NOTAT vedrørende høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Implementering af Århus  -konventionen) Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med brev af 29. juli 2004. Høringsfristen udløb den 1. september 2004. Udvalget får samtidig tilsendt kopi af høringssvarene. Lovforslaget blev sendt til høring hos en bred kreds, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 24 høringssvar, hvoraf 12 myndigheder og organisationer oplyser enten, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget, eller at man ønsker lovforslaget velkomment. Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget korrektioner i lovforslaget herunder efter drøftelser med Justitsministeriet. Svarene har især berørt følgende punkter: 1. Undtagelse af emissionsoplysninger fra aktindsigt ( lovforslagets § 1, nr. 4). 2. Formelle regler for aktindsigt i miljøoplysninger og formidling af miljøoplysninger (lovforslagets § 1, nr. 8, 12 og 13). I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovenfor nævnte punkter. Kommentarer hertil er anført i kursiv. Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar. Generelle bemærkninger Undtagelse af miljøoplysninger herunder særligt emissionsoplysninger fra aktindsigt (lovforslagets § 2, stk. 5) Brancheforeningen Dansk TræBeskyttelse støtter forslaget i det omfang, forslaget ikke giver udvidet adgang til dokumentation, som er indleveret i forbindelse med en ansøgning om godkendelse af et træimprægneringsmiddel m.v. af en ansøger, der har betalt for tilvejebringelse af dokumentationen. Bryggeriforeningen finder generelt, at virksomheder fortsat må kunne regne med, at tilsynsmyndigheden ikke udleverer miljøoplysninger, der indgår i sagsbehandlingen, særligt når virksomheden har en legitim økonomisk interesse at beskytte, for eksempel forretnings- og fabrikshemmeligheder.

Bryggeriforeningen lægger endvidere vægt på, at virksomhederne fortsat kan indgå i fortrolige forhandlinger med tilsynsmyndighederne, uden at risikere at internt materiale om f.eks. emissioner efterfølgende udleveres af myndighederne til trediepart, herunder en konkurrerende virksomhed og finder, at lovudkastet klart må præcisere evt. i lovbemærkningerne de undtagelser, der fremover vil kunne anvendes på emissionsoplysninger. North Sea Operators Committee – Denmark finder, at udvidelsen af fortolkningsreglen i lovforslagets § 1, nr. 4, om undtagelse af emissionsoplysninger fra aktindsigt til også at omfatte offentlighedslovens § 10, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 1, nr. 6, ikke er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4/ EF om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF. Fødevareministeriet ønsker en nærmere præcisering i lovbemærkningerne til § 1, nr. 4, af at direktiv 95/46/ EF om databeskyttelse forsat finder anvendelse på oplysninger om emissioner til miljøet der måtte indgå i personoplysninger og eller sagsakter om fysiske personer, og at persondatadirektivets regler således ikke er ændret ved miljøoplysningsdirektivet, samt en nærmere definition på emissionsoplysninger i bemærkningerne. Datatilsynet ønsker en præcisering i lovbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, af at persondatalovens regler forsat finder anvendelse på personoplysninger, der falder ind under persondatalovens anvendelsesområde. Herudover peger tilsynet på en række punkter, hvor d  et kunne være hensigtsmæssigt at tydeliggøre samspillet mellem to regelsæt. Med hensyn til bemærkningerne fra Bryggeriforeningen og Brancheforeningen Dansk TræBeskyttelse skal bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer den nugældende § 2, stk. 4, hvorefter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, om forretningshemmeligheder ikke finder anvendelse på oplysninger om emissioner, i det omfang afslag vil stride imod konventionen. Bortset fra, at det foreslås, at fortolkningsreglen skal rette sig mod direktivet i st edet for konventionen. Retstilstanden for undtagelse af oplysninger om forretningshemmeligheder er således uændret, og de fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Med hensyn til bemærkningerne fra North Sea Operators Committee – Denmark  skal bemærkes, at lovforslaget udvider lovens § 2, stk. 4, til også at omfatte undtagelsesreglerne i offentlighedslovens § 10, nr. 1 – 4, § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6, således at emissionsoplysninger kun vil kunne undtages efter disse bestemmelser, i det omfang afslag ikke vil stride imod reglerne i direktivets artikel 4, stk. 2. Som beskrevet i lovbemærkninger til § 1, nr. 4, skyldes dette, at direktivets artikel 4, stk. 2, bestemmer, at oplysninger om emissioner til miljøet ikke kan undtages med henvisning til, at offentliggørelse af emissionsoplysningerne vil have en ugunstig indvirkning på myndighedernes forhandlinger/sagsbehandling, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, på beskyttelse af det offentlige og privates forretnings- og fabrikshemmeligheder, jf.  artikel 4, stk. 2, litra d, personoplysninger, jf. artikel 4, stk. 2, litra f, og på beskyttelse af det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. sjældne arters levesteder, jf. artikel 4, stk. 2, litra h. Oplysninger om myndighedernes fortrolige sagsbehandling eller forhandlinger vil efter omstændighederne kunne falde ind under offentlighedslovens § 10, nr. 1- 4, og oplysninger vedr.

