J .   N R .   2 0 0 4 - 6 8 7 5 - 3  DHA K U L T U R M I N I S T E R I E T N Y B R O G A D E   2 P O S T B O K S   2 1 4 0 10 1 5   K Ø B E N H A V N   K T E L E F O N   3 3   9 2   3 3   7 0 F A X   3 3   9 1   3 3   8 8 E-POST  [email protected] C V R   6 7 8 5 5 0 1 9 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 9. december 2004 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 (L 38), forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven (Politiske reklamer og forlængelse af programtilla- delser), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 8. december 2004. Brian Mikkelsen
-1- Spørgsmål nr. 1 (L 38), forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven (Politiske reklamer og forlængelse af programtilladelser) Skrivelse af 8. december 2004 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 1: "Vil ministeren oplyse, hvorledes ministeren har til hensigt at udmønte den bemyndigel- se om forlængelse af programtilladelser, der er indeholdt i § 1, nr. 2?" Svar: Kulturministeren  bemyndiges  efter  §  1,  nr.  2,  i  lovforslaget  til  at  fastsætte  regler  om forlængelse af programtilladelser, der er udstedt før den 1. januar 2003. Kulturministe- ren har efter den gældende radio- og fjernsynslovs § 98, stk. 2, bemyndigelse til at fast- sætte  regler  om  forlængelse  af  programtilladelser  udstedt  efter  1.  januar 2003. Jeg kan oplyse,  at  jeg  i  lyset  af  de  igangværende  forhandlinger  om  en  ny  lokalradioordning, herunder  en  eventuel  replanlægning  af  FM-båndet  i  Danmark,  har  til  hensigt  i  den kommende bekendtgørelse om midlertidige tilladelser til udøvelse af lokal programvirk- somhed at forlænge den gældende frist med et år, således at tilladelserne ikke kan række ud over den 2. marts 2006. Som  det  fremgår  af  bemærkningerne  til  det  foreliggende  lovforslag,  er  det  ikke  hen- sigtsmæssigt, at der skal gennemføres en ansøgningsprocedure, når de tilladelser, der er udstedt før den 1. januar 2003, udløber, og der alene kan blive tale om en ny kortere tilladelsesperiode,  nemlig  1  år.  For  ikke  at  de  lokale  stationer  og  de  lokale  radio-  og fjernsynsnævn skal bebyrdes af en almindelig ansøgningsrunde, bør der ske forlængelse af tilladelserne uden opslag, i stedet for at der gennemføres nye ansøgningsrunder. Jeg finder det derfor mest hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fastsætte regler om, at de  lokale  nævn  skal  forlænge  alle  eksisterende  tilladelser,  medmindre  afgørende lokale hensyn taler imod.   Bekendtgørelsen vil omfatte alle eksisterende tilladelser, uanset udstedelsestidspunkt.