Den næste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af lovforslag nr. L 59:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen). Af miljøministeren (Connie Hedegaard). (Fremsat 28/10 2004).

Sammen med denne sag foretoges:
9) Første behandling af lovforslag nr. L 60:
Forslag til lov om ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger. (Gennemførelse af direktiv om Århuskonventionen). Af miljøministeren (Connie Hedegaard). (Fremsat 28/10 2004).

Lovforslagene sattes til forhandling.

Forhandling

Begge lovforslag drejer sig om Århuskonventionen fra 1998 om borgernes miljørettigheder, adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage- og domstolsprøvelse på miljøområdet.
     Århuskonventionen blev hurtigt implementeret i dansk ret under den daværende miljøminister allerede i 2000 med lov nr.
447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove. Vi har for længst vænnet os til åbenhed, offentlighed og klageadgang for foreninger og organisationer, der har beskyttelse af miljø og natur som deres hovedformål. Europa-Parlamentets og Rådets direktiver i tilslutning til Århuskonventionen kom først i 2003, og de supplerer og fortolker konventionen. Derfor har det været nødvendigt med disse to ændringslovforslag, vi behandler her i dag, så både konventionen og direktiverne bliver implementeret fuldt ud i dansk ret inden den frist, der er sat i direktiverne, henholdsvis den 25. juni og den 14. februar 2005. Lovforslag nr. L 59 er en ændring i miljøbeskyttelsesloven om offentlighedens inddragelse ved ad hoc-revurderinger af miljøgodkendelser og desuden en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af planer og programmer på miljøbeskyttelseslovens område. Lovforslag nr. L 60 er en række ændringer i lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Myndigheden skal herefter foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesse i aktindsigt over for de interesser, der taler for at afslå udlevering af miljøoplysningerne. Reglerne er en præcisering af, at myndighederne skal respektere offentlighedens interesse i, hvad der foregår på miljøområdet, og aktivt formidle miljøoplysninger, navnlig i elektronisk form. Loven indeholder desuden en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om formidling af miljøoplysninger til offentligheden, om opdatering og om elektronisk formidling. Venstre kan støtte de to lovforslag.

Venstres ordfører siger, at vi for længst har vænnet os til åbenhed i miljøforvaltningen. Nu ved jeg ikke, hvem dette vi dækker, men jeg går ud fra, at det er Venstre, når det nu er Venstres ordfører, der siger det. Så Venstre har altså vænnet sig til åbenhed i miljøforvaltningen. Det synes jeg er en god melding.
     Fru Gudrun Laub var meget optaget af forhistorien og sådan noget. Derfor skal jeg bare spørge, om hun er helt klar over, at da Århuskonventionen blev indført i dansk lov i 2000, stemte Venstre imod.
     Skal jeg så tage det som et udtryk for, at når nu Venstre har vænnet sig til åbenhed, er det, fordi Venstre har indset, at det er godt også at få Århuskonventionen indført i dansk lov, altså at man har fået en ny linje i Venstre, der er mere positiv over for Århuskonventionen og dens intentioner om åbenhed og borgerinddragelse osv.? Så er det en ny, glædelig linje fra Venstres side, vi ser her?

Jeg tror nok, man kan sige, at det måske er en ny linje fra regeringens side, som også slår igennem i regeringspartierne, at vi er meget optaget af natur og miljø, som vi også har hørt statsministeren udtale sig om ved forskellige lejligheder.
     Når jeg siger, at vi har vænnet os til åbenhed og klageadgang for organisationer osv., så er det egentlig mere et bredt vi. Jeg tror, at hr. Jørn Jespersen og jeg i den forbindelse godt kan stå sammen. Hvor jo også hr. Jørn Jespersen tidligere oplevede en modvilje, så møder han den måske ikke så meget rundtomkring i dag. Der er kommet en tilvænning til, at miljøsager skal prioriteres sådan, at der er stor åbenhed og offentlighed på området.

