Folketingets Socialudvalg Dato: 6. december 2004 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  19.  november følger  hermed   –    i  5  eksemplarer  –   socialministerens  svar  på   L  55  - Spørgsmål 11   (SOU). Spørgsmål 11    - til L 55: ” Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  30.  november  2004  fra Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebe- søg. Jf. L 55 bil ag 5?” Svar: Landsforeningen af ansatte for sundhedsfremmende og forebyggende hjem- mebesøg (SFH)   fremfører i sin henvendelse til socialudvalget 3 synspunkter, som jeg i det følgende vil kommentere. Indledningsvist påpeger SFH, at de skrøbeligste ældre med lovforslaget ikke længere får mulighed for a   t få forebyggende hjemmebesøg. Foreningen ø   n- sker i den forbindelse at præsentere en række kon krete praksiseksempler på dette.  Eksemplerne  er  dog  endnu  ikke  fremsendt,  og  jeg  kan  derfor  ikke kommentere disse. Jeg vil imidlertid gerne gentage mit budskab om, at for- målet  med  lovforslaget  først  og  fremmest   er  at  give  kommunerne  en  bedre mulighed  for  at  målrette  indsatsen  mod  de  borgere,  der  har  størst  gavn  af ordningen.   Mange   udenlandske   undersøgelser   tyder    således    på,  at   ældre svækkede  mennesker  ikke  har  samme  gavn af foreby  ggende hjemmebesøg , som de ældre, der er forholdsvist friske  . Der er ikke noget som tyder på , at dette skulle være anderledes i Danmark, jvf. igangværende dansk forskning på området  . Konklusionerne peger således på, at s  vækkede ældre mennesker i langt højere grad  har  brug for et tværfaglig kvalificeret behandlings  -, reha- biliterings- og plejetilbud, end de har brug for forebyggende hjemmebesøg . Det  er også  vigtigt at gentage, at selvom  kommunalbestyrelsen har valgt at undtage  denne  gruppe  fra  de  generelle  tilbud  om  forebyggende  hjemmebe- søg,  kan  myndigheden  fortsat  vælge  at  tilbyde  et forebyggende  hjemmeb   e- søg  til  en  borger,  som  er  undtaget  fra  besøgsordningen.  Dette  kan  fx  ske, Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] /CBP J.nr. 20 - 889

2 hvis det ved (re)visiteringen af den personlige og praktiske hjælp viser sig, at det  vil  være  relevant  for den  pågældende  borger at få  et  tilbud  om  et for e- byggende hjemmebesøg. Desuden  har  kommunalbestyrelsen  fortsat  en  række  forpligtelser    -  også  af forebyggelsesmæssig  karakt  er  –  overfor  borgere,  som  ikke  har  ret  til  for   e- byggende hjemmebesøg. Jeg skal i den forbindelse henv ise til mine svar på spørgsmål 1  -4 og 7-9 til L 55. Som  det  fremgår  af  mit  svar  på  spørgsmål  9 ,  har  KL  oplyst,  at  ca.  1/3  af kommunerne  i  dag  overvejer,  hvordan  der  alternativt  kan  sættes  fokus  på aktivering og vedligeholdelse af funktionsniveauer hos de svageste borgere. Det  vil  sige,  at  kommunerne  overvejer, hvordan  de aktuelle  ressourcer  kan omlægges   til andre forebyggende aktiviteter på ældreområdet. Disse overv e- jelser vil formentlig blive styrkede i lyset af, at den kommende kommunalre- form netop vil øge  kommunernes økonomiske incitament og ansvar for for e- byggelsesindsatsen  generelt.  Hvis  nærværende  lovforslag  vedtages,  vil  jeg som nævnt i mit svar på sp   ørgsmål 2 til L 55 iværksætte en undersøgelse  af kom munernes forebyggelsesindsats på ældreområdet. I den forbindelse forventer  jeg,  at  kommunernes  overvejelser  og  strategier  vedr.  forebyggel- sesindsatsen overfor de svageste ældre vil fremgå af undersøgelse n. SFH skriver endvidere, at lovforslaget gør det muligt for kommunerne selv at bestemme, hvordan de vil informere de ældre om de forebyggende hje  m- mebesøg. I den forbindelse vil jeg gerne unde rstrege, at der med lovforslaget ikke er tale om indførelse af   nye regler om informationspligten, men at der alene  er  tale  om  en  præcisering  af  gældende  ret.  Som  det  fremgår  af  b e- mærkningerne til lo  vforslaget, skal æ  ldre  borgere have stillet tilbudet om 2 årlige  hjemmebesøg  til  rådighed.  Det     er  kommunerne  selv,  som  skal  tage stilling til, hvor ofte borgeren skal kontaktes, og hvilken kontaktform kom- munen  vil  benytte  sig  af.  Det  præciseres  dog  samtidig,  at  det    ikke  er  til- strækkeligt b  lot at oplyse generelt om tilbudet.  Det er også vigtigt, at ko m- munen sikrer, at den  æld  re  bliver bekendt med,  at  tilbudet  eksisterer, og at borgeren  forstår,  hvad  det  indebærer,  herunder  hvordan  man  skal  forholde sig for at få konkret b esøg. Endelig påpeger SFH, at der er behov for løbende at uddanne det personale, som udfører det forebygg ende hjemmebesøg. Dette er jeg meget enig i. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 6 til L55, er det vigtigt, at forebyggen- de  hjemmebesøg  varetages  af  personer,  som  har  kendskab  til  sociale  og sundhedsmæssige forhold i bred forstand. Det er bl.a. væsent ligt, at persona- let er godt orienteret om bl.a. kommunens sociale tilbud og om andre aktivi- tets-  og  samværsmuligh  eder  m.v.  Jeg  skal  i  den  forbindelse  henvise  til,  at SFH jo netop udbyder efteruddannelseskurser til det personale, der foretager forebyggende hjemmebesøg. Endvidere har jeg kendskab til en række andre kommuner, som sørger for løbende at undervise sit forebyggende personale i forskellige aspekter af den forebyggende indsats. Endelig er Socialministeri-

3 et  netop  ved  at  iværksætte  et  efteruddannelses tilbud,  som  omfatter  ca.  600 pladser til det personale, som tilbyder forebyggende hjemmebesøg. Efteru d- dannelse skal medvirke til at give et kompetenceløft i forhold til  personalets møde  med mennesker med demens og deres pårørende  . Kurset skal bl.a. give vejledning  i,  hvordan  man  kan  håndtere   aflastnings-  og  adfærdsproblemer blandt demente og deres familier. Eva Kjer Hansen /Charlotte Markussen