Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Forenkling og effektivisering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.)
Til § 1
1. I den under nr. 7 foreslåede affattelse af lovens § 66, stk. 1, udgår nr. 2.
Nr. 3-4 bliver herefter nr. 2-3.
2. Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
01. I § 66, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
Rådet kan til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings- og
analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at den oprindeligt foreslåede bestemmelse, hvorefter Arbejdsmiljørådet får pligt til
at afgive indstilling til beskæftigelsesministeren om udviklings- og analyseaktiviteter udgår og
erstattes af en bestemmelse, hvorefter rådet på eget initiativ kan iværksætte sådanne aktiviteter.
Det drejer sig om iværksættelse af konkrete aktiviteter, f.eks. bestilling af analyser og lignende
til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet.