Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 af
5. november 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L
40).
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. september 2004 fra
Danske Sælgere, jf. L 40 - bilag 3.
Svar:
Henvendelsen fra Danske Sælgere (DS) m.fl. baserer sig på en undersøgelse
DS m.fl. har udarbejdet til brug for Udvalget om Konkurrence- og Kunde-
klausuler. Undersøgelsen har således indgået i udvalgets overvejelser og er
optrykt som bilag til udvalgets redegørelse.
De konklusioner DS m.fl. drager af undersøgelsen er de samme konklusioner
som lønmodtagersiden er refereret for i redegørelsen.
Som det også fremgår af bemærkningerne til L 40 , er det regeringens opfat-
telse, at udvalgets arbejde viser et fald i antallet af klausuler siden 1999, og
at klausulerne ikke synes at hæmme den generelle mobilitet på arbejdsma r-
kedet væsentligt. Endvidere er det regeringens opfattelse, at flere af de rejste
problemstillinger ikke løses bedst ved yderligere lovregulering, men i stedet
ved øget information og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
Jeg kan således gentage opfordringen til, at parterne i højere grad informerer
deres medlemmer om indholdet af de nuværende regler samt søger at dække
evt. behov for regulering af brugen af klausuler via overenskomstaftaler,
hvor der kan tages højde for de specifikke problemer, der måtte være inde n-
for de konkrete brancher.
November 2004
Vores sag
6230-0003