DEPARTEMENTET J.nr. M 1034-0364 Den 22. november 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 (ad. L 60 – bilag 4) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 16. november 2002 Spørgsmål  nr. 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. november 2004 fra Danmarks Journalisthøjskole, L 60-bilag 4. Svar: Niels Mulvad, Dicar anfører i sin henvendelse, at det er i strid med såvel miljøoplysningsdirektiv 2003/4 og Århus-konventionen, såfremt der tages gebyr for udlevering af kopier af registre. Niels Mulvad henviser i den forbindelse til en konkret sag i Plantedirektoratet, som er indbragt for Ombudsmanden og som jeg derfor ikke vil kommentere på. Direktivet indeholder en regel i artikel 5, stk. 1, om forbud mod gebyrer for adgang til registre og oversigter og at konsultation af oplysningerne på stedet skal være gebyrfri. Direktivet indeholder herudover en regel i artikel 5, stk. 2, om at de offentlige myndigheder kan opkræve et gebyr for at udlevere miljøoplysninger, men gebyrets størrelse må ikke overskride et rimeligt beløb. Miljøministeriet lægger til grund, at direktivets bestemmelse skal forstås således, at der ikke kan tages gebyr for at få adgang til registret, dvs. søge i registret eller konsultere det på stedet, men såfremt der ønskes udleveret et kopi af registeret, kan myndigheden tage et gebyr, men dette skal være rimeligt. Ifølge direktivets præampel skal rimeligt forstås, som at gebyret som hovedregel ikke må overstige de faktiske omkostninger ved tilvejebringelse af materialet.

De bekendtgørelser der er udstedt efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven om betaling for kopier af dokumenter og oplysninger, jf. nr. 647 af 17. juni 1986 og 579 af 27. april 1994 er på linie med direktivet på dette punkt. Når bestemmelsen, om forbud mod gebyr for adgang til registre m.v. alligevel forslås indsat i loven er det for de tilfælde, hvor der efter anden lovgivning kan fastsættes gebyrer for adgang til registre eller oversigter over bl.a. miljøoplysninger.