Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 38:
Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven. (Politiske reklamer og forlængelse af programtilladelser). Af kulturministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsat 20/10 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Lovforslaget, som vi førstebehandler her i dag, L 38, drejer sig dels om politiske reklamer i fjernsynet, dels om forlængelse af sendetilladelser. Lovforslaget indeholder altså to elementer.
     Med hensyn til reklamerne foreslår regeringen, at reguleringen af adgangen til at udsende politiske reklamer sker ved en toleddet bestemmelse, som punkt 1 indeholder et permanent forbud mod i fjernsynet at udsende reklamer for politiske partier, politiske bevægelser, valgte medlemmer samt opstillede politiske kandidater til politiske forsamlinger, og som punkt 2 indeholder et temporært forbud mod udsendelse af reklamer for politiske budskaber i perioden fra tidspunkt for udskrivelse af valg til politiske forsamlinger eller til folkeafstemninger, indtil afholdelsen af valget eller afstemningen har fundet sted; den reklamefri periode kan dog ikke overstige 3 måneder.
     Andet led i lovforslaget har til hensigt at gøre det muligt for de lokale radio- og fjernsynsnævn i forbindelse med gennemførelse af en ny lokalradio- og -tv-ordning at forlænge tilladelser til lokal programvirksomhed udstedt før den 1. januar 2003 uden ansøgningsrunde, sådan at alle programtilladelser fremover enten kan forlænges ved det lokale nævns beslutning herom eller sådan som hidtil efter opslag og ansøgning, uanset hvornår tilladelsen af udstedt.

Jeg tror, det er vigtigt, når vi behandler det fremsatte lovforslag, at vi lige kaster et blik tilbage på historien. Det var fra 1988 forbudt i dansk fjernsyn at reklamere for økonomiske interesser, religiøse anskuelser og politiske anskuelser i øvrigt. Det var en klog lovgivning.
     I december 2002 bliver den gældende lovgivning så lempet. Dansk Folkeparti og regeringen indgår et medieforlig, og efterfølgende er der så kun et forbud mod i fjernsynet at reklamere for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser og politiske partier. Så finder regeringen - jeg tror ikke så meget, det er Dansk Folkeparti - at man måske har lempet loven for meget og ønsker at gå tilbage til den oprindelige ordlyd. Man bliver så i tvivl, om det juridisk er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, og derfor fremlægges nu det lovforslag, som vi behandler i dag. Problemet med det foreliggende lovforslag er set med vores øjne, at forbuddet mod at reklamere for økonomiske interesser er udgået. Der nævnes specifikt faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer, men hvad med andre økonomiske interessegrupper? De er faktisk ikke indeholdt i det lovforslag, der ligger her i dag. Det er ikke, fordi vi er specielt vant til det i dansk politik og i danske medier i det hele taget, men jeg mener sagtens, man kan forestille sig, at der kunne opstå økonomiske lobbyinteresser, som ville have lyst til at reklamere på dansk tv, og det tillader regeringen, så vidt jeg kan se, med det lovforslag, der ligger. Det andet problem er, at det oprindelige forbud mod at reklamere for religiøse anskuelser også udgår, hvis det her lovforslag vedtages. Jeg mener sagtens, man kan forestille sig, at der med tiden kunne være grupperinger i Danmark, der har lyst til at reklamere for religiøse anskuelser eller, kan man sige, gå imod eksempelvis homoseksuelles ret til vielser eller andre elementer. Endelig, og det er et af de spørgsmål, som vi gerne vil have bliver behandlet i udvalgsarbejdet: Hvordan er det i det hele taget med ytringsfriheden? Jeg kan forstå på regeringen, at humanitære organisationer stadig skal have adgang til tv-sendefladen, men hvad med eksempelvis Verdensnaturfonden? Hvis man nu forestiller sig, at Verdensnaturfonden tilfældigt op til en folkeafstemning ønsker at gøre danskerne opmærksomme på, at man ikke bør importere eksempelvis truede dyr, vil det så ligge inden for, hvad man mener er en politisk anskuelse eller ej? Jeg synes, det er vigtigt, at vi får præciseret, hvad det reelt betyder.