Det er jeg glad for. Det er en ny linje fra regeringens side, får vi at vide, om åbenhed og borgerinddragelse osv. Det hilser jeg med glæde og tilfredshed. Så fik fru Gudrun Laub oven i købet formuleret sig sådan, at det var en ny linje omkring større interesse for miljø og natur helt generelt, og det synes jeg er spændende. Hvis regeringen nu ligefrem begynder at se mere konstruktivt og positivt og fremadrettet på miljø- og naturpolitikken, vil jeg bare sige, at det glæder vi os utrolig meget til at se nogle konkrete eksempler på.

Jeg tror, at hr. Jørn Jespersen i den udredning af spørgsmålet nedgør den tidligere interesse for miljø og natur fra Venstres side og fra min side. Hvis jeg skal nævne et lille eksempel, har vi da f.eks. været med til at tage Dansk Ornitologisk Forening med som klageberettiget part, altså udvidet listen over dem, der kunne komme med. Det er i hvert fald noget, der også under den tidligere miljøminister har været stor bevågenhed over for, altså at være imødekommende over for organisationerne. Jeg er sikker på, at hr. Jørn Jespersen har spørgsmål til den nuværende miljøminister i den samme retning.

Næste ordfører er fru Jytte Wittrock.

L 59 og L 60 drejer sig om opfølgning på direktivet vedrørende Århuskonventionen. Århuskonventionen blev underskrevet af 34 lande i 1998 under den daværende miljøminister Svend Auken. Konventionens overordnede formål er at sikre borgernes rettigheder på miljøområdet, adgang til viden og oplysninger, adgang til at deltage i beslutninger og adgang til at klage og få afgørelser prøvet ved domstolene.
     L 59 skal ændre miljøbeskyttelsesloven, således at der skabes hjemmel for at gennemføre Europa-Parlamentets direktiv fra 26. maj 2003 om offentlighedens deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af miljøplaner. Der foreslås en bemyndigelse i miljøbeskyttelsesloven til at fastsætte nærmere regler for borgernes inddragelse. Bemyndigelsen skal først og fremmest bruges til at fastsætte offentlighedsbestemmelser for nogle af de EU-planer og
-programmer, som er omfattet af direktivet, eksempelvis en national affaldsplan. Der er også tale om en bemyndigelse til at fastsætte regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med miljøbeskyttelseslovens § 41 a og § 41 b, som handler henholdsvis om regelmæssig revurdering og revision af miljøgodkendelsens vilkår.

     L 60 handler om at justere gældende lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Myndigheder skal i hver enkelt sag om aktindsigt afveje de offentlige interesser, der varetages ved udlevering, over for de interesser, der varetages ved at afstå en udlevering. Undtagelser fra aktindsigt skal fortolkes restriktivt under hensyn til samfundets interesse i, at miljøoplysningerne offentliggøres. Der lægges op til en udvidet adgang til oplysninger om emissioner til miljøet. Samtykkereglen om statistikoplysninger ændres til en høringsregel, og endelig lægges der op til nye generelle bestemmelser om miljøoplysningernes kvalitet og myndighedernes aktive formidlingspligt. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan og hvilke oplysninger der skal formidles. Der tilføjes som noget nyt, at der ikke kan opkræves betaling for adgang til registre eller oversigt over offentlige myndigheder eller miljøoplysninger, som myndigheder eller informationskontorer er i besiddelse af. Det drejer sig alt i alt om at lovfæste og styrke borgernes rettigheder vedrørende adgang til oplysninger og deltagelse i miljøplanlægning, og vi ønsker i Socialdemokratiet størst mulig åbenhed om miljøspørgsmål og borgerinddragelser, og vi kan derfor også tilslutte os lovforslagene. Da den radikale ordfører, fru Elsebeth Gerner Nielsen, ikke kan være til stede, har jeg lovet på vegne af hende at sige, at De Radikale kan tilslutte sig lovforslagene.

Så går vi videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Jørn Dohrmann.

