Den næste sag på dagsordenen var:
9) Første behandling af lovforslag nr. L 6:
Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af Europol-konventionen og lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf
m.v. (Gennemførelse af tillægsprotokoller til Europol-konventionen mv.). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 6/10 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg skal på Venstres vegne også give tilslutning til dette forslag. Det tilsigter jo, for at bruge justitsministerens udtryk i den tidligere behandling, at sætte mere skub i Europol-samarbejdet. Det er vi bestemt tilhængere af i Venstre.
     Det drejer sig jo nærmere om at få udvidet området, som Europol kan samarbejde om, og det er naturligvis vigtigt, at der samarbejdes, og at alle gode kræfter samles om at efterforske kriminalitet, og også, at det så medfører, at der bliver en lettere adgang til noget af informationsudvekslingen.
     Venstre gik jo som bekendt meget grundigt til værks og var også noget kritiske over for persondataloven i sin tid, og det er klart, at man også stiller sig spørgsmålet her:
Hvad betyder det så for datasikkerheden? Jeg skal derfor sige til justitsministeren, at jeg er meget tilfreds med i høringssvarene at kunne se, at justitsministeren er helt inde på den tankegang, at datasikkerheden ikke må forringes. Det er vi meget tilfredse med.
     Et af de spørgsmål, som man altid må stille, idet vi jo ikke begynder at foreslå EU-politi, er spørgsmålet om, hvordan reglerne så er for ansvaret for de politifolk, der opererer. Der lægger vi meget vægt på det punkt, der er gjort rede for i lovforslagets bemærkninger, om, at Europol-ansatte, når de deltager i fælles efterforskningshold, deltager på samme erstatnings- og strafferetlige vilkår som de politifolk, der er hjemmehørende
i den medlemsstat, hvor efterforskningen foregår. Det mener vi er helt grundlæggende, at det er sådan. Med de bemærkninger kan vi altså tilslutte os forslaget.

Efter at Europol nu har virket i et par år, har man fundet det rigtigt, at det tilpasses på forskellige områder i form af tre tillægsprotokoller, der gør arbejdet lidt mere praktisk og lidt mere tilgængeligt. Det kan vi støtte, bl.a. spørgsmålet om det mandat, man vil give til Styrelsesrådet dernede, om, at hvis der opstår andre former for kriminalitet af international art, af grænseoverskridende art, kan man tage det op.
     Jeg synes også, det er rigtigt, at Europol får tillagt en initiativret, selv om det selvfølgelig primært stadig væk vil være de enkelte lande, der tager initiativ her. Vi synes også, de ting omkring analysedatabaser kan være på sin plads. Dog vil vi også under udvalgsarbejdet se lidt på sikkerheden omkring disse ting.
     Med hensyn til logning, det vil sige i det omfang man går ind og søger i disse databaser, har man hidtil haft et system, hvor hver tiende søgning blev logget. Man går nu over til, at Styrelsesrådet skal lave en relevant kontrolmekanisme. Det agter vi at stille nogle spørgsmål om i forbindelse med udvalgsbehandlingen, for jeg synes, det kræver, at man er meget grundig specielt på det område her.

     At de ansatte i Europol nu også kan medvirke ved efterforskning af international kriminalitet, synes vi også er en god idé. De skal jo i givet fald arbejde under dansk kontrol, hvis det er i Danmark, det foregår, og efter danske regler.
     Retsudvalget var i forrige måned på besøg i Haag og havde en god dag med Europol og fik mange gode oplysninger. Der er adskillige danskere ansat dernede, og vi synes, det fungerer godt, men vil selvfølgelig følge det opmærksomt.
     Socialdemokratiet kan anbefale dette lovforslag.

