DEPARTEMENTET J.nr. M 1034-0364 Den 29. november 2004 Miljøministerens supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 4 ( L 60 – bilag 5) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 16. november 2004. Spørgsmål  nr. : 4 Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. november 2004 fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole, jf. L 60 – bilag 5. Svar: Som nævnt i mit svar af 22. november 2004 har jeg forelagt spørgsmålet, som rejses side 7, 2. og 3. afsnit, i henvendelsen af 15. november 2004 fra Oluf Jørgensen, om lovforslagets generelle undtagelse for sager inden for strafferetsplejen for Justitsministeriet, som har udtalt følgende: ”Som det fremgår side 7 i henvendelsen af 15. november 2004 fra Oluf Jørgensen,  opretholder  lovforslaget  den  generelle  undtagelse  for  sager inden for strafferetsplejen, jf. lovforslagets § 2, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved  lovforslagets  §  1,  nr.  3.  I  denne  bestemmelse  hedder  det,  at ”bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for sager omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen.” I den nævnte henvendelse anføres det, at der efter bl.a. direktiv nr. 2003/4 om offentlig adgang til miljøoplysninger – som lovforslaget tilsigter at gennemføre – alene er adgang til undtagelser, når de er nødvendige af hensyn til efterforskningen, og at lovforslagets generelle undtagelse for sager inden for strafferetsplejen således er i strid med direktivet. Det anføres endvidere, at undtagelsen for sager inden for strafferetsplejen indebærer, at miljøsager, der er anmeldt til politiet, kan hemmeligholdes, og  at  sagerne,  hvis  de  henlægges  af  politiet  eller  afgøres  med  et bødeforlæg, kan forblive hemmelige.

I anledning af det, der er anført i henvendelsen, bemærkes følgende: 1. Offentlighedsloven fastslår, at enhver som udgangspunkt kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed  som led i  administrativ sagsbehandling. Det fremgår dog af loven, at visse sagstyper, dokumenter og oplysninger er undtaget fra aktindsigt. Offentlighedslovens § 2 regulerer lovens almindelige anvendelsesområde, og bestemmelsen i § 2, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at loven ikke gælder for sager inden for strafferetsplejen. Bestemmelsen  i  offentlighedslovens  §  2,  stk.  1,  1.  pkt.,  svarer  til  den tidligere  gældende  §  6,  stk.  1,  i  lov  nr.  280  af  10.  juni  1970  om offentlighed i forvaltningen. Det udvalg, der afgav betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, nedsatte en særlig arbejdsgruppe til behandling af spørgsmålet om adgangen til at blive gjort bekendt med dokumenter i sager inden for strafferetsplejen.  Om  spørgsmålet  anføres  i  betænkningen,  side  105, følgende om den dagældende § 6, stk. 1: ”Efter arbejdsgruppens  opfattelse bør der ikke i forbindelse med lovrevisionen ske nogen  ændring  af  offentlighedslovens  §  6,  stk.  1,  i  det  omfang,  den  afskærer offentligheden fra at blive bekendt med dokumenter i sager inden for strafferetsplejen. Arbejdsgruppen lægger herved afgørende vægt på, at hensynet til retshåndhævelsens effektivitet, herunder navnlig til efterforskningen, samt til enkeltpersoners forhold i almindelighed vil være til hinder for, at offentlighedsprincippet udstrækkes til de af undtagelsesbestemmelsen omfattede sagstyper. … Af de grunde, som arbejdsgruppen nærmere har redegjort for, kan udvalget tiltræde, at adgangen til aktindsigt efter reglerne i offentlighedslovens kapitel 1 hverken helt eller delvist  bør  udstrækkes  til  at  gælde  for  sager  inden  for  strafferetsplejen.  Udvalget finder  det  således  utvivlsomt,  at  både  særlige  strafferetsplejemæssige  hensyn  og hensynet til privatlivets fred i helt overvejende grad nødvendiggør, at dokumenter i sådanne sager unddrages offentlighed.” 2. Som det fremgår af de citerede afsnit fra betænkningen, er det navnlig hensynet  til  efterforskningen  og  til  enkeltpersoners  forhold,  der  er baggrunden  for,  at  sager  inden  for  strafferetsplejen  er  undtaget  fra aktindsigt efter offentlighedsloven. Som eksempler på sager, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kan bl.a.  nævnes  sager  om  politiets  efterforskning  af  lovovertrædelser  og anklagemyndighedens  udøvelse  af  funktioner  i  forbindelse  med  en straffesags   behandling   ved   domstolene,   herunder   afgørelsen   af tiltalespørgsmålet.

