Æ n d r i n g s f o r s l a g 2) I det under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 3, indsættes i 3. pkt. efter ” forvaltningen” orderne: ” , som behandles af politiet og anklagemyndigheden” B e m æ r k n i n g e r Hermed præciseres, at det kun er sager inden for strafferetsplejen, som behandles af politiet og anklagemyndigheden, som ikke er omfattet af bestemmelsens generelle og konkrete afvejningsregel. Sager inden for strafferetsplejen, som behandles af miljømyndighederne vil derimod være omfattet af afvejningsreglerne. Dette indebærer dog ikke, at den konkrete afvejning vil føre til, at der skal meddeles aktindsigt i miljøoplysninger i sådanne sager, idet de hensyn der kommer til udtryk i bl.a. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3, og forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3 vil skulle inddrages i den konkrete afvejning. I den forbindelse skal der også  henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1. (afvejningsregel) og bemærkningerne til § 1, nr. 3, hvoraf bl.a. fremgår, at den særlige beskyttelse, som bl.a. fortrolige personoplysninger nyder efter direktivets artikel 4, stk. 2, litra f, fører til, at den konkrete afvejningsregel i almindelighed vil indebære, at der ikke vil skulle meddeles aktindsigt i de oplysninger om enkeltpersoners private forhold, der er omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.