Folketingets Socialudvalg Dato: 7. december 2004 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  19.  november følger  hermed   –   i  5  eksemplarer  –   socialministerens  svar  på   L  55  - Spørgsmål 12    (SOU). Spørgsmål 12    - til L 55: ” Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  30.  november  2004  fra Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebe- søg. Jf. L 55  bilag 7” Svar: Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at formålet med lovforslaget ikke er at skære ned på kommunernes forebyggelsesindsats eller at fratage sv   age ældre ydelser, de kan have særlig gavn af. Tværtimod. Det jeg ønsker med lovfor s- laget er, at give kommunerne mulighed for at målrette og tilpa sse den lokale forebyggelsesindsats, således at den gavner  både  de forholdsvist friske ældre og de  mere svækkede ældre. Det forudsætter, at kommune rne får mulighed for at prioritere den individuelle indsats på en måde, som pa  sser bedst med kommunens øvrige indsats på området. Baggrunden for forslaget  er,  at  kommunerne i de seneste år har efte rspurgt større  mulighed  for  at  prioritere  de  forebyggende  hjemmebesøg  ove  rfor  de ældre,  hvor  forebyggelseseffekt  en  erfaringsmæssigt  er  størst.  Som  tidligere nævnt    i mine svar til L 55 har  de svageste ældre ikke samme  udbytte af et forebyggende  hjemmebesøg,  som  andre  ældre.  Desuden  siger langt  størst e- delen af denne gruppe  nej tak  til tilbudet, fordi de allerede er i tæt  kontakt med kommunen. Dette fremgår  af høringssvar fra KL og  fra  Landsforenin- gen af ansatte for sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg . Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] /CBP J.nr. 20 - 889

2 Mange  kommuner  overvejer  derfor,  hvordan  de  ressourcer,  der  bruges  på administration  af  ordningen  overfor  æld  re,  som  ikke  ønsker,  eller  ikke  har gavn af ordningen, kan omlægges til andre og mere målrettede forebyggende aktiviteter. Det må derfor forventes, at de kommuner, som overvejer at æn   d- re i lovens målgruppe, også fastlægger en strategi for, hvo rdan de bedre kan målrette indsatsen overfor de ældre, som undtages fra or   dningen. I  sammenhæng  med    ovenstående,   fremstår  henvendelsen  fra   Landsforenin- gen   af   ansatte   for   sundhedsfremmende   og   forebyggende   hjemmebesøg (SFH)  netop  som  et  eksempel  på,  hvordan   de  forebyggende  hjemmebesøg ikke i tilstrækkelig grad   lever op til formålet om at forebygge tab af funkt i- onsevnen m.v.  SFH beskriver en række   eksempler på, hvordan det  forebyg- gende hjemmebesøg  kan gives til ældre, som modtager personlig og praktisk hjælp  .  Eksemplerne illustrerer alle tilfælde, hvor det forebyggende hjemm  e- besøg fører til en revisitation af den ældre med henblik på at afhjæ   lpe dennes nedsatte funktionsevne. De enkelte cases fremstår således som eksempler på, hvordan  det  forebyggende  personale  primært    fokuserer  på  problemer,  som også  burde  kunne  opfanges  via   den  nødvendige   revisitation  af  den  enkelte bor ger. Det skyldes, at personalet i SFH’s eksempler  primært   fokuserer på  at afhjæ  lpe  nuværende    funktionstab, via tildeling af ydelser, som fx kost- eller træningsti  lbud. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad  denne type  hjemmebesøg   fører  til   en  decideret  forebyggelse  af  yderligere  funk- tionstab. Det er dermed også vanskeligt at vurdere,  i hvor høj grad de pågæ l- dende  eksempler  illustrerer,  hvad  der  ideelt  set  bør   være    hensigten  med  et forebyggende hjemmebesøg. Et centralt formål med de  forebyggende hjemmebesøg er at    hjælpe   den en- kelte  borger  til  at  benytte  sine  egne  ressourcer  til  at  forebygge  kommende funktionsnedsæ  ttelser  og  deraf  følgende    behov  for  personlig  og  praktisk hjælp   m.v. Forskningen viser i den forbindelse, at forebyggende hjemmebe- søg   har  en  signifikant  effekt  på  mindre  svækkede  ældre,  fordi  disse  ældre endnu  selv  har ressourcer,  som  de  kan  anvende/aktivere  med  henblik  på   at forebygge/udsætte   kommende funktionstab. De  ældre,  som    allerede  har  fået   personlig  og  praktisk  hjælp,    har  imidlertid ikke så høj gavn   af de forebyggende hjemmebesøg. Det skyldes   som nævnt, at  de forebyggende  hjemmebesøg   især  kan bruges til  at  fokusere på     de  æ  l- dres egne ressourcer i samspil med mere langsigtede forebyggelsesstrategier. Endvidere  foretages  der  ikke  så  tæt  opfølgning via  hjemmebesøgene ,  som der  erfaringsmæssigt  er  brug  for  overfor  svækkede  ældre.  Svækkede  ældre har derfor i langt højere grad  brug for et tværfaglig kvalificeret behandlings  -, rehabiliterings- og plejetilbud, hvor man i højere grad tager udgangspunkt i de behov for hjælp,   den ældre    har som følge af  aktuelle funktionstab. Dette kan så medføre tild  eling af en række   forebyggelses- og behandlingsydelser i stil med de ydelser, der beskrives i eksemplerne fra SFH. Her kan kommu- nerne vælge at kombinere ydelserne med eksempelvis tæt månedsvis opføl g-

3 ning  for  at  sikre,  at  den  ældre  stadig  har  gavn  af  hjælpemidlet og  ikke  har glemt de aftaler, d er    fx er indgået om kostplaner , træ  ning i hjemmet osv. I den forbindelse er det centralt, at visitationspersonalet såvel som plejepe r- sonalet  oftere  er  i  kontakt  med  ældre,  som  modtager  perso  nlig  og  praktisk hjælp, end det personale  , som udfører forebygge nde hjemmebesøg. Svækk   e- de ældre får således besøg af plejeperson alet flere gange om ugen, og hvis der sker løbende ændringer i de ældres behov, får de b esøg af visitatoren  2-4 gange årligt. Personalet i hjemmeplejen har således som u  dgangspunkt langt bedre forudsætninger for at kende den ældre og for at o pbygge et personligt tillidsforhold til den æ  ldre, end det personale, som 1-2 gange årligt udfører forebyggende hjemmebesøg. Jeg kan i den forbindelse henvise til Greve Kommune, som  deltager i soci- alministeriets  Følgegruppe  til   lov  om  forebyggende  hjemmebesøg   til  ældre m.v. Greve Kommune har oplyst, at de netop tilrettelæg  ger plejen af de ældre i  overensstemmelse  med  ovenstående   eksempler  på  visitationspraksis  m.v . Desuden er Greve Kommune en af de kommuner som arbejder med, hvordan man bedst kan indarbejde forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i den daglige indsats overfor de svage ældre  . Afslutningsvis vil jeg gerne kommentere case nr. 1, der omhandler besøget hos Fru Hawabsky.  Jeg vil gerne understrege, at der med lovforslaget er tale om en præ  cisering af, at kommunen skal sikre, at den ældre bliver bekendt med, at tilbudet eksisterer, og at borgeren forstår, hvad det indebærer, heru   n- der hvordan man skal forholde sig for at få konkret besøg. Da Socialmini- steriet  i  2002  undersøgte  kommunernes  formidling  af  ordningen  til  ældre, viste undersøgelsen (Ankestyrelsen december 2002), at i alt 267 kommuner kontaktede de ældre med et brev, som oplyste om indhold og formål    med de forebyggende hjemmebesøg.  Derud over supplerede over halvdelen  af kom- munerne med andre former for kontakt og information, fx via personlig kon- takt til den ældre om ordningen.    Det fremgik også , at hovedparten af kom- munerne  på  daværende  tid   spunkt  sendte  breve  ud,  hvori  kommunen  selv foreslog dato og tidspunkt for hjemmebesøg et. Det skal i den forbindelse tilføjes, at  de tilfælde, hvor kom  munerne valgte at gøre  besøget  afhængigt  af, om  de  ældre  selv  reagerede  på  brevets  tilbud, oftest var dér, hvor den ældre   i en længere pe  riode havde sagt  tak nej til det forebyggende  hjemmebesøg .  Det  er  vigtigt  at  være    opmærksom  på   ,  at  det ikke er alle borgere, som ønsker at modtage  de forebyggende hjemmebesøg. Det er derfor vigtigt, at disse borgere ikke får en oplevelse af,  at kommunen påtvinger  dem  et   hjemmebesøg   ved  konsekvent  at  fastlægge  dato  og  tid  s- punkt, inden borgeren har sagt ja til tilbudet. Endelig kan jeg oplyse, at Socialministeriet har igangsat et projekt i samar- bejde med KL, som skal styrke kommunernes forebyggende indsats overfor

4 ældre m  ed anden etnisk baggrund end dansk. Projektet, der er et led i rege- ringens indsats for bedre integration, fokuserer bl.a. på,  hvordan de forebyg- gende  hjemmebesøg  kan  styrke  indsatsen  overfor   etniske  ældre  ,  der  erfa- ringsmæssigt oplever betydelige funktionst  ab langt tidligere end andre  bor- gere. I den forbindelse skal 5 kommuner afprøve en model , hvor ældre etn  i- ske minoriteter får forebyggende hjemmebesøg   allerede fra de er 65 år.  Pro- jektet  er  et  eksempel  på ,  hvordan  kommunerne  kan  vælge  at  anvende  de forebyggende  hjemmebesøg  fleksibelt  i  forhold  til,  hvilken  målgruppe  in  d- satsen retter sig mod. Det centrale i denne sammenhæng er, at indsatsen ti  l- rettelægges ind  ividuelt med udgangspunkt i de behov, som er karakteristiske for de enkelte må lgrupper.   Eva Kjer Hansen /Charlotte Markussen