Jeg håber ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at Dansk Folkeparti altid har været optaget af miljøet. Derfor vil jeg godt sige, at vi jo ikke betragter det, som vi giver ud til miljøet, altså hvad det koster, som bare en udgift. Det betragter vi også som en investering i at kunne bevare et godt miljø i Danmark.
     Det synes vi er vigtigt i alle henseender. Men vi vil også godt sige, at det ikke, fordi vi måske siger ja til nogle af de direktiver, som kommer fra Europa-Parlamentet, er ensbetydende med, at vi siger ja til alle direktiver. Men de ting, der er foreslået i netop de her lovforslag, mener vi er positive elementer, som vi godt vil arbejde videre med.
     I et sådant direktiv foreslår man, at myndighederne i hver enkelt sag om aktindsigt skal afveje de offentlige interesser. Det har vi fuld forståelse for at man gør, inden man udleverer oplysningerne på det område her. Når der også bliver lagt op til, at der skal være generelle bestemmelser om miljøoplysningskvalitet, om myndighedernes aktive formidling af miljøoplysninger, også elektronisk, som det er nævnt af tidligere ordførere, så synes vi også, at det er positive elementer. Så er der også det om den offentlige deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af de her planer og programmer på miljøområdet. Det mener vi også har en meget stor betydning, at man har nogle gode retningslinjer at gå efter på de her områder. Alt i alt synes vi, at der er positive ting i de her forslag, som er lagt frem, og det synes vi godt vi vil være med til at bære igennem. Men vi har da også nogle - kan man sige - kritiske røster, når vi kan læse i de høringssvar, at man kun har fået 4 dage til at læse dem igennem og komme med sine kommentarer. Fra Dansk Folkepartis side synes vi, at det er for kort en høringsfrist. Der vil vi gerne bede ministeren, om vi ikke for fremtiden, når vi sender dem ud, kan give de relevante organisationer lidt længere tidsfrist til at komme med de her høringssvar, så vi også får et bedre grundlag herinde i Folketinget at træffe de beslutninger på. Men ellers er vi positive, og vi ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Jeg synes, det er glædeligt, at der er så bred opslutning til Århuskonventionen i dag, som der er, altså at der er en bred opbakning i Folketinget til, at borgerne skal inddrages meget mere aktivt og direkte i hele miljølovgivningen både med adgang til viden og til at kunne deltage i beslutningsprocessen og kunne klage osv. Så det er meget fint.
     Det, der bare interesserer mig - det er måske lidt historisk - er, hvad der er sket i Dansk Folkeparti, for virkeligheden er jo, at Dansk Folkeparti stemte imod implementeringen af Århuskonventionen i dansk lovgivning i 2000 i øvrigt sammen med Venstre og De Konservative. Der har vi fået at vide: Jamen der er en ny politik på området. Hvad er det, der er sket i Dansk Folkeparti, der gør, at man nu er blevet positiv over for Århuskonventionen, hvad jeg i øvrigt hilser med glæde?

Som jeg også startede med at sige, er det jo ikke ensbetydende med, at vi vil stemme for alle direktiver på det her område. Vi mener bare, at der er nogle positive elementer netop her på miljøområdet.
     Vi betragter ikke miljøområdet som bare en udgift, vi betragter det som en investering. Derfor er man nødt til i hvert enkelt tilfælde at vurdere, hvem det så er, der får glæde af det her. I en overordnet lovgivning giver man sådan set, kan man sige, de rigtige begrundelser til folket, altså hvad det er for ting, de skal have indflydelse på, og hvad det er for ting, de skal oplyses om. Der mener vi helt klart, at det her er mere præciseret. Dermed kan vi godt støtte de elementer.
     Men dermed giver jeg ikke tilsagn om, at vi støtter alle de ting, man bare vil lægge frem, som skulle være en del af Århuskonventionen, hvis der skulle komme andre ting. Her tager vi stilling til de to konkrete lovforslag, som er lagt frem, og som vi behandler i dag. Derfor synes jeg, det er relevant, at vi også forholder os til dem.

