Til lovforslag nr. L 60 Folketinget 2004 - 05 Betænkning afgivet af Miljø   - og Planlægningsudvalget den   0. december 2004 4. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen) [af miljøministeren  (Connie Hedegaard)] 1. Ændringsforslag Der  er  stillet  3  ændringsforslag  til  lovforslaget.  Miljøministeren  har  stillet  ændringsforslag  nr.  2 og 3. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag   nr. 1. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 28. oktober 2004  og var til 1. behandling  den 4. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø - og Planlægningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsætte  lsen været sendt i høring, og     miljøministeren  sendte den  7.  oktober  2004  dette  udkast  til  udvalget,  jf. alm.  del  –   bilag  6.  Den  28.  oktober  2004  sendte miljøministeren  de indkomne høringssvar samt et notat he rom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: DICAR, Danmark Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole og Professor, dr.jur. Peter Pagh, Københavns Universitet. Miljøministeren har over for udvalget k ommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 15 spørgsmål til   miljøministeren  til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret.
2 3. Udtalelse fra miljøministeren Overvågningsudvalg Jeg vil gerne give tilsagn om, at der, når loven er vedtaget, vil blive nedsat et udvalg, der vil få til opgave løbende at overvåge lovens anvendelse i praksis og indsamle erfaringer. Det er hensigten, at udvalget i sin sammensætning skal være så dækkende som muligt i forhold til de væsentlig  ste kommunale parter, miljømyndigheder og ministerier samt i forhold til de væsentli   g- ste miljøorganisationer, erhvervslivets væsentligste organisationer og andre væsentlige interessenter på lovens område. Miljøministeriet varetager formandskabet. Udvalget skal i 2008 afgive en samlet redegørelse til miljøministeren om erfaringer med loven i praksis. Udvalget kan på den baggrund fremkomme med forslag til forbedringer af lov om aktin d- sigt i miljøoplysninger. Udvalget skal tilrettelægge sit arbejde på en sådan måde, at resultaterne af det igangværende a   r- bejde i offentlighedskommissionen kan indgå i udvalgets arbejde. Jeg vil orientere Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg om resultatet af arbejdet, når det for   e- ligger i 2008. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger [] Enhedslisten har stillet ændringsforslag til lovforslaget om at indskrive direktivets formål i loven. Enhedslisten mener, det er en vigtig markering af lovens ånd, og dermed et ønske om at forstå lo   v- ændringen som fremmende   for offentli g hedens adgang til miljøoplysninger. Der  er  imidlertid  en  række  spørgsmål  om  implementeringen  af  EU -direktivet,  som  er  påpeget  i flere henvendelser i forbindelse med lovbehandlingen, der overordnet omhandler forhold, hvor man enten mener, at implementer ingen ikke sker i det omfang, der lægges op til i direktivet, eller mener at  implementeringen  direkte  forringer  de  nuværende  muligheder  for  aktindsigt  som  givet  via  Å r- huskonventionen. Dette  afvises af ministeren med henvisninger til fortolkninger af direktivteksten eller  tidligere  fortolkninger  af  Århuskonventionen  i  den  danske  implementering  af  konventionen eller i regler for aktindsigt i miljøoplysninger. Enhedslisten finder, at de mange forskelle i fortol k- ninger af regler, og hvorvidt de begræ  nser adgangen til aktindsigt i miljøoplysninger, må give a  n- ledning til en snarlig revision eller evaluering af området, navnlig i hvilket omfang reglerne er ti l- strækkeligt  omfattende,  i  hvilket  omfang  de  bliver  snævert  fortolket  i  den  forstand,  at  aktindsi gt bliver yderligere begrænset eller nægtet, og i hvilket omfang der er praktiske forhindringer, såsom gebyrstørrelser  og  dataformater/tilgængelighed.  Mindretallet  vil  frem  til  tredjebehandlingen  prøve at vurdere om lovforslaget indebærer en svækkelse af h idtidig praksis og tolkning i Århus konvent  i- onen,  og  om  lovforslaget  indebærer  en  fravigelse  af  direktivet  i  nedadgående  retning.  Såfremt  en eller begge af disse forhold er gældende, vil Enhedslisten ikke kunne støtte lovforslaget. Vi indsti   l- ler forslaget til vedtagelse med det ændringsforslag. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit     og  Siumut  var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. [ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.]