Lovforslag nr. L 6 vil gennemføre ændringer i loven om Europol-konventionen, således at Danmark kan indgå i et endnu tættere samarbejde med Europol om bekæmpelse af terrorisme og grov international kriminalitet. Og det er der absolut brug for.
     Bekæmpelse af international kriminalitet udfører Europol ved at opfylde deres hovedformål, nemlig at udveksle informationer mellem medlemslandene og indsamle og kombinere og analysere disse informationer.
     De nye forhold, som det her lovforslag lægger op til, er, at Europol kan anmode et medlemsland om at starte en efterforskning af en given sag med en endnu højere grad af forpligtelse for medlemslandet, end det hidtil har været tilfældet.
     Det vil også gøre det muligt at oprette fælles efterforskningshold med en forhåbentlig større effektivitet til følge, dvs. efterforskningshold med et internationalt islæt.
     Dette kræver efter Dansk Folkepartis mening en noget uddybende diskussion, bl.a. også set i lyset af at med lovforslaget her får Europa-Parlamentet en øget indflydelse på Europol, og det stiller vi os altså noget skeptiske over for.
     Men vi er helt enige i, som det tidligere har været fremført i debatten i dag, at der selvfølgelig skal samarbejdes på tværs af grænserne om international kriminalitet. Men vi mener egentlig godt, at det kan ske på det grundlag, vi har i dag, og ligeledes også mellem selvstændige stater.
     Vi vil i forbindelse med udvalgsarbejdet tage yderligere stilling til, hvordan vi vil forholde os til det her forslag.

I sidste uge havde B.T. en flot artikel med et fint billede bl.a. af mig og også af andre folketingsmedlemmer, der havde været ude at rejse i september måned, og man havde gjort op, hvor mange rejser der var. En af dem, der var nævnt, var som sagt mig, fordi jeg havde været 3 dage på et besøg hos de danske styrker i Irak sammen med bl.a. hr. Per Kaalund, og så havde jeg været på besøg i Holland med Retsudvalget. Irakbesøget skal jeg ikke fortælle om - selv om det var
3 døgn og vi samlet fik sovet 9 timer i 45 graders varme nede hos soldaterne; det var spændende - men jeg vil fortælle om besøget i Haag, som nærmest blev gjort til noget lidt odiøst
i B.T. Jeg tog af sted fra Næstved kl. kvart over tre om morgenen, for at vi kunne nå flyet, der gik lidt over fem, til Amsterdam; vi blev kørt til Haag, hvor vi havde møder, og så kom jeg hjem klokken 23 om aftenen. Men det var en fantastisk spændende oplevelse. Hvad kommer det så det her lovforslag ved? Jo, vi besøgte sammen med justitsministeren Europol. Der fik vi lejlighed til at snakke med både danske politifolk og andre politifolk, som arbejdede dernede, og det, de beskæftiger sig med dér, er grænseoverskridende kriminalitet inden for EU. Det er altså rockerkriminalitet; det er narkokriminalitet; det er menneskehandel, handel med kvinder - ja, det er jo også mennesker - og det er hvidvaskning af penge og den slags ting. Vi fik at vide, hvilke fantastiske fremskridt de havde gjort i de 5 år, det har eksisteret. Det var en god dag. Det, vi så gør med det her lovforslag, er jo at gøre Europol endnu mere effektivt, end det er i øjeblikket. Og lad mig nævne de to vigtigste ting, synes jeg, i lovforslaget - tiden tillader ikke mere. For det første indførte man jo for 2 år siden, i 2002, nogle regler om, at Europol kunne lave nogle fælles efterforskningshold, hvor eksempelvis polititjenestefolk fra to eller tre lande gik sammen om at opklare en sag - det kunne være danske, svenske og hollandske politifolk, hvis det var noget med narkokriminalitet, hvor man havde en mistanke om, det blev fremstillet i Holland og så blev viderebragt til Sverige og Norge.