Jamen så prøver jeg lige igen.
     Da Århuskonventionen blev indført i dansk lovgivning i 2000, stemte Dansk Folkeparti imod. Nu kommer der så en ændring af lovgivningen foranlediget af et EU-direktiv, og nu stemmer Dansk Folkeparti for. Så spørger jeg bare: Er det, fordi Dansk Folkeparti har ændret holdning til konventionen som sådan og nu synes, at det er langt mere positivt, at borgerne bliver inddraget i beslutningsprocessen osv., og at man derfor støtter Århuskonventionen? Eller er det, fordi vi nu skal indføre det via en implementering af et EU-direktiv, at Dansk Folkeparti støtter det? Det sidste virker jo ikke umiddelbart som noget, der falder i tråd med partiets normale linje.
     Derfor er spørgsmålet bare: Hvad er det, der er sket, der gør, at man nu støtter det, når man stemte imod i 2000?

Det er, fordi der her - hvilket jeg også sagde til at starte med - er nogle præciseringer, som vi kan se er fornuftige. Dermed ikke være sagt, at hele konventionen bare bliver vedtaget, hvis vi kunne rulle tiden tilbage. Her er det det enkelte forslag, vi forholder os til. Der siger vi: Der er nogle positive elementer, som vi synes er udmærkede.
     Dermed ikke være sagt, at vi står og klapper i vores hænder og siger, at nu er alt gjort, som kunne gøres på miljøområdet. Vi synes, at der altså her er noget, vi alle sammen skal være parate til at gå lidt længere med end det, man er gået med til indtil nu. Da de positive elementer er i tråd med Dansk Folkepartis politik også på nuværende tidspunkt, er vi parate til at sige: Hvordan kan vi være behjælpelig også over for regeringen med at få de her lovforslag igennem og give borgerne den mulighed og de oplysninger, der skal til?
     Så jeg synes nærmere, at hr. Jørn Jespersen skal være glad for, at vi nu får befolkningen inddraget, og at vi får nogle klare linjer på det her område. Det er måske det, der har manglet førhen, siden Dansk Folkeparti ikke ville støtte det, nemlig at der var klare linjer. Derfor er det, som jeg ser det, blevet lidt mere klart.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Christian Wedell-Neergaard.

Det Konservative Folkeparti skal støtte den åbenhed, der ligger i disse to lovforslag. Vi har aldrig været imod åbenhed i forhold til borgernes indflydelse og mulighed for at følge lovgivningen på miljøområdet.
     Det var jo en politisk beslutning, at Danmark skulle være først med gennemførelsen af Århuskonventionen i stedet for at afvente en afklaring fra EU om, hvordan man ville gennemføre det, og det var derfor, at vi stemte imod i første omgang. Derfor har vi jo behandlingen af forslagene i dag.
     Formålet med begge lovforslag, som jo behandles under et, er at gennemføre direktivet vedrørende Århuskonventionen omhandlende offentlighedens deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af planer og programmer for miljøområdet samt aktindsigt på miljøområdet.
     Det første forslag har til formål at gennemføre direktivet om offentlighedens deltagelse ved udarbejdelse af visse planer. Først og fremmest kommer det til at dreje sig om en national affaldsplan og eventuelt program for batterier og akkumulatorer og ved justering af nitrathandlingsplanen. Det kommer også til at dreje sig om situationer, hvor der skal ske en revision af miljøgodkendelsesvilkår.
     Lovforslaget foreslår en bemyndigelse til ministeren til fastsættelse af nærmere regler for offentlighedens inddragelse, herunder at planerne skal i høring, inden der træffes beslutning. Reglerne fastsættes kun for områder, hvor der ikke allerede er gennemført tilsvarende regler.

