Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2004-12140-100 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument 4 Besvarelse  af  spørgsmål  nr.  L  41  -  Spørgsmål  4,  som Folketingets  Sundhedsudvalg  har  stillet  til  indenrigs-  og sundhedsministeren den 4. november 2004 Spørgsmål L 41 - Spørgsmål 4: "Ministeren bedes redegøre for, hvad der sker med de oplysninger, som videregives til arbejdsgruppen, herunder hvordan, hvor længe og i hvilke sammenhænge de opbevares og kan anvendes. Ministeren bedes herunder oplyse, om arbejdsgruppens viden alene kan  anvendes  til  og  kommunikeres  ud  i  form  af  de  årlige  beretninger  fra Sundhedsstyrelsen." Svar: Formålet med at kunne videregive oplysninger uden samtykke fra den domfældte er at give den af Sundhedsstyrelsen nedsatte arbejdsgruppe de bedste arbejdsbetingelser i relation til at få afdækket behandlingsforløb, der endte i kriminalitet. Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen  dog  altid  skal  forsøge  at  indhente  den  pågældende  persons samtykke. Hermed vil vedkommende blive vidende om, at der kan blive iværksat en undersøgelse om pågældende, jf. lovforslagets § 3. I den relation skal jeg nævne, at den dømte har adgang til aktindsigt i arbejdsgruppens arbejde. Jeg kan supplere med, at behandlingen af personoplysningerne vil ske i en afgrænset personkreds, som er underlagt tavshedspligt. Derudover kan jeg oplyse, at det er Sundhedsstyrelsen og arbejdsgruppen, som har ansvaret for, at gældende regler om opbevaring, herunder arkivering af personfølsomme oplysninger, overholdes. Det følger af bemærkningerne til loven, at Sundhedsstyrelsen, eller  den  embedslægeinstitution,  som  Sundhedsstyrelsen  har  delegeret  opgaven  til, samt arbejdsgruppen vil sikre, at undersøgelserne anmeldes til Datatilsynet. Det, der er meget vigtigt i disse sager, er at beskytte den enkelte. Det betyder, at den i § 5 omtalte beretning ikke kan få en detaljeringsgrad, der gør det muligt at identificere de involverede,  registrerede  enkeltpersoner.    Hermed  lægges  der  snævre  grænser  for, hvilke oplysninger fra enkelte undersøgelser Sundhedsstyrelsen kan indarbejde i den årlige beretning, og der lægges dermed også snævre grænser for hvilke oplysninger offentligheden, Folketinget og myndigheder kan få om resultatet af undersøgelserne. Den viden, som opnås ved disse undersøgelser vil blive kommenteret ud i den årlige årsberetning, som skal anvendes som et kvalitetsudviklingsværktøj til styrkelse af den nationale indsats. Den viden, der herigennem stilles til rådighed, kan f.eks. anvendes i Sundhedsstyrelsens  faglige  udmeldinger  og  ved  udarbejdelse  af  retningslinier  for sundhedspersonalets arbejde eller for samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og andre sektorer i den samlede indsats for de sindslidende. Arbejdsgruppens viden har dermed et langt bredere anvendelsesområde end de årlige beretninger.