Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 af 29. november 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 40– bilag -). Spørgsmål nr. 8: Ville man efter ministerens opfattelse kunne undvære kunde  - og konkur- renceklausuler og i stedet lade virksomhedens behov for beskyttelse dække af Markedsføringsloven? Svar:   En arbejdsgiver vil i mange tilfælde have behov for at værne sig mod ko n- kurrence fra en tidligere ansat, herunder at beskytte investeringer, good-will og kontakter, der igennem en årræ   kke er opbygget. Jeg ser derfor ikke grund til at anfægte det anerkendelsesværdige hensyn, som er grundlaget for, at vi accepterer kunde- og konkurrenceklausuler, herunder også  virksomheders mulighed for at høste frugterne af udviklingstiltag og investerin g i persona- lemæssige ressourcer. Markedsføringsloven  har et andet mere generelt sigte mod illoyal konkur- rence og god markedsføring . Loven indeholder herunder i § 10 et forbud mod, at en tidligere ansat afslører erhvervshemmeligheder eller betroede tekniske tegninger, men som i forhold til de konkurrencebegrænsende kla  u- suler har et meget snævert indhold. Dette skal da også ses i sammen   hæng med, at overtrædelse af   forbudet straffes med bøde eller fængsel. - med tale om væsens  forskellig regulering i forhold til de aftalte konkurrence- begrænsninger, se også mit svar på spørgsmål 644 af 5. november 2004. Fordelen ved reguleringen via kunde- og konkurrenceklausuler er, at arbejds- giveren og medarbejderen har indgået en egentlig aftale herom , og at klausu- len dermed på forhånd kan tage højde for de konkrete forhold. D   er er tale om gensidige aftaler, hvor fx funktionærloven stiller krav om en kompensation fra arbejdsgiveren. Kompensationsreglerne skal netop understøtte, at klaus u- lerne overvejes nøje . Strafbelagte forbud i markedsføringsloven kan efter min opfattelse  kun i rin- ge omfang udfylde de behov, som tilgodeses med konkurrence- og kunde- klausuler. December 2004 Vores sag 6230-0003