Socialministeriet Bolig/Støttet Byggeri J.nr. B-5211-53 /cpi/mej 3. november 2004 Notat om rammeaftaler Indledning Europa-Parlamentets og Rådets udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 er en  revision  af  de  tre  udbudsdirektiver  om  indkøb  af  varer,  tjenesteydelser  og bygge- og anlægsopgaver i den offentlige sektor. Direktivet   fastlægger   klare   procedureregler   for,   hvordan   ordregivende myndigheder udbyder og tildeler kontrakter om f.eks. bygge- og anlægsopgaver. Almene  boligorganisationer  regnes  i  den  forbindelse  for  at  være  ordregivende myndigheder. Som  noget  nyt  giver  direktivet  mulighed  for,  at  medlemsstaterne  kan  vælge  at implementere  en  række  nye  udbudsformer.  I  forbindelse  med  det  kommende lovforslag  om  rammeudbud  er  direktivets  artikel  32  relevant.  Artiklen  giver mulighed  for  at  udbyde  rammeaftaler.  Rammeaftaler  er  ikke  reguleret  i  de klassiske udbudsdirektiver i dag, men har i praksis været anvendt flere steder. Direktivet  er  implementeret  i  dansk  ret  ved  bekendtgørelse  nr.  937  af  16. september 2004 med ikrafttræden den 1. januar 2005. Direktivet afløser dermed de tre udbudsdirektiver. Rammeaftaler med en eller flere leverandører En rammeaftale er en aftale mellem en ordregivende myndighed og en eller flere leverandører  om  de  generelle  betingelser  og  vilkår,  der  skal  gælde  for  de kontrakter, som der indgås mellem parterne i løbet af en given periode, f.eks. med hensyn til parternes forpligtelser, kvalitet, pris og tvistløsning. De  ordregivende  myndigheder,  som  på  forhånd  har  tilmeldt  sig  en  sådan rammeaftale, er sikret, at de inden for en aftalt periode kan købe produktet på de aftalte vilkår. Aftalen giver ordregiveren en ret, men ikke en pligt, til at få udført en opgave af en leverandør, uden at skulle sende den i fornyet udbud. Leverandøren  har  ikke  på  forhånd  sikkerhed  for,  at  den  udbydende  myndighed ønsker at aftage produktet. Fremgangsmåden ved udbud  af rammeaftaler er den samme, som når man  skal indgå andre kontrakter. Når selve rammeaftalen har været sendt i udbud, kan de konkrete aftaler, baseret på rammeaftalen, indgås uden nyt udbud. Side 1 af 5

Før en aftager indgår en konkret kontrakt med en leverandør, skal der dog være en konkurrence mellem de leverandører, der er indgået rammeaftaler med, hvis der er forhold, som man ikke har kunnet tage højde for i ved udbuddet af rammeaftalerne. Dette kaldes en ”genåbning” og skal sikre konkurrence om alle forhold vedrørende produktet. Der er ikke tale om et fornyet udbud.   Betingelser for brug af rammeaftaler Den grundlæggende betingelse for brug af rammeaftaler er, at der er sikkerhed for, at  den  konkurrence,  der  er  skabt  ved  udbudsrunden  også  er  til  stede,  når  de involverede leverandører tildeles konkrete opgaver. Rammeaftaler fortæller ikke noget om, hvor mange opgaver hver enkelt leverandør vil få. For at sikre konkurrence igennem hele forløbet skal der derfor allerede ved udbuddet  af  rammeaftalerne  være  fastlagt  en  metode,  som  sikrer  en  objektiv tildeling af de endelige opgaver til leverandørerne. Det er herudover en betingelse, at der skal indgås rammeaftaler med mindst tre leverandører, hvis man ikke blot vil indgå aftale med en enkelt leverandør. Rammeaftalerne kan normalt ikke have mere end 4-års varighed. Længerevarende aftaler kan ofte medføre en forringelse af konkurrencen, hvorfor rammeaftaler bør udbydes med jævne mellemrum. Udbud af rammeaftaler i alment nybyggeri Lovforslaget om forsøg med udbud af rammeaftaler i alment nybyggeri er baseret på  direktivets  bestemmelser  om  rammeaftaler  med  flere  leverandører.  I  den forbindelse er der specielt 2 forhold, som har indflydelse på forsøgets udformning, når der er tale om alment nybyggeri. 1. Socialministeren udbyder på vegne af boligorganisationerne I  forsøget  er  udbyderen  af  rammeaftalerne  ikke  den  samme  som  den  endelige aftager. Det er i stedet socialministeren, der udbyder rammeaftalerne på vegne af interesserede   boligorganisationer.    Det   sker   for   at    samle   et   antal boligorganisationer, der efterspørger byggekoncepter, og samtidig skabe et større incitament for leverandører af boligbyggeri til at tilbyde byggekoncepter. Det er imidlertid  boligorganisationerne,  som  skal  indgå  de  endelige  kontrakter  med leverandørerne. 2. Alle forhold vedr. byggeriet kan ikke aftales på forhånd Hver rammeaftale vil få karakter af en fast prisaftale på et byggeri (byggekoncept) – et stående tilbud, som den enkelte boligorganisation kan vælge at benytte sig af i en konkret byggesag. En sådan fast prisaftale kan ikke omfatte bl.a. byggeriets placering  på  grunden  og  anlæg  af  udendørsarealer  mv.  Byggeriernes  endelige placering er således ikke kendt på forhånd, og det vil derfor være nødvendigt med en genåbning, når en boligorganisation skal forhandle en konkret kontrakt om et byggeri på plads. Side 2 af 5