     Men hvorom alting er, vil vores forslag være, at vi vender tilbage til det lovgivningsgrundlag, der lå i perioden fra 1988 frem til år 2002 uden de to lempelser, som foreslås af regeringen i dag, nemlig at det fra nu af skal være tilladt for økonomiske interesser at reklamere i dansk tv og for religiøse anskuelser. Jeg synes i hvert fald, det er interessant at stille sig selv det spørgsmål, om denne lempelse kommer netop nu, hvor vi - eller ikke vi, men hvor regeringen og Dansk Folkeparti skal i gang med en privatisering af TV 2, og om det lige så meget handler om at sikre annoncemuligheder.
     Så vil jeg i øvrigt gerne sluttelig sige, at jeg synes, det er rigtigt, at vi i Danmark fastholder en restriktiv lovgivning, hvad angår reklamering i dansk tv. Jeg vil gerne spørge regeringen i dag, om ikke vi skal udvide den restriktive lovgivning til også at gælde radiomediet.

Dette lovforslag om ændring af lov om radio- og fjernsynsloven anser Dansk Folkeparti for at være en opstramning og for at være en bedre måde at formulere forbud mod politiske reklamer på. Eller sagt på en anden måde, som der også står skrevet i bemærkningerne til lovforslaget, at det lige netop er en god måde at beskytte den demokratiske proces på, idet man her har en form for mindretalsbeskyttelse af ikke stærkt finansielle kræfter, der med eksorbitante summer vil kunne formå at have et vindue udadtil i reklamer, fordi de eksempelvis kan have store organisationer i ryggen, hvor små partier ikke vil have mulighed for at kunne finansiere det samme massive frembrud som finansielt stærke organisationer. I en demokratisk proces må denne del af lovforslaget siges at være et strålende tiltag.
     Den anden del af lovforslaget, som handler om forlængelse af programtilladelser, kan vi heller ikke se der er noget problem i, tværtimod. Det er op til de lokale nævn at forlænge sendetilladelserne, uden at man skal gennemføre en ny ansøgningsrunde. Der skabes en god parallelitet mellem de tilladelser, der er udstedt før den 1. januar 2003, og de tilladelser, som er udstedt efter den 1. januar 2003.
     Desuden mener vi, at dette er en god løsning, da der jo
p.t. foregår drøftelser om, hvorvidt der skal ske en replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet, og derfor er frekvenssituationen ikke afgjort på lokalradioområdet i de nærmeste år. Derfor mener vi, det har været nødvendigt at lovgive på dette område. Der skal ikke være nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti varmt støtter op om dette her lovforslag.

Da den konservative medieordfører, fru Carina Christensen, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne meddele følgende:
     De Konservative kan varmt støtte dette lovforslag om et totalt forbud mod tv-reklamer med politiske budskaber og støtteerklæringer. Det har vi tre gode grunde til.
     For det første beskytter vi nu den demokratiske proces, så finansielt stærke kræfter med politiske budskaber ikke via tv-reklamer kan udkonkurrere de svagere.
     For det andet sikrer vi tv-stationernes uafhængighed, således at de ikke udsættes for pres fra finansielt stærke grupper i samfundet.
     For det tredje sikrer vi, at der tages hensyn til vælgerne. Vi ønsker ikke, at danske vælgere skal udsættes for ensidige og direkte forsøg på at påvirke deres politiske stillingtagen i fjernsynet.
     Det vil altid kunne argumenteres, at et forbud mod politiske reklamer er en knægtelse af ytringsfriheden. I forhold til den demokratiske dimension er det dog vigtigt at sikre, at pengene ikke bestemmer et valgresultat. Den bestemmelse, som nu foreslås, vurderes da også at være forenelig med Danmarks internationale forpligtelser.
     Vi kan også støtte den anden del af forslaget om forlængelse af programtilladelser. Vi skaber nu parallelitet mellem de tilladelser, der er udstedt før og efter den 1. januar 2003, således at de kan få en fælles udløbsfrist. Det er kun fornuftigt i lyset af, at vi i de kommende år vil gennemføre en ny lokalradio- og -tv-ordning.
     Alt i alt et godt forslag, som Det Konservative Folkeparti kan støtte.

