_____________________________________________________________________
Carlsberg-Danmark A/S
25. november 2004
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
Landssekretariatet
Rosenørns Alle 12
1634 København V.
CVR.nr: 27 31 35 66
Bank: 5025 - 1185000
Tlf.: 70 12 12 99
[email protected]
www.natteravnene.dk
Bemærkninger til L39 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og
skattekontrolloven (fradrag for gaver til kulturinstitutioner og udvidelse af reglerne for
afskrivning på kunstkøb).
Natteravnenes Landssekretariat er endnu ikke medlem af ISOBRO, da vi som ny
forebyggende organisation på det familie- og børn&unge politiske område, endnu ikke
har modtaget Tips&Lotto midler, som er grundlaget for ISOBROs medlemskontingent.
Men ISOBRO har identificeret Natteravnene som én af de mest karakteristiske
organisationer, der netop kunne drage nyttet af ovennævnte lovforslag hvis det fik en
mere imødekommende formulering, som gjorde det muligt for alle skattepligtige erhvervs
drivende selv at vælge hvilke organisationer, godkendt efter f.eks. Ligningslovens § 8A,
som de ville støtte og dermed i vid udstrækning aflaste de offentlige kasser og sikre
fremdrift i områder, som i lighed med Natteravnene er nye, og dermed ikke passer ind i
de gængse kasser og støtteordninger, og som helst vil basere sig på private midler.
Vi skal således på det kraftigste opfordre skatteudvalget til at ændre det i øvrigt
glimrende lovforslag til ikke at begrænse sig til det kulturelle område, men åbne for en
mere liberal adgang for gaveyderne til selv at vælge, hvad de vil støtte af formål, der
f.eks. er godkendt efter Ligningslovens § 8A.
Hermed vil Folketinget også være mere på linie med den udvikling, som Promovator
(Danmarks største konsulentbureau for rådgivning om sponsorater) peger på.
Trenden blandt de store virksomheder er, at man glider fra sport, via kunst og kultur
over på områder, hvor virksomhederne bedre kan markere deres sociale ansvarlighed.
Sport er således fortsat det mest dominerende område, da virksomhedernes interesse for
profilering og skattevæsnets krav om modydelse går hånd i hånd.
Men det er gammelmands-tænkning, som senest statens DONG og kommunernes og
amternes datacentral KMD, har ladet sig friste af, for med to-cifrede millionbeløb at købe
sig til reklamepladser på idrætsudøvere, som for håndboldens vedkommende tiltrækker
udenlandske professionelle og skubber dansk ungdom ud for offentlige midler.
Støtte til kunst og kultur er ofte indarbejdet i f.eks. ældre fondes fundatser, hvorfor
området fortsat vil blive tilgodeset.
Skatteudvalget opfordres således til at se mere visionært på virksomhedernes fremtidige
muligheder for at give fradragsberettigede gaver til alle formål som f.eks. kunne være
godkendt jfr. LL §8A.
Som en ny landsdækkende organisation, har vi måske nogle betragtninger fra sidelinien,
som kunne have skatteudvalgets interesse.
Siden starten af 2004 har Natteravnenes Landssekretariat været en non-profit projekt-
organisation, der efter juridisk rådgivning blev etableret under en almennyttig og
meget fattig fond Fonden for Socialt Ansvar, der kun råder over den krævede bundne
kapital på 250.000 kr.
Natteravnene er delt i to niveauer. Det landsdækkende og det lokale.
Det landsdækkende niveau har ansat et personale på fire, som gratis informerer,
etablerer, uddanner og forsyner alle interesserede med materialer herunder især de
aktuelt 153 lokalforeninger, hvor over 12.000 er uddannet som frivillige af Lands-
sekretariatet, som også sørger for den landsdækkende kommunikation, erfarings-
udveksling, forsikringer, krisehjælp m.m.m. og som totalt set kan gennemføres for ca. 4
mio. kr. årligt bl.a. med støtte fra TrygFonden, Falck og Carlsberg - men mange flere
kunne være med til at markere deres interesse for den tryghedsskabende og forebyg-
gende voksenkontakt, som vi udfører, i uformelt samarbejde med kommunernes SSP-folk
og det statsansatte lokalpoliti, hvis de skattemæssige regler inspirerede til det.
Og det er på det forebyggende plan, at det danske samfund bør sætte ind, hvis vi skal
bryde den sociale arv og foruroligende udvikling i offentlige udgifter til reparation af
mentale skader på de socialt udsatte som jeg kender alt for godt til gennem mit
formandskab for bestyrelsen i Videns- og Formidlings Centret for Socialt Udsatte under
Socialministeriet.
Pressen fokuserer på de utilpassede, kriminelle og socialt udsatte som godt stof, som kun