DEPARTEMENTET J.nr. M 1034-0364 Den 22. november 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 (ad L 60    – 3) stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg den 15. november 2004. Spørgsmål  nr. 2: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. november 2004 fra Professor, dr. Jur. Peter Pagh, Københavns Universitet, jf. L 60  – 3. Svar: Peter Pagh anfører, at lovforslaget ikke lever op til kravene i miljøo plysningsdirektivet 2003/4, artikel 6(2) og at den nugældend  e lovs § 4, stk. 5 bør ændres, således at der altid sikres klageadgang til et uafhængigt klagenævn i de tilfælde, hvor en offentlig myndigheds aktiviteter ikke er omfattet af klageadgang. Herudover finder Peter Pagh, at direktivets artikel 6(2) stiller krav om, at der også sikres retsmidler for de private parter, der kan have en interesse i, at miljøoplysninger ikke udleveres. Artikel 6(2) har følgende ordlyd: 2. udover den i stk. 1 omhandlede adgang til klage sikrer medlemsstaterne, at den informationssø gende har adgang til enten domstol eller et andet ved lov oprettet uafhængigt og upartisk organ, som kan efterprøve den pågældende offentlige myndigheds handlinger eller undladelser og hvis afgørelser kan gøres endelige. Medlemsstaterne kan endvidere sikre, at tredieparter, som belastes i forbindelse med offentliggørelse af oply sninger, også har adgang til retsmidler. Som det fremgår af ovennævnte artikel 6(2) giver direktivet valgfrihed med hensyn til, om der skal gives adgang til en domstol eller et uafhængigt organ.
I forbindelse med implementeringen i dansk ret i 2000 valgte man, at   opfylde den tilsvarende bestemmelse i Århus  -konventionen med at sager om afslag på aktindsigt i miljøoplysninger, kan indbringes for domstolene i overensstemmelse med de almindelige regler herom. Jeg kan derfor ikke se noget behov for at ændre lovforslaget på dette punkt. Med hensyn til retsmidler for tredieparter lader direktivet det være op til medlemslandene om tredieparter skal sikres retsmidler i de situationer, som er dækket af bestemmelsen. Det er således ikke, som hæ  vdet af Peter Pagh, et ufravigeligt krav. Det følger allerede af gældende ret, at tredieparter, som mener, at myndigheden i en aktindsigtssag har tilsidesat sin tavshedspligt, kan få adgang til retsmidler, herunder adgang til domstolene, i overensstemmelse med reglerne herom. Jeg ser derfor heller ikke behov for at ændre loven på dette punkt