     Århuskonventionen stiller krav om, at borgerne inddrages, når der udarbejdes større planer. Før der træffes beslutning, får borgerne mulighed for at komme med udtalelser og give udtryk for de betænkeligheder, de måtte have. Det er et forslag om åbenhed i forvaltningen, og det kan vi naturligvis støtte.
     Det andet forslag skal sikre borgerne adgang til miljøoplysninger. Det foreslås, at myndighederne i hver enkelt sag om aktindsigt skal afveje de offentlige interesser over for de interesser, der varetages ved at afslå udleveringen af information.
     Undtagelsen fra adgangen til aktindsigt skal administreres restriktivt af hensyn til borgerne og deres ret til at få indsigt i, hvad der sker. Samtidig skal informationerne være af høj kvalitet, og i det omfang, det kan lade sig gøre, skal myndighederne aktivt formidle informationerne til borgerne.
     Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for dette. Af direktivet fremgår det, at det drejer sig om at formidle oplysninger i internationale sammenhænge, aftaler, lovgivning, politik og planer, rapporter, overvågningsdata, tilladelser og vurderinger, som kan være af interesse for borgerne og formidles bl.a. via internettet.
     Også her gælder det, at en del af reglerne allerede er gældende i dag, men der er områder, hvor de er nye. Loven har til formål at lette borgernes adgang til miljøoplysninger. Det Konservative Folkeparti kan derfor støtte reglerne.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken.

Den konservative ordfører siger, at det var en politisk beslutning, at Danmark skulle være hurtig eller først med at implementere Århuskonventionen i dansk lovgivning. Det tror jeg er fuldstændig rigtigt.
     Jeg hæftede mig bare ved, at hr. Neergaard sagde det, som om det var kritisabelt, at det var en politisk beslutning. Det er det jo meget tit, når det handler om miljøet, hvor man skal sørge for, at borgerne bliver inddraget og i det hele taget beslutte, hvordan man skal håndtere det politisk og beslutningsmæssigt. Så det er en politisk beslutning, hvordan man ønsker at gøre det.
     Det er rigtigt, at der var et flertal på det tidspunkt, som lagde meget vægt på, at Danmark spillede en ledende rolle i, at borgerne blev inddraget generelt, ikke bare i Danmark, men generelt i verden, omkring deres eget miljø og verdens miljø, og at vi derfor ønskede at fremskynde den proces med, at konventionen blev indført så hurtigt som muligt i så mange lande som muligt ved at være et eksempel og ved i øvrigt at yde miljøbistand til, at mange lande kunne fortolke den og opbygge administrationer, der sørgede for, at den kunne blive administreret fornuftigt og dermed overholdt i de pågældende lande.
     Så ja, det var en politisk beslutning, og det er vel også det, der kendetegnede det tidligere grønne flertal i forhold til den nuværende regering, at ambitionsniveauet var langt, langt større. Vi ønskede, at der skulle ske meget større fremskridt meget hurtigere og også globalt på miljøområdet, end det ambitionsniveau vi ser i dag. Så der er en forskel, det medgiver jeg.
     Men jeg synes, det er glædeligt, at Venstre og De Konservative nu støtter Århuskonventionen. Jeg forstår, at det kun var på grund af hastværket og ambitionsniveauet, at man ikke gjorde det fra konservativ side, mens Venstres ordfører jo klart giver udtryk for, at det er en ny linje, og at der var mange andre grunde i hvert fald for Venstres vedkommende til ikke at støtte den dengang.
     Men det lader vi nu være glemt, ikke helt glemt, men dog lidt mindre fremtrædende, i glæden over, at der er et bredt flertal, der nu støtter principperne om borgernes inddragelse, deres adgang til viden, deres mulighed for at klage på miljøområdet; det synes jeg er godt.
     Det er jo sådan, at den implementering, man har lavet i Danmark, går betydelig videre på nogle punkter, end konventionen lægger op til. Det gør EU's lovgivning for så vidt også.
     Derfor vil vi under udvalgsbehandlingen arbejde for at sikre, at der ikke er nogen af de fremskridt, der hidtil er sket i implementeringen, som ikke er med i den nye implementering. Jeg siger ikke, at det er sådan, men jeg siger bare, at det er en opgave under udvalgsbehandlingen at se på, at de videregående fremskridt, der måtte ligge i Danmark og i EU-lovgivningen, er opretholdt i det lovforslag, der ligger nu.
     Så vil jeg endelig sige til Dansk Folkepartis ordfører, der siger, at her er der noget konkret fornuftigt, som man godt vil støtte. Det synes jeg er fint nok, for det er altid fornuftigt at være konkret i sine vurderinger. Det efterlader mig bare med spørgsmålet: Hvad var det så i Århuskonventionen og i dens principper om borgerinddragelse og borgermedvirken og mulighed for klager fra borgernes side, som Dansk Folkeparti er imod, og som førte til, at man stemte imod implementeringen i 2000? Det har vi stadig væk ikke fået noget svar på. Det kunne jo være flot, hvis vi alle sammen var enige om Århuskonventionen, og at det var resultatet af debatten i dag. Så jeg er ikke helt klar over, hvad den generelle holdning fra Dansk Folkepartis side er i forhold til Århuskonventionen. Det vil jeg godt have afklaret.

