven? Hvorfor skal der foreligge særlige markedsforhold? Hvorfor skal der foreligge en ikkeubegrundet klage? Hvorfor skal der dokumenteres et særligt behov? Hvad er årsagen til det?

Jeg vil gerne henstille til, at man nogenlunde husker den røde lampe.

Til hr. Jørn Jespersen: Det, vi diskuterer nu, er ændringsforslagene.
     Nu hører vi, at konkurrenceloven ikke virker, for de store tryner de små og alt det her. Vi er jo enige om, at der skal være en straf for misbrug af markedsdominans. Og det er det, de store paragraffer, de eksisterende paragraffer, der ligger i konkurrenceloven, håndterer.
     Det, vi nu diskuterer, er § 10 a, om man på et tidligt tidspunkt kan få nogle flere oplysninger. Det eneste, der står i det her lovforslag, er jo de tre ting: at der skal ligge en ikkeubegrundet klage, at der foreligger særlige markedsforhold - særlige markedsforhold er jo en stor og en lille virksomhed - og at der på grund af disse forhold er et særligt behov for, at konkurrencemyndighederne får en større indsigt.
     Det er jo, som om vi hører, at det er de her ændringsforslag om på et tidligere tidspunkt at give konkurrencemyndighederne et bedre redskab, der er fuldstændig afgørende for, om en virksomhed kan gå ind og misbruge sin markedsdominans, men det er jo fuldstændig at forvrænge tingenes tilstand.

Kunne erhvervs- og økonomiministeren ikke bare svare på det enkle spørgsmål, der bliver stillet: Hvad er det, der ud fra en markedsmæssig og økonomisk effektivitetstankegang gør, at der overhovedet er nødt til at være betingelser for, at konkurrencemyndighederne kan bede om at få oplyst samhandelsbetingelserne hos de store dominerende virksomheder, når de ønsker at få dem med henblik på at afklare, om der foreligger misbrug af dominerende stilling?
     Hvorfor kan myndighederne ikke bare bede om det, når de mener, at der er behov for det? Hvorfor skal der være alle disse betingelser om særlige markedsforhold og om et særligt behov i forhold til konkurrencesituationen og en ikkeubegrundet klage osv.? Bare ved at læse bemærkningerne til lovforslaget kan man jo se, at det kan en god jurist tjene masser af penge på at begynde at beskæftige sig med. Der ligger alle mulige snubletråde for myndighederne i det. Hvorfor skal de være der?

Jeg vil gerne sige til hr. Jørn Jespersen, at i dag er der jo mulighed for, at man efter § 18 i konkurrenceloven kan gå ud og lave et dawn raid i en virksomhed, gå ud at ransage virksomheden. Det er der nogle regler for.
     Hvis man skal prøve at overføre det billede, hr. Jørn Jespersen giver her fra talerstolen i dag, vil det svare til, at dansk politi kunne løbe rundt, som de havde lyst til, i samtlige forretninger, huse og lejligheder i hele Danmark for at se, om de kunne finde et eller andet, der var en overtrædelse af loven.
     Vi har selvfølgelig alle som forbrugere en interesse i, at der er den største konkurrence. Men det gør jo heller ikke noget, at vi ikke bebyrder og belemrer vores virksomheder med en hel masse administrative byrder. Fordi de er store virksomheder i Danmark, er det jo ikke givet, at de er store, når de kommer over grænsen.
     Jeg synes, det er en forvrængning af tingenes tilstand. Vi har en konkurrencelov med nogle værktøjer, hvor der er straf for misbrug af dominerende stilling. Og nu taler vi om
§ 10 a, hvor vi får en værktøjskasse mere.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1 forkastedes, idet 44 stemte for, 54 imod.

Ændringsforslag nr. 2 forkastedes uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet behandling i Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.