Om  forholdet  til  direktiv  nr.  2003/4  om  adgang  til  miljøoplysninger bemærkes, at sager inden for strafferetsplejen, der behandles hos politiet og  anklagemyndigheden  –  og  således  også  bl.a.  sager  om  politiets efterforskning   af   miljølovsovertrædelser   –   efter   Justitsministeriets opfattelse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for det nævnte direktiv, da  direktivet  er  vedtaget  med  hjemmel  i  artikel  175  i  EF-traktaten. EF-traktaten  giver  således  efter  Justitsministeriets  opfattelse  ikke Fællesskabet  kompetence  til  at  regulere  det  strafferetlige  område, herunder heller ikke spørgsmålet om adgang til aktindsigt i politiets og anklagemyndighedens straffesager. Det kan i den forbindelse oplyses, at Danmark  og  en  række  andre  medlemsstater  i  en  verserende  sag  for EF-domstolen,  som  Kommissionen  har  anlagt  mod  Rådet,  har  afgivet indlæg om, at Fællesskabet ikke har kompetence til at fastsætte regler af strafferetlig eller straffeprocessuel karakter.   3.   Straffesager,   der   efter   særlig   hjemmel   behandles   af   andre administrative  myndigheder  end  politi  og  anklagemyndighed,  er  også undtaget fra retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Det vil sige, at undtagelsen bl.a. omfatter sager, hvor der er hjemmel for sådanne myndigheder til administrativt at pålægge bøder, jf. John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer (1998, 3. udgave), side 78. Med    hensyn    til    en    sag,    der    efterforskes    af    en    anden forvaltningsmyndighed   end   politiet,   antages   det,   at   sagen   som udgangspunkt  først  vil  være  at  betragte  som  en  sag  inden  for strafferetsplejen fra det tidspunkt, hvor sagen er overgivet til politiet. Det gælder, selv om sagen forud for overgivelse til politiet er blevet behandlet af vedkommende forvaltningsmyndighed med henblik på stillingtagen til netop dette spørgsmål, jf. John Vogter, a.st., side 82. Hvis en myndighed har overgivet en sag til politiet, vil eventuelle kopier af de fremsendte akter, der fortsat beror hos den pågældende myndighed, være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 1,  1.  pkt.  Akter,  som  myndigheden  har  skønnet  uden  betydning  for straffesagen  og  derfor  ikke  har  fremsendt  til  politiet,  er  derimod  ikke omfattet  af  bestemmelsen,  jf.  John  Vogter,  a.st.,  s.  81  f.    Akterne  er endvidere kun undtaget, såfremt de er indgået og udelukkende benyttes i en sag inden for strafferetsplejen. Hvis en straffesags akter udlånes til brug for en sag uden for strafferetsplejen, vil en begæring om aktindsigt i denne sag således ikke kunne afslås med hjemmel i § 2, stk. 1, 1. pkt., jf. John Vogter, a.st., side 84. Det samme gælder, hvis en myndighed – efter at  have  sendt  sagen  til  politiet –  anvender  dokumenter  fra  sagen  i  en anden sammenhæng, f.eks. i forbindelse med en fortsat tilsynssag. 4. Som det fremgår af det ovenfor anførte, vil det afgørende for, om en sag,   der   behandles   af   andre   myndigheder   end   politiet   og

anklagemyndigheden, er omfattet af offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.,  være, om  der  foreligger  efterforskningshensyn,  der  kan begrunde dette,  jf.  herved  også  de  under  pkt.  1  citerede  bemærkninger  fra betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision. Hertil  kommer,  at  forvaltningsmyndighederne  efter  gældende  ret  i almindelighed  er  forpligtet  til  –  i  forhold  til  materiale,  der  efter offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser kan undtages fra aktindsigt –  at  vurdere,  om  der  bør  meddeles  aktindsigt  efter  princippet  om mer-offentlighed,  og  i  den  forbindelse  afveje  hensynet  til  offentlighed over    for    de    hensyn,    der    ligger    bag    vedkommende undtagelsesbestemmelse. På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 3, 3. pkt., er forenelig med direktiv nr. 2003/4 om adgang til miljøoplysninger. Justitsministeriet finder dog, at der kan være anledning til i lovforslagets § 2, stk. 3, 3. pkt., at indføje, at bestemmelsen alene vedrører sager inden for strafferetsplejen, der behandles af politiet og anklagemyndigheden. I så  fald  vil  bestemmelsen  i  lovforslagets  §  2,  stk.  3,  3.  pkt.,  kunne formuleres således: ”Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for sager omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen, som behandles af politiet og anklagemyndigheden.” Som opfølgning herpå kan jeg oplyse, at jeg den 29. november 2004 har oversendt et ændringsforslag, som foreslået af Justitsministeriet.