     Men ellers synes jeg, at det er fornuftige forslag. Vi støtter intentionerne, og vi vil under udvalgsbehandlingen se på, at de fremskridt, der er i den danske implementering, stadig væk er bevaret, og vi vil støtte forslagene på den baggrund.

Den næste ordfører er fru Pia Boisen.

Da vores ordfører ikke kan være til stede, skal jeg redegøre for Enhedslistens holdning. Enhedslisten var i sin tid med til at få implementeret Århuskonventionen i dansk ret, og det er vigtigt for os, at love og regler lever op til konventionens krav om inddragelse af borgerne, når myndighederne udarbejder planer og programmer eller projekter på miljøområdet. Det er uanset, om disse planer, programmer og projekter er omfattet af EU-retten eller ej.
      Til lovforslaget om bemyndigelse har vi generelt den holdning, at vi ikke bryder os om i flæng at give bemyndigelse til ministeren, og vi vil derfor godt i udvalget drøfte, hvordan de konkrete forslag til regler om inddragelse af offentligheden kan udformes. En idé kunne jo være at drøfte sagen blandt de organisationer og med de organisationer og foreninger, der typisk deltager i høringer af den her karakter.
     Til lovændringerne på aktindsigtområdet virker det umiddelbart positivt, at man ønsker at skærpe reglerne om overvejelse af, hvorvidt der skal gives aktindsigt eller ej, sådan at der skal være vægtige grunde til at afslå aktindsigten. Imidlertid er der en lang række undtagelser, der gør det svært umiddelbart at vurdere, hvor megen reel forbedring der er i det foreliggende forslag. En række af høringssvarene peger på forhold omkring, hvilken form oplysningerne gives under som væsentlige for tilgængeligheden af oplysningerne, og vi håber at kunne blive mere oplyst også på dette område under udvalgsarbejdet.

Så er det hr. Mogens Nørgård Pedersen som ordfører.

Kristendemokraterne er positive over for de to lovforslag, som vi behandler i øjeblikket. Vi synes, at der er mange gode elementer i dem, og også udmøntning af Århuskonventionen er fortsat vigtig, og det er det i og for sig altid, når det gælder miljøsager, at der er den brugerinddragelse. Det er overordentlig vigtigt for, at vi kan gøre noget for miljøet, at det bliver rodfæstet der, havde jeg nær sagt, hvor miljøet er.
     Der er bare i de her par forslag en lille sjov detalje. Der står, at ministeren bemyndiges til at fastlægge regler for offentlig inddragelse, og det der med at bemyndige skiftende ministre har vi altid haft et lidt ambivalent forhold til, men vi tror nu alligevel, at det går. Det, som bare er mærkeligt, er, at vi kan læse i Information, at en fuldmægtig udtaler, at det er ren teknik. Videre står der i Information, at myndighederne ikke i lovteksten låses fast på, hvilke oplysninger man har pligt til at formidle til offentligheden.
     Det kunne måske godt være rart, at det her lovforslag havde indeholdt lidt tydeligere eksempler på formulering af, hvad det så er, ministeren har pligt til at oplyse borgeren om, så vi får sikkerhed for, at det her lovforslag ikke bare er ren teknik, men altså også, at det gør en forskel for natur og miljø.
     Men Kristendemokraterne er positive over for forslagene.

Igen vil jeg sige tak for de positive tilsagn. Jeg glæder mig til at arbejde i udvalget.
     Som det har været nævnt, er formålet med begge lovforslag jo at gennemføre direktiver om Århuskonventionen, der blev gennemført i Danmark i 2000. Om den diskussion, man havde før, må jeg jo sige, at det, der vel var diskussionen, ikke så meget var et spørgsmål om, hvem der gik mere eller mindre ind for offentlighed, men et spørgsmål om, hvorvidt Danmark skulle være først med gennemførelsen af Århuskonventionen frem for at vente på en afklaring af, hvordan konventionen ville blive fortolket i EU. Der vedtog man så, at der ville man gerne være først.

     Da direktiverne ikke kun er en ordret implementering af konventionen, ja, så svarer direktiverne ikke fuldt ud til den danske implementering, og det er så baggrunden for, at der nu er nogle ting, der skal korrigeres.
     Det ene lovforslag skal sikre implementering af direktivet om adgang til miljøoplysninger. Her er der behov for nogle yderligere regler i lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
     Lovforslaget indeholder nye afvejningsregler i sager om aktindsigt, og det betyder, at myndighederne i sager om aktindsigt skal afveje offentlighedens interesser i at udlevere miljøoplysning over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Myndighederne skal også fortolke alle undtagelserne fra aktindsigt restriktivt under hensyn til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres. Fortrolige oplysninger skal fortsat tilbageholdes.
     Resultatet af myndighedernes afvejning vil i mange tilfælde resultere i mere offentlighed, men jeg tror, jeg må sige til hr. Mogens Nørgård Pedersen, at det jo nok vil være sådan, at den der fuldstændig udtømmende liste over, hvor det
i alle slags tilfælde giver meroffentlighed, vil det nok være svært at få, fordi det jo bl.a. handler om fremtidige lovforslag, hvis identitet vi ikke kender nu. Men jeg mener i hvert fald, at intentionen og forpligtelsen i det, der lægges frem her, er rimelig klar. Men er der tvivlsspørgsmål, må vi selvfølgelig se på det under udvalgsbehandlingen. Det er helt
i tråd med regeringens grundlæggende holdning om åbenhed i forvaltningen. Lovforslaget lægger også op til en udvidet adgang til oplysninger om emissioner til miljøet. Herudover indeholder lovforslaget visse formelle regler om borgernes aktindsigt,
f.eks. får borgerne mulighed for at få udleveret oplysningerne i den form eller det format, de ønsker. Der bliver indført fristregler - ret restriktive fristregler, må man sige - for gennemførelse af aktindsigten, og den borger, som får afslag på aktindsigt i ufærdigt materiale, skal fremover have at vide, hvornår materialet kan forventes at være færdigt. Nogle af reglerne gælder allerede i praksis, andre er nye, men de har alle sammen til formål at lette borgernes adgang til miljøoplysninger, hvilket regeringen fuldt ud kan støtte. Der sker også et par småjusteringer i definitionen af miljøoplysninger og i gebyrreglerne. Endelig indeholder lovforslaget nye regler om aktiv formidling af miljøoplysninger til borgerne. Myndighederne får pligt til at journalisere og arkivere miljøoplysninger, så de er klar til formidling, navnlig elektronisk, og miljøoplysninger skal i stigende grad lægges i databaser. Med hensyn til formidlingen indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvad staten og amter og kommuner aktivt skal formidle til borgerne. Det drejer sig
f.eks. om internationale traktater, aftaler, planer, politikker og lovgivning m.v. på miljøområdet samt om rapporter om miljøets tilstand, overvågningsdata m.m.
     I praksis foregår der allerede en omfattende formidling af miljøoplysninger til borgerne. Den foregår ikke mindst elektronisk, tænk bare på alle de oplysninger, der ligger ude på kommunernes, amternes og Miljøministeriets hjemmesider og
i forskellige databaser. De nye regler vil således være med til at understøtte en udvikling, som allerede er godt i gang. Det er helt i tråd med regeringens grundlæggende holdning om åbenhed i forvaltningen. Formålet med det andet lovforslag er at gennemføre direktivet om offentlig deltagelse ved udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af VVM- og IPPC-direktiverne. Dette er heller ikke kun en ordret implementering af konventionen og svarer således ikke helt til den danske implementering. Lovforslaget indeholder derfor en bemyndigelse til at fastsætte regler om borgernes inddragelse, når myndighederne udarbejder planer og programmer på miljøområdet. Bemyndigelsen vil umiddelbart blive anvendt til at fastsætte offentlighedsregler for nogle få planer og programmer, der er omfattet af direktivet. Hvorfor er det så kun nogle få? Ja, det er altså, fordi der i forvejen er offentlighed om en række planer og programmer qua de eksisterende love. Her drejer det nye sig
f.eks. om en national affaldsplan, muligvis også om et program for batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer, og endelig om fremtidige justeringer af dele af nitrathandlingsplanen. Århuskonventionen stiller generelt krav om, at borgerne skal inddrages, når myndighederne udarbejder planer og programmer på miljøområdet. Der kan derfor også blive brug for at anvende bemyndigelsen ved fremtidige planer og programmer på miljøområdet, både danske og EU-fastsatte planer og programmer. Bemyndigelse vil kun blive anvendt, hvis der ikke er hjemmel til at fastsætte regler om borgernes inddragelse i beslutningsprocessen andre steder i miljølovgivningen.