     Her siger man nu, at det kan man også gøre, men hvor det hidtil har været sådan, at det kun er politifolk fra de tre lande, det drejede sig om, som har kunnet deltage i efterforskningen, kan nu også de politifolk, som sidder nede
i Haag i Europol og beskæftiger sig med dette, indgå på lige fod med de danske, de svenske og de hollandske politifolk. Det vil altså sige, at de, der sidder år ud og år ind og beskæftiger sig med narkokriminalitet, kan indgå. Det bliver altså endnu sværere for narkohandleren. Det var den ene fremgang. Den anden er, at EU jo også har nogle analysedatabaser, og det fik vi også demonstreret dernede. Det lyder indviklet, for hvad er analysedatabaser? Ja, det er simpelt hen en stor samling information vedrørende forskellig kriminalitet. Det kan være rockerkriminalitet, hvor man har en bunke data, oplysninger og informationer, om rockergrupper i Danmark, Sverige, Tyskland og andre steder. Det samler man dernede. Her åbner man nu mulighed for, at også folk fra andre lande i helt særlige tilfælde kan deltage i den analysedatagruppe. Det kunne eksempelvis være amerikanere. De er jo ikke medlemmer af EU, men hvis de har en særlig viden om Hells Angels eller Bandidos, kan man lade amerikanske polititjenestefolk deltage under nogle særlige omstændigheder, nogle særlige sikkerhedsprocedurer, så de kan videregive deres informationer om den rockerkriminalitet. Så alt i alt: Det fungerer godt i dag, og efter det nye lovforslag vil det blive endnu mere effektivt. De eneste, jeg kan se det vil være til skade for - ud over Enhedslisten, som er imod alt fornuftigt, der foretages, når det er europæisk - er selvfølgelig de kriminelle, for der vil være langt flere kriminelle, både dem, der handler med mennesker, dem, der begår narkokriminalitet, og dem, der laver rockerkriminalitet, som fremover vil blive sat bag tremmer. Derfor kan den konservative folketingsgruppe helt og fuldt støtte lovforslaget.

Da mit partis ordfører, fru Anne Baastrup, ikke kan være til stede under denne sags behandling, skal jeg fremføre SF's synspunkter på fru Anne Baastrups vegne.
     Som det allerede er fremgået, drejer det her lovforslag sig om at indføre tre tillægsprotokoller til Europols arbejde: For det første en omkring ulovlig hvidvaskning af penge, for det andet en om at give Europol bedre muligheder for at deltage i støttefunktioner, og den tredje protokol indeholder så regler om, at andre internationale enheder kan have direkte kontakt med Europol. Det er efter vores opfattelse alt sammen fornuftigt.
     Det er jo sådan med hensyn til Europol, at der, hvor man måske kunne have været noget bekymret for den måde, det ville komme til at fungere på, har det været rimelig tilbageholdende i forhold til de ændringer, som det kunne have medført. Vi ser gennemgående det her som positivt.
     I forhold til den procedure, der anvendes, er vi jo generelt tilbageholdende med at give Rådet beføjelser til at udvide Europols beføjelser. Det er derfor vigtigt at få slået fast, at den udvidelse kun kan finde sted, hvis justitsministeren har fået et mandat - det mener vi er vigtigt - i Europaudvalget eller på anden måde her i Folketinget. Vi finder som sagt, at forslaget har mange gode elementer, og selv om vi vil studere det nærmere under udvalgsarbejdet, så regner vi med, at det ender med, at vi stemmer for lovforslaget.

Næste ordfører er fru Elisabeth Arnold.

Jeg var også med på Retsudvalgets udflugt til Haag, hvor vi besøgte Europols hovedkvarter og fik en masse gode og nyttige oplysninger om Europols arbejde. Den entusiasme, som de danske udsendte til Europol havde, var ganske smittende og meget inspirerende for os andre. Så det er med stor tillid til Europols ansatte, at jeg giver Det Radikale Venstres tilslutning til det lovforslag, der er fremsat.
     Det er tre tillægsprotokoller, som er vedtaget i henholdsvis 2000, 2002 og 2003, som nu skal gennemføres i dansk lovgivning, og det medvirker Det Radikale Venstre gerne til. Det handler om hvidvaskning af penge, om ændrede adgangsmuligheder for adgang til og opbevaring af data i registrene, om Europol-ansattes mulighed for medvirken i fælles efterforskningshold og om øget parlamentarisk kontrol med Europol gennem Europa-Parlamentet.

