Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 15. november 2004 601-78 Trafikudvalget har i brev af 2. november 2004 stillet mig følgende spørgs  mål 1 og 2 vedrørende L46, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 1: "Kan ministeren garantere at projektet om etablering af dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød rent faktisk realiseres, hvis det besluttes at anlægge en fast Femern Bælt forbindelse" Svar: Det fremlagte forslag omhandler beslutning om at undersøge og projektere etablering af et dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. Når resultaterne foreligger må vi se på mulighederne for at realisere de dele, der måtte blive anbefalet på baggrund af undersøgelserne. Jeg tror at der vil være velvilje til at se positivt herpå, men jeg kan selvsagt ikke på nuværende tidspunkt udstikke nogen garanti for at det vil lykkes at finde de nødvendige økonomiske midler. Dette gælder uafhængigt af om der måtte blive truffet beslutning om en fast forbindelse over Femerbælt eller ej.
Side 1 af 2 Spørgsmål 2: Kan ministeren garantere, at udbygningen af jernbanestrækningen mellem Lejre og Vipperød rent faktisk realiseres, selvom der i regeringens trafikaftale fra 2003 med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne kun er afsat midler til projektering og ikke anlæg af udbygningen? Svar: Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 1. Med venlig hilsen Flemming Hansen