Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
19. november 2004
601-81
Trafikudvalget har i brev af 29. oktober 2004 stillet mig følgende spørgsmål nr. 2
L 45 bilag 3, som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 2:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. oktober 2004 fra Michael
Andersen, Viby, jf. L 45-bilag 3.
Svar:
Michael Andersen har i forbindelse med fremsættelsen af lovforslag L 45
vedrørende privatbanernes godskørsel og ophævelse af statens garantibestemmelse
fremkommet med bemærkninger til den del af lovforslaget, der omhandler
ophævelse af garantibestemmelse i anlægslov vedrørende anlæg af jernbaner til
Tuborg Havn samt til Faxe og Rødvig (Østbanen).
Michael Andersen har fremsat forslag til ændringer af den gamle anlægslov fra
1875, hvor de fleste forslag har karakter af spørgsmål og antagelser. Michael
Andersen undrer sig over Trafikministeriets praksis med at ikke ophæve forældet
anlægslovgivning og henviser til Finansministeriets ophævelse af lovgivning
vedrørende Dansk Olie og Naturgas.
Trafikministeriet overvejede i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget om
amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne om der
udover de ophævelser, der blev foretaget med loven, derudover burde ske
ophævelse af de anlægslove, der udgør det oprindelige hjemmelsgrundlag for de
til privatbanerne udstedte koncessioner (eneretsbevillinger). En fuldstændig
ophævelse af disse love ville i givet fald medføre koncessionernes bortfald.
Koncessionerne indeholder et stort antal bestemmelser, som må anses for afløst af
bestemmelser i senere jernbanelovgivning eller som i øvrigt har mistet deres
betydning. Imidlertid må navnlig selve eneretten til at anlægge og drive jernbane
på en given strækning antages at bestå.
Dette indebærer, at en lovændring som bringer koncessionerne til ophør inden
disses udløb, formentlig vil have karakter af ekspropriation i forhold til
privatbaneselskaberne for så vidt angår denne eneret. Et sådant skridt har
Trafikministeriet ikke fundet grundlag for at tage.
Samtidig udgør de oprindelige anlægslove i forhold til privatbanerne