     Især er vi meget godt tilfreds med de fremskridt, der kommer til at ske med hensyn til øget parlamentarisk kontrol. Hvordan man end vender og drejer det, så er Europol et mellemstatsligt samarbejde, som er - om jeg så må sige - forholdsvis sprængfarligt i debatten rundtomkring i medlemslandene, og vi synes, det er udmærket, at der bliver mulighed for, at Europa-Parlamentet kan få noget mere åbenhed omkring det.
     Med hensyn til de Europol-ansattes medvirken til fælles efterforskningshold synes vi, det er afgørende vigtigt, at der er kommet en bestemmelse med ind om, at Europol-ansatte bliver underkastet de samme regler, som de nationale efterforskningsmedarbejdere, de arbejder sammen med, er underkastet, så de ikke er beskyttet af en immunitet, som de ellers ville have, hvis de blot arbejdede på Europols højeste plan. Det er vigtigt, at de også kan retsforfølges, hvis de foretager hårdhændede anholdelser eller på anden måde overtræder de regler, der gælder i det land, de opererer i.
     Det er, så vidt vi kan se, et fornuftigt og afbalanceret forslag. Vi vil dog gerne i udvalget arbejde lidt med den risiko, der er i forbindelse med datareglerne. Jeg kan ikke helt overskue datareglerne, men vil meget gerne have oplysninger i udvalget om, hvordan de helt nøjagtigt bliver overholdt, fordi der jo her bliver øget adgang til at søge i og opbevare data fra Europols registre.
     I forbindelse med alle disse diskussioner, vi har om det retlige og indre samarbejde, vil jeg blot lige nu, hvor jeg har ordet, nævne, at der er udarbejdet et lille skrift i EU-sekretariatet her i Folketinget, der beskriver hele udviklingen i det retlige og indre samarbejde, fra den spæde begyndelse i TREVI-samarbejdet og helt frem til sommeren 2004; et meget aktuelt skrift, som burde være pligtlæsning for alle medlemmer af Retsudvalget, i hvert fald for alle dem, der har ordførersager af den type, vi behandler i dag.

Næste ordfører er fru Line Barfod.

Jamen så kan jeg da starte med at tilslutte mig fru Elisabeth Arnolds anbefaling af at læse småtrykket fra EU-sekretariatet, det er en ganske glimrende indføring. Hvis man skal fortsætte med at finde noget at glæde sig over, så vil jeg da glæde mig over, at hr. Helge Adam Møller mener, at kvinder er en slags mennesker. Det er jo også rart at få slået fast.
     Hvis jeg skal fortsætte med at glæde mig, vil jeg da også som flere andre ordførere glæde mig over, at man nu langt om længe får nogle regler om, at Europol-ansatte, der indgår i fælles efterforskningshold, kan retsforfølges og er underkastet de nationale regler. Hvis de f.eks. virker i Danmark, er de underkastet de danske regler. Det efterlyste vi jo allerede, dengang man åbnede mulighed for, at de kunne indgå i efterforskningshold. Man kan sige, at det vel er et eksempel på, at man starter med at give en masse muligheder, og så kommer reguleringen først bagefter.
     Så har jeg som fru Elisabeth Arnold et ønske om, at vi får set nærmere på spørgsmålene om data.
     Men jeg har også et andet spørgsmål. Det fremgår af bemærkningerne til høringssvarene fra Justitsministeriet, at den danske regering vil arbejde for, at den fælles kontrolinstans skal inddrages og høres i forbindelse med udarbejdelse af regler om databeskyttelse, så vil jeg bare høre: Er det sandsynligt, at det sker, eller er det bare noget, Danmark vil fremføre, og så vil man ellers ikke gøre det? Det er mere for at høre, hvor den sag er henne.
     Så vil jeg sige, hvilket jo næppe kommer som en overraskelse, at Enhedslisten ikke kan støtte lovforslaget. Bl.a. er vi noget betænkelige ved det, som Advokatrådet også peger på, at direktøren for Europol fremover får beføjelser til at videregive oplysninger om danske borgere til tredjelande, selv om disse tredjelande ikke kan dokumentere, at de har et tilstrækkeligt højt databeskyttelsesniveau. Det betyder, at hvor det i dag er danske myndigheder, der foretager en politisk vurdering af, om man ønsker at videregive oplysninger eller ej, bliver der fremover mulighed for, at Europols direktør kan gå ind og lave den afvejning. Det synes vi er stærkt betænkeligt.
     Der er nogle spørgsmål, vi gerne vil have afklaret under udvalgsarbejdet, men det ændrer nok ikke ved, at vi ikke vil være med til at give flere beføjelser til Europol.