SF kan støtte tankegangen, som ligger i det her forslag.

Det er en tankegang, der, når det drejer sig om den første del, går ud på, at vi ikke skal risikere, at økonomiske interesser eller andre former for interesser kan påvirke valget på en sådan måde, at de, der har penge, og de, der har økonomisk styrke, kan få et bestemt resultat ud af det.

     Det er derfor, vi i Danmark altid har haft en lovgivning, som sikrede os mod, at der kunne være, hvad man kan kalde politisk bestemte reklamer, og sikrede os mod risikoen for, at denne form for reklamer kunne påvirke valg og dermed i virkeligheden være i modstrid med folkestyrets ånd. I forhold til dette hensyn er der jo også hensynet til, at ytringsfriheden er, om man vil, næsten hellig.
     Det er altså de to hensyn, der skal vejes mod hinanden, og det, som man har gjort med forslaget her, er at lave et forslag, der indebærer, at man nu sikrer sig, at man tager hensyn til ytringsfriheden i henhold til menneskerettighederne, samtidig med at man sikrer, at der kan være en begrænsning i form af, hvad man må ytre, og hvem der må ytre, både generelt og i forbindelse med et folketingsvalg.
     Der vil vi godt have undersøgt lidt nærmere, i hvilket omfang man er nødt til at nøjes med den begrænsning, som ligger her. Den begrænsning, som vi egentlig synes man godt kunne undersøge lidt nærmere, er, om også virksomhedsinteresser og sådan nogle ting kunne indgå, for det er jo ikke kun et spørgsmål om, at f.eks. Dansk Arbejdsgiverforening eller LO finansierer en reklamekampagne, det kunne jo også være, at det var i forbindelse med, at en virksomhed gjorde det.
     Det er svært somme tider at skelne mellem de her ting, og der vil vi godt have undersøgt nærmere, i hvilket omfang dette ville være i strid med menneskerettighederne. For selvfølgelig ønsker vi også at handle fuldstændig i overensstemmelse med det, som er menneskerettighederne på det område, fordi ytringsfriheden er så afgørende og så vigtig i denne her sammenhæng. Men vi vil godt have det undersøgt og belyst nærmere i forbindelse med udvalgsarbejdet.
     Den del, som er ny, nemlig stk. 4, synes vi er meget fornuftig, meget rigtig, og derfor har vi slet ikke problemer med den del.
     Når det drejer sig om lokalradio- og lokal-tv-sendetilladelse, er det, der foreslås her, jo altså en nødvendighed. Vi kan ikke komme uden om at gennemføre det, men der er i hvert fald brug for, at man snarest muligt får - kan man sige - permanente ordninger på det her felt, i stedet for at man bare forlænger ordninger, som kendes. Så derfor regner jeg med, at det her er noget, der skal virke i kort tid, og at man får lavet mere permanente ordninger på det her område.
     Det er med et forbehold, at vi støtter forslaget, når det drejer sig om den første del, men ellers er vi principielt tilhængere af det, som vedrører første del. Så vi ser frem til udvalgsarbejdet med henblik på at få afklaret de ting, som vi er i tvivl om hvorvidt vi eventuelt kan gå længere med.

Lad mig starte med at sige, at Det Radikale Venstre er positivt indstillet over for forslaget, men vi har en del spørgsmål både til ministeren og også i forbindelse med udvalgsarbejdet.
     Lovforslaget har to elementer. Det første element er en ny formulering af reglerne om udsendelse af politiske reklamer i fjernsyn, altså ikke i radio, men i fjernsyn. Det andet element er en justering af reglerne om lokal programvirksomhed.
     Det første element indeholder to tiltag. Første tiltag er permanent forbud mod i fjernsyn at udsende reklamer for politiske partier, politiske bevægelser såsom arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser, valgte medlemmer og opstillede politiske kandidater til politiske forsamlinger. Dette er ret ukompliceret, da der er tale om politiske partier, bevægelser eller kandidater, som er lette at identificere.
     Alligevel kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren:
Hvordan afgrænser man de politiske bevægelser? Ministeren fremhæver f.eks. arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og religiøse bevægelser. Men hvad med ngo'er, forskningsinstitutioner eller lignende, som kunne lave kampagner eller markeringer i forhold til den politiske debat? Kan ministeren nævne andre bevægelser, som ikke må lave reklamer på tv? Er der bevægelser, som må lave reklamer
i dag, men som ikke må efter den nye lov? Det andet tiltag er forbuddet mod udsendelse af reklamer for politiske budskaber i perioden fra tidspunktet for udskrivelse af valg til politiske forsamlinger eller folkeafstemninger og indtil afholdelsen af valget eller afstemningen har fundet sted, dog maksimum 3 måneder. Det er svært at afgrænse, og derfor er det nødvendigt med uddybende spørgsmål både til ministeren og også i forbindelse med udvalgsarbejdet.