     Derudover indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte regler om borgernes inddragelse, når myndighederne foretager en ad hoc-revurdering af virksomhedernes miljøgodkendelser. Myndighederne har pligt til at foretage en sådan revurdering, f.eks. når forureningen går ud over det, som blev lagt til grund, da man opnåede sin miljøgodkendelse. Bemyndigelsen tænkes anvendt på de (i)-mærkede virksomheder, og der forventes 3-4 sager om året. Det er den størrelsesorden, vi taler om, for så vidt angår denne del af det.
     Til sidst vil jeg lige sige til hr. Jørn Dohrmann, der var inde på det her med høringsfrister, at jeg da helt kan tilslutte mig, at det generelt er uacceptabelt, hvis der er for korte og urimeligt korte høringsfrister, men jeg forstår, at det, der altså var tilfældet, var, at det kun er en af de høringsberettigede, nemlig Datatilsynet, som har fået det meget sent, som altså ved en fejl først har fået det
4 dage før fristen udløb. De andre har fået det i normal god tid, og sådan bør det naturligvis også være. Så vil jeg lige sige til fru Pia Boisen, at jeg er fuldstændig enig i det her med bemyndigelse. Det er jo i almindelighed en uting, men der kan jo her være nogle fremtidige ting og forhold, hvor vi ikke præcist kan nævne, som vi kan med affaldsdirektiv osv., hvor bemyndigelsen skal være i orden, hvis vi skal være sikre på, at det her skal finde anvendelse på alt, der ikke i dag er inde i eksisterende love, dér, hvor der ikke måtte være offentlighed. Men også det kan vi jo eventuelt klarificere under udvalgsarbejdet.

Vi siger tak til ministeren. Da der ikke er flere, der ønsker ordet om denne vigtige sag, går vi videre.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslagene overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.