3 4. Ændringsforslag    med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (EL), tiltrådt af <>: Til § 1 1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. § 1 ophæves, og i stedet indsættes »§ 1. Formålet med loven er 1) at sikre retten til adgang til miljøoplysninger, som er i de offentlige myndigheders besidde lse eller opbevares for dem, samt opstille de grundlæggende vilkår og betingelser samt konkrete ordninger for udøvelsen af denne ret , og 2) at sikre, at miljøoplysninger som en se lvfølge gradvis stilles til rådighed for og formidles til offentligheden med henblik på at sikre den videst mulige grad af systematisk tilrådighedsstille  l- se og formidling af miljøoplysninger til offentligheden. Med henblik herpå skal navnlig anve  n- delsen af telekommunikation og elektronisk teknologi, når en sådan er til rådighed, fre   mmes. § 1 a. Loven gælder for alle myndigheder m.v., der er omfattet af § 1 i lov om offentlighed i fo  r- valtningen. Stk. 2. Loven gælder endvidere for organer, herunder fysiske og   juridiske personer, der har offent- ligt ansvar for eller udøver offentlige funktioner eller tjenesteydelser i relation til miljøet, og som er underlagt offentlig kontrol. Stk. 3. Lovens § 5 a gælder for domstolene.  «« [Præcisering af lovens formål] Af    miljø ministeren, tiltrådt af <>: 2) Nr. 2 affattes således: »2. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2  -5 og § 3, stk. 2« til : »stk. 2-6 og § 3«.« [] 3) I det under nr. 3 foreslåede  § 2, stk. 3, indsættes i   3. pkt. efter »forvaltningen«: », som behandles af politiet og anklagemyndigheden«. [] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med  bestemmelsen  gennemføres  formålsbestemmelsen  i  artikel  1  i  Europa  -Parlamentets  og  Rå- dets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om oph æ- velse af Rådets direktiv  90/313/EØF i loven.    Af lovtekniske årsager indsættes formålsbestemme l-
4 sen som ny § 1. Den gældende § 1 benævnes herefter § 1a. Der er ikke foreslået indholdsmæssige ændringer af denne bestemmelse. Så   fremt ændringsforslaget vedtages   vil forslagsstillerne til 3. be- handlingen stille yderligere konsekvensændringsforslag. Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvens af, at der indføjes et nyt stykke i § 2. Til nr. 3 Med ændringsforslaget præciseres, at det kun er sager inden for strafferetsplejen, som behandles af  politiet  og  anklagemyndigheden,  der  ikke  er  omfattet  af  bestemmelsens  generelle  og  konkrete afvejningsregel. Sager inden for strafferetsplejen, som behandles af miljømyndighederne, vil derimod være omfa   t- tet af afvejningsreglerne. Dette indebærer dog i  kke, at den konkrete afvejning vil føre til, at der skal meddeles aktindsigt i miljøoplysninger i sådanne sager, idet de hensyn  , der kommer til udtryk i bl.a. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3, og forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, vil skulle inddrages i den konkrete afvejning. I den forbindelse skal der også henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.1.1. (afvejningsregel) og bemærkningerne til § 1, nr. 3, hvoraf bl.a. fremgår, at den særlige beskyttelse, som bl.a. fortrolige personoplysninger nyder efter direktivets artikel 4, stk. 2, litra f, fører til, at den konkrete afvejningsregel i almindelighed vil indebære, at der ikke vil skulle meddeles aktindsigt i de oplysninger om enkeltpersoners private forhold, der er omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.   Erling Bonnesen (V)   Helga Moos (V)   Eyvind Vesselbo (V) fmd.  Jens Vibjerg (V) Jørn  Dohrmann (DF)   Freddie H. Madsen (DF)   Helle Sjelle (KF) Christian Wedell-Neergaard (KF)   Mogens Nørgård    Pedersen (KD) nfmd.  Inger Bierbaum (S) Margot Torp (S)   Pernille Blach Hansen (S)   Jacob Buksti (S)   Torben Hansen (S) Jørn  Jespersen (SF)   Elsebeth Gerner Nielsen (RV)   Keld Albrechtsen (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit    og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre (V), Danmarks Liberale Parti 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 60 Bilagsnr.    