     Hvordan sikrer vi os, at det midlertidige forbud mod politiske budskaber i tv ikke er i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions § 10 om ytringsfrihed? Det er noget, som flere i høringssvarene kommer ind på.
     Hvordan afgrænser man politiske ytringer fra andre ytringer? Kunne ministeren eventuelt illustrere forskellen med et eksempel? Er der tv-reklamer, som er tilladt i dag, som ifølge ministerens vurdering vil være forbudt efter den nye lov?
     Alt i alt er vi positivt indstillet, men har en hel del spørgsmål, vi gerne vil have afklaret først.

Enhedslisten støtter forslaget om at holde fjernsynsmediet fri for politiske reklamer af enhver art. Det ville efter vores bedste overbevisning føre til ganske kaotiske tilstande, såfremt det var tilladt for bevægelser, partier, politikere eller kandidater at fremføre deres uforgribelige mening eller udlægge den politiske tekst i reklameform.
     Faktisk ville en overførelse af det amerikanske mareridt være så ødelæggende, at enhver form for seriøsitet i den politiske debat ville forsvinde. Det ville alene være de pengestærke budskaber, der kom ud, og de små ville blive mast.
     Man kan også tvivle på, hvordan informationsniveauet ville være i en sådan situation. Der ville snarere blive tale om mudderkastning og påstande, der stritter i øst og vest, et scenarie, hvor uddannelsesorganisationer, KL, faglige organisationer osv. går i talkrig med en undervisningsminister. Det ville nok ikke berige danske fjernsynskiggere, hvis det foregik i reklametiden. Nu må vi i stedet for more os over ministerens heroiske kamp i de trykte medier.
     Heller ikke reklameforbuddet før udskrivelsen af en valgkamp vil vi gå imod. En præsidentkamp flyttet til fjernsynsskærmene ville ikke være ønskværdigt eller bidrage til at komme politikerleden til livs.
     Endelig kan vi dele nogle af de bekymringer, der har været fra andre partiers side omkring reklamer for økonomiske interesser.
     Med hensyn til den anden del af forslaget om forlængelse af programtilladelserne kan vi også tilslutte os dette. Vores lokalradio- og lokalfjernsynsbagland fortæller, at det vil betyde en forenkling, og det er helt fint for os, blot det sikres, at loven overholdes, og at nye tilladelser sikres lige vilkår.

Kristendemokraterne finder det positivt, at man med det fremsatte forslag får et permanent forbud mod i tv at udsende reklamer for politiske partier, politiske bevægelser, valgte medlemmer eller opstillede kandidater til politiske forsamlinger. Det skyldes helt grundlæggende, at vi er af den overbevisning, at det ud fra en demokratisk vinkel giver god mening at sikre sig imod, at man kan købe sig til politisk indflydelse.
     Vi finder det også korrekt, at forslaget kan være med til at beskytte den demokratiske proces, da finansielt stærke kræfter med politiske budskaber hermed ikke får mulighed for via tv-reklamer at udkonkurrere de svagere. Med forslaget forsøges det at undgå en skævvridning og snæver eksponering af visse politiske budskaber i tv frem for andre.
     Jeg synes, det er at overvurdere den positive værdi af politiske reklamer, når visse høringssvar påstår, at de er med til at kvalificere en politisk debat. Snarere tværtimod, vil jeg sige.
     Med hensyn til den del om forlængelse af tilladelser til