Jann Sjursen (KD):
Kristendemokraterne kan tilslutte sig det fremsatte lovforslag, som ændrer på Europol-konventionen. Det er ikke kun et spørgsmål om at give Europol flere beføjelser, men også at pålægge Europol nogle forpligtelser, som reelt er en opstramning i forhold til nogle af de muligheder, der er i dag.
     Vi giver også vores positive tilslutning til det her lovforslag på baggrund af, at Europol for os at se har udviklet sig positivt, måske også mere positivt - for at sige det direkte - end vi havde forventet, da man i sin tid oprettede det, hvor det også fra os var med det store advarselsblink osv., men vi synes faktisk, at samarbejdet har fundet et ganske udmærket leje, og at det bidrager positivt til, at vi får efterforsket kriminalitet på tværs af grænserne. Det er noget, som vi mener er helt nødvendigt i disse år, hvor man må sige, at kriminalitet er grænseoverskridende.
      Vi medvirker positivt til udvalgsarbejdet om behandlingen af dette forslag.

Jeg vil også godt her takke Folketingets partier for behandlingen af lovforslaget. Jeg er glad for, at der er så mange partier, som bakker op om, at vi ændrer protokollerne på en række områder, så Europol får bedre mulighed for effektivt at samarbejde om og arbejde for bekæmpelsen af den internationale kriminalitet, både på egen hånd og naturligvis også i samarbejde med medlemslandene og de nationale myndigheder.
      Det er fuldstændig korrekt, som hr. Helge Adam Møller var inde på, at det var en befriende god oplevelse at være nede at besøge Europol. Jeg synes, det gav meget god inspiration til, hvordan samarbejdet kan udvikle sig, og hvordan det kan give en betydelig merværdi i forhold til den fælles bestræbelse på at bekæmpe kriminalitet i Europa.
     Der var et enkelt spørgsmål fra fru Line Barfod, der omhandlede selve den centrale kontrolinstans, og hvorledes vi sikrer os et ordentligt databeskyttelsesniveau. Det, jeg vil sige i dag til fru Line Barfod, er, at det, som vi i Danmark
i hvert fald vil arbejde for, er, at vi får en slags safeguard. Jeg vil ikke i dag udtale mig konkret om, hvorvidt det bliver sådan. Jeg tror først, at den endelige beslutning og konstruktion bliver vedtaget, når protokollerne bliver underskrevet, men jeg vil meget gerne under udvalgsbehandlingen medvirke til at tage en kontakt og prøve at undersøge, om vi kan komme det nærmere, således at fru Line Barfod kan få et klarere svar end det, jeg kan give her og nu inden den endelige afslutning af behandlingen af lovforslaget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.