Tilrettelæggelse af forsøg med rammeudbud af alment nybyggeri I praksis indebærer ovenstående, at forsøget skal forløbe i 2 faser. For det første vil der  være  er  en  national  fase,  hvor  socialministeren  på  vegne  af  almene boligorganisationer, der ønsker at deltage, udbyder rammeaftaler og efterfølgende indgår disse med leverandører af boligbyggeri. For det andet vil der være en lokal fase, hvor de boligorganisationer, som ønsker at benytte sig af en af rammeaftalerne, vælger et af leverandørernes byggekoncepter i forbindelse  med  en  konkret  byggesag.  Boligorganisationerne  skal  her  genåbne konkurrencen mellem de valgte leverandører. Det betyder, at boligorganisationen iværksætter  en  fornyet  konkurrence  om  de  forhold,  der  ikke  kan  fastlægges  i rammeaftalen, herunder tilpasningen af byggekonceptet til byggegrunden og andre lokale ønsker om mindre ændringer af byggekonceptet. Boligorganisationerne vil reelt kun tage del i denne sidste fase, hvor de genåbner konkurrencen og på den baggrund vælger et byggekoncept. Det er vigtigt at understrege, at denne genåbning vil omfatte langt færre forhold end et normalt udbud. Derudover er det også vigtig at understrege, at forsøget giver boligorganisationerne mulighed for at tilpasse byggekoncepterne til deres ønsker. Dermed  kan  fx  byggekoncepternes  arkitektur  blive  tilpasset  lokalplanen  og omkringliggende bebyggelser mv. Forsøgets forløb er vist i oversigtsfiguren neden for. Oversigtsfigur. I den national fase udbyder og indgår socialministeren rammeaftaler (trin 1-3). I den lokale fase vælger boligorganisationerne den konkrete leverandør gennem en lokal genåbning (trin 4) National fase Side 3 af 5

Trin  1.  På   baggrund  af  en overordnet beskrivelse inviteres boligorganisationer    til   at   deltage   i udbud af rammeaftaler for nybyggeri   af  hhv.  almene   familie- og æl  dreboliger. Boligorg.  1 Boligorg.  1 Boligorg.  1 Boligorg.  1 Boligorg.  6 Boligorg.  5 Trin  2.  Staten  udbyder  et  antal rammeaftaler. Prækvalifikation og udbud af rammeaftaler  på  vegne  af de deltagende  boligorganisati oner Side 4 af 5

Trin  3.  Staten  indgår   på   vegne  af  de deltagende boligorganisationer rammeaftaler med f.eks. 3-6 leverandører. Hver leverandør kan tilbyde et byggekoncept  til en fast pris. Leverandør   3 Leverandør   2 Leverandør^{Leverandør   4} Leverandør   5 Lokal fase Trin   4.   Den   enkelte   kommune    giver   tilsagn   til   et nybyggeri,  hvorefter  boligorganisationen   har mulighed for  at vælge    et  konsortium  i rammea ftalen  til at opføre byggeriet.   Der   er   tale   om   en   simpel   genåbning af forhold  der ikke  er afklaret  i Leverandør   X Side 5 af 5