Titel 1 Hør ingsnotat samt kopi af høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen), fra miljøministeren 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Henvendelse af 11/11-04 fra professor, dr.jur. Peter Pagh, Købe n- havns Universitet 4 Henvendelse af 15/11-04 fra DICAR, Danmarks Journalisthøjskole 5 Henvendelse af 15/11-04 fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalis t- højskole 6 1. udkast til betænkning 7 Ændringsforslag, fr   a miljøministeren 8 Henvendelse af 28/11-04 fra DICAR, Danmarks Journalisthøjskole 9 Ændringsforslag, fra miljøministeren 10 Henvendelse af 28/11-2004 fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalis t- højskole 11 2. udkast til betænkning 12 Henvendelse af 30/11-04 fra professor, dr.jur. Peter Pagh, Købe n- havns Universitet 13 3. udkast til betænkning 14 Overhead fra teknisk gennemgang 8/12-04, fra miljøministeren 15 Reviderede tidsplan for udvalgets behandling af forslaget 16 Henvendelse af 16/12-04 fra Nils Mulvad, Danmarks Journalisthø j- skole 17 Betænkningsbidrag, fra miljøministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 60 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvilke af de foreslåede ændringer der vil kunne føre til mi l- jøforringelser eller forringede muligheder  for borgerinddragelse, når lovforslaget sammenholdes med loven, der blev vedtaget af Folketin- get i 2000, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om ministerkommentar til henvendelse af 11/11-04 fra profes- sor, dr.jur. Peter Pagh, Københavns U niversitet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 15/11-04 fra Danmarks Journalisthøjskole, til miljøministeren, og ministerens svar
6 herpå 4 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-04 fra Olu f Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole, til miljøministeren og ministerens svar herpå , og ministerens supplerende svar herpå, og ministerens suppl e- rende svar herpå 5 Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der inkluderer direktivets artikel 1 om formålet med loven i lovteksten, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om, i hvilket omfang loven lever op til direktivets krav om, at offentlige myndigheder skal offentliggøre lister over gebyrers større  l- se, og under hvilke omstændigheder krav om gebyrer kan frafaldes, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om ministeren vil tydeliggøre for offentligheden, hvilke my n- digheder, herunder offentligt ejede selskaber, der er omfattet af loven, til miljøminis teren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvilke sanktioner mod offentlige myndigheder der groft tilsidesætter lovens regler, den nuværende lov og loven efter de for e- slåede ændringer giver mulighed for, til miljøministeren, og minist e- rens svar herpå 9 Spm. om, hvilke typer af miljøoplysninger ministeren mener ikke bør befinde sig i offentlige databaser ifølge direktivet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 28/11-04 fra Danmarks Journalisthøjskole, til miljøministeren  , og ministerens svar herpå 11 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 28/11-04 fra Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole, til miljøministeren   , og mini- sterens svar herpå 12 Spm. om ministeren vil give tilsagn om at sikre det administrative grundlag for at tydeliggøre, at der gives adgang til elektroniske o p- lysninger, til miljøministeren , og ministerens svar herpå 13 Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-04 fra professor, dr.jur. Peter Pagh, Københavns Unive rsitet, til miljøministeren , og ministe- rens svar herpå 14 Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/12-04 fra Nils Mulvad, Danmarks Journalisthøjskole, og ministerens svar herpå 15 Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå