Til lovforslag nr. L 54 Folketinget 2004 - 05 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 2. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service og andre love (Videreførelse af overvågningen på grundtakstområdet) [af socialministeren (Eva Kjer Hansen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2004  og var til 1. behandling  den 5. november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den  5.  oktober  2004  dette  udkast  til  udvalget,  jf. alm.  del  –  bilag  4.  Den  27.  oktober  2004  sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret  . Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget hilser lovforslaget velkomment, for med de problemer, der  fortsat  er  med  grundtakstmodellen  i  praksis,  er  det  nødvendigt,   at  udviklingsrådene  fortsat holder øje med området. Dansk     Folkeparti    tilslutter    sig    ændringen     vedrørende    præcisering    af    kommuners    og amtskommuners forpligtelse til at levere tilbud på det sociale område.    Enhedslistens medlem af udvalget bifalder, at man fortsætter overvågningen af grundtakstområ det.  Grundtakstmodellen  beskriver  finansieringen  af  løsningen  af  ofte   meget  store sociale  problemer,  og  der  lyder  kritik  af,  at  takstniveauet  i  mange  tilfælde  er  for  højt,  således  at kommunerne  fristes  til  at  tæn  ke  mere  på  deres  trængte  økonomi  end  på ,  hvad  der  tjener  deres behandlingskrævende    borgere.    Derfor    er    det    uforståeligt    for Enhedslisten,    at    man    under kommuneaftalerne   har   aftalt   med   Kommunernes   Landsforening   at   nedlægge   puljen,   som   var oprettet   for   at   komme   kommuner   til   hjælp,   når   disse   havde   økon omiske   problemer   med grundtakstmodellen. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut  var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afgivelse ikke  repræsenteret  med  medlemmer  i  udvalget  og  havde  dermed  ikke  adgang  til    at  komme  med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
2   Else Winther Andersen (V)   Hans Andersen (V)   Flemming Oppfeldt (UFG) Troels Lund Poulsen (V)   Pia Kristensen (DF)   Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd.  Helge Adam Møller  (KF)   Tove Videbæk   (KD) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S)   Grete Schødts  (S)   Jørn  Pedersen (S)   Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S)   Villy Søvndal  (SF)   Ida Jørgen sen (RV)   Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre (V), Danmarks Liberale Parti 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 54 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 1. udkast til betænkning