Igen vil jeg sige tak for de positive tilsagn. Jeg glæder mig til at arbejde i udvalget.
Som det har været nævnt, er formålet med begge lovforslag jo at gennemføre direktiver om Århuskonventionen, der blev gennemført i Danmark i 2000. Om den diskussion, man havde før, må jeg jo sige, at det, der vel var diskussionen, ikke så meget var et spørgsmål om, hvem der gik mere eller mindre ind for offentlighed, men et spørgsmål om, hvorvidt Danmark skulle være først med gennemførelsen af Århuskonventionen frem for at vente på en afklaring af, hvordan konventionen ville blive fortolket i EU. Der vedtog man så, at der ville man gerne være først.
Da direktiverne ikke kun er en ordret implementering af konventionen, ja, så svarer direktiverne ikke fuldt ud til den danske implementering, og det er så baggrunden for, at der nu er nogle ting, der skal korrigeres.
Det ene lovforslag skal sikre implementering af direktivet om adgang til miljøoplysninger. Her er der behov for nogle yderligere regler i lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
Lovforslaget indeholder nye afvejningsregler i sager om aktindsigt, og det betyder, at myndighederne i sager om aktindsigt skal afveje offentlighedens interesser i at udlevere miljøoplysning over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Myndighederne skal også fortolke alle undtagelserne fra aktindsigt restriktivt under hensyn til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres. Fortrolige oplysninger skal fortsat tilbageholdes.
Resultatet af myndighedernes afvejning vil i mange tilfælde resultere i mere offentlighed, men jeg tror, jeg må sige til hr. Mogens Nørgård Pedersen, at det jo nok vil være sådan, at den der fuldstændig udtømmende liste over, hvor det
i alle slags tilfælde giver meroffentlighed, vil det nok være svært at få, fordi det jo bl.a. handler om fremtidige lovforslag, hvis identitet vi ikke kender nu. Men jeg mener i hvert fald, at intentionen og forpligtelsen i det, der lægges frem her, er rimelig klar. Men er der tvivlsspørgsmål, må vi selvfølgelig se på det under udvalgsbehandlingen. Det er helt
i tråd med regeringens grundlæggende holdning om åbenhed i forvaltningen. Lovforslaget lægger også op til en udvidet adgang til oplysninger om emissioner til miljøet. Herudover indeholder lovforslaget visse formelle regler om borgernes aktindsigt,
f.eks. får borgerne mulighed for at få udleveret oplysningerne i den form eller det format, de ønsker. Der bliver indført fristregler - ret restriktive fristregler, må man sige - for gennemførelse af aktindsigten, og den borger, som får afslag på aktindsigt i ufærdigt materiale, skal fremover have at vide, hvornår materialet kan forventes at være færdigt. Nogle af reglerne gælder allerede i praksis, andre er nye, men de har alle sammen til formål at lette borgernes adgang til miljøoplysninger, hvilket regeringen fuldt ud kan støtte. Der sker også et par småjusteringer i definitionen af miljøoplysninger og i gebyrreglerne. Endelig indeholder lovforslaget nye regler om aktiv formidling af miljøoplysninger til borgerne. Myndighederne får pligt til at journalisere og arkivere miljøoplysninger, så de er klar til formidling, navnlig elektronisk, og miljøoplysninger skal i stigende grad lægges i databaser. Med hensyn til formidlingen indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvad staten og amter og kommuner aktivt skal formidle til borgerne. Det drejer sig
f.eks. om internationale traktater, aftaler, planer, politikker og lovgivning m.v. på miljøområdet samt om rapporter om miljøets tilstand, overvågningsdata m.m.
I praksis foregår der allerede en omfattende formidling af miljøoplysninger til borgerne. Den foregår ikke mindst elektronisk, tænk bare på alle de oplysninger, der ligger ude på kommunernes, amternes og Miljøministeriets hjemmesider og
i forskellige databaser. De nye regler vil således være med til at understøtte en udvikling, som allerede er godt i gang. Det er helt i tråd med regeringens grundlæggende holdning om åbenhed i forvaltningen. Formålet med det andet lovforslag er at gennemføre direktivet om offentlig deltagelse ved udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af VVM- og IPPC-direktiverne. Dette er heller ikke kun en ordret implementering af konventionen og svarer således ikke helt til den danske implementering. Lovforslaget indeholder derfor en bemyndigelse til at fastsætte regler om borgernes inddragelse, når myndighederne udarbejder planer og programmer på miljøområdet. Bemyndigelsen vil umiddelbart blive anvendt til at fastsætte offentlighedsregler for nogle få planer og programmer, der er omfattet af direktivet. Hvorfor er det så kun nogle få? Ja, det er altså, fordi der i forvejen er offentlighed om en række planer og programmer qua de eksisterende love. Her drejer det nye sig
f.eks. om en national affaldsplan, muligvis også om et program for batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer, og endelig om fremtidige justeringer af dele af nitrathandlingsplanen. Århuskonventionen stiller generelt krav om, at borgerne skal inddrages, når myndighederne udarbejder planer og programmer på miljøområdet. Der kan derfor også blive brug for at anvende bemyndigelsen ved fremtidige planer og programmer på miljøområdet, både danske og EU-fastsatte planer og programmer. Bemyndigelse vil kun blive anvendt, hvis der ikke er hjemmel til at fastsætte regler om borgernes inddragelse i beslutningsprocessen andre steder i miljølovgivningen.
Derudover indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at fastsætte regler om borgernes inddragelse, når myndighederne foretager en ad hoc-revurdering af virksomhedernes miljøgodkendelser. Myndighederne har pligt til at foretage en sådan revurdering, f.eks. når forureningen går ud over det, som blev lagt til grund, da man opnåede sin miljøgodkendelse. Bemyndigelsen tænkes anvendt på de (i)-mærkede virksomheder, og der forventes 3-4 sager om året. Det er den størrelsesorden, vi taler om, for så vidt angår denne del af det.
Til sidst vil jeg lige sige til hr. Jørn Dohrmann, der var inde på det her med høringsfrister, at jeg da helt kan tilslutte mig, at det generelt er uacceptabelt, hvis der er for korte og urimeligt korte høringsfrister, men jeg forstår, at det, der altså var tilfældet, var, at det kun er en af de høringsberettigede, nemlig Datatilsynet, som har fået det meget sent, som altså ved en fejl først har fået det
4 dage før fristen udløb. De andre har fået det i normal god tid, og sådan bør det naturligvis også være. Så vil jeg lige sige til fru Pia Boisen, at jeg er fuldstændig enig i det her med bemyndigelse. Det er jo i almindelighed en uting, men der kan jo her være nogle fremtidige ting og forhold, hvor vi ikke præcist kan nævne, som vi kan med affaldsdirektiv osv., hvor bemyndigelsen skal være i orden, hvis vi skal være sikre på, at det her skal finde anvendelse på alt, der ikke i dag er inde i eksisterende love, dér, hvor der ikke måtte være offentlighed. Men også det kan vi jo eventuelt klarificere under udvalgsarbejdet.