sjældne arters levesteder vil kunne falde ind under offentlighedslovens § 13, stk. 6, og det findes derfor nødvendigt for at implementere direktivet korrekt, at udvide fortolkningsreglen i § 2, stk. 5, til også at omfatte offentlighedslovens § 10, nr. 1 -4, og § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6. Det er nu beskrevet nærmere i bemærkningerne til § 1, nr. 4, efter hvilke regler i direktivet oplysninger om emissioner til miljøet vil kunne undtages, når man er inden for området af offentlighedslovens § 10, stk. 1-4, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6. Hvad angår dataoplysningsdirektivet  er det nu præciseret i lovbemærkningerne til § 1, nr. 3 og § 1, nr. 4, at dette direktiv og persondaloven fortsat finder anvendelse på miljøoplysninger, der indgår i personoplysninger eller i sagsakter om fysiske personer. Det er endvidere præciseret, hvad der nærmere må forstås ved emissionsoplysninger. Det vurderes, at spørgsmålet om yderligere tydeliggørelse af samspillet mellem lov om aktindsigt i miljøoplysninger og persondataloven mest hensigtsmæssigt vil kunne indgå i den vejledning, som Miljøstyrels en vil udarbejde, jf. nedenfor under ”Øvrige konkrete bemærkninger”.     Formelle regler for aktindsigt og formidling af miljøoplysninger ( lovforslaget § 4, stk. 3 og § 5 b). Dicar finder det beklageligt og i modstrid med Århus  -konventionens intentioner, at det i lovforslaget blot foreslås, at oplysninger ordnes, så de eventuelt kan formidles elektronisk, og finder videre, at der på baggrund af Århus   -konventionen burde foreligge en egentlig forpligtelse hertil og ikke blot en ministerbemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom. Dicar mener på den anden side, at direktivet dog bestemmer, at oplysningerne i stigende grad skal findes i elektroniske databaser. Lovforslaget fastsætter dermed en pligt til at opbevare data på en struktureret måde. Desuden lægger forslaget op til, at der ikke kan kræves betaling for adgang til registre eller oversigter over offentlige myndigheder eller miljøoplysninger, som myndigheder eller informationskontorer er i besiddelse af. Dicar anfører, at man fuldt ud kan tilslutte sig disse tiltag og anser på denne baggrund lovforslaget for at være et meget vigtigt og principielt skridt i retning af offentlighed på miljøområdet. Dicar finder endvidere, at myndighedernes tidsfrist i aktindsigtssager bør fastsættes til 10 dage, som i offentlighedsloven og forvaltningsloven, og at der bør fastsættes mere præcise regler for, hvad myndighederne skal formidle og opdatere af data og helst en forpligtelse til i videst muligt omfang at offentliggøre oplysninger. Direktivets artikel 7 forpligter medlemslandene til at sikre, at offentlige myndigheder ordner de miljøoplysninger, som er relevante for deres funktioner, og som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, på en sådan måde, at de aktivt og systematisk kan formidles til of    fentligheden, navnlig ved hjælp af elektronisk teknologi, når en sådan er til rådi    ghed. Endvidere bestemmer direktivet, at miljøoplysninger i stigende grad skal findes på elektron iske databaser, som er let tilgængelige for offentligheden gennem offentlige telekommunikations net. Endelig fastsætter direktivet, hvilke miljøoplysninger myndighederne som minimum skal stille til rådighed og formidle. Det er bl.a. tekster til internationale traktater, konventioner m.v. politikker, planer og programmer, der vedrører miljøet, statusrapporter vedr. ovenfor nævnte oplysninger,

rapporter om miljøets tilstand, data eller oversigter over overvågning sdata, miljøtilladelser og VVM. Århus  -konventionen indeholder tilsvarende typer af forpligtelser til aktiv formidling af miljøoplysninger. I overensstemmelse med direktivet forpligter lovforslagets § 5 b, stk. 1, ikke direkte myndighederne til aktivt at formidle miljøoplysninger. Den konkrete formidlingsforpligtelse fremgår af  forslagets § 5 b, stk. 2, som er udformet som en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler i en bekendtgørelse. Som det fremgår af lovbemærkningerne, forventes bemyndigelsen først og fremmest udnyttet til at fastsætte krav om aktiv formidling af oplysninger svarende til direktivets krav i artikel 7. Det bemærkes, at myndighederne allerede i praksis formidler, herunder elektronisk, en lang række miljøoplysninger til offentligheden, og det derfor ikke for indeværende er hensigten at fastsætte yderligere krav til omfanget af formidlingen, end hvad der kræves efter direktivet. Med hensyn til ajourføring af miljøoplysninger vil bemyndigelsen, som det også er anført i lovbemærkningerne, blive anvendt til at fastsætte regler, hvorefter det overlades til de berørte myndigheder at vurdere behovet for ajourføring af oplysningerne. Dette skyldes, at den myndighed, der ligger inde med oplysningerne også formodes at være bedst egnet til at vurdere behovet for ajourføring af disse.   Med hensyn til bemærkningen om en 10 dages frist i aktindsigtsager i miljøoplysninger skal bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer de gældende regler om, at sager om aktindsigt i miljøoplysninger i tilfælde af afslag skal afgøres senest én måned efter anmodningen med mulighed for udsættelse af sagens afgørelse i 2 måneder.  Som  anført i lovbemærkningerne til § 1, nr. 8,   ændrer lovforslaget heller ikke på offentlighedslovens almindelige regel om, at myndighederne skal reagere senest 10 dage efter modtagelse af aktindsigtsanmodningen. De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til at ændre lovforslaget. Der er fremkommet nogle konkrete spørgsmål til forståelsen af  § 1, nr. 5, om definitionen på miljøoplysninger, herunder ønske om en præcisering heraf i lovbemærkningerne. Det ene vedrører forståelsen af tilstanden i ”mil jøelementet vand” og det andet vedrører ønsket om en nærmere præcisering i lovbemærkningerne af ”menneskers sikkerhed og sundhed, herunder hvor relevant forurening af fødekæden”.  Der er endvidere fremkommet et ønske om en nærmere præcisering i lovbemærkningerne af forståelsen af ”oplysningernes sammenlignelighed” til lovforslagets § 4 b, stk. 1, om miljøoplysningernes kvalitet, nøjagtighed og sammenlignelighed. Endelig er der fremkommet et ønske om, at der skabes hjemmel for at kræve betaling for adgang til elektroniske registre baseret på de omkostninger, der er forbundet med opretholdelse og udvikling af databasen samt at det præcisering i lovbemærkningerne til § 5, stk. 3, om forbud mod gebyr for adgang til registre eller oversigter, at der kan tages gebyr for udlevering af miljøoplysninger. Definitionen på miljøoplysninger i § 1, nr. 5, er meget bred, og den nærmere fastlæggelse af   definitionen må således bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at søge enkelte dele af definitionen præciseret nærmere i lovbemærkningerne. Det samme gør sig gældende med hensyn til den nærmere præcisering af den generelle bestemmelse i § 1, nr. 11, om bl.a. miljøoplysningernes sammenlignelighed. Med hensyn til gebyr for adgang til registre, indeholder direktivets artikel 5, stk. 1, et forbud mod gebyr for adgang til registrene. Dette

er indarbejdet i lovforslagets § 1, nr. 12. Med hensyn til udlevering af kopi af miljøoplysninger fremgår det allerede af bemærkningerne til  § 1, nr. 12, at der er hjemmel i såvel offentlighedsloven som i lov om aktindsigt i miljøoplysninger til at tage gebyr for udlevering af miljøoplysninger. De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget. Øvrige konkrete bemærkninger Der er fremkommet flere bemærkninger angående behovet for, at Miljøministeriet udarbejder en vejledning til miljøoplysningsloven. Miljøstyrelsen vil udarbejde en vejledning, der forventes klar i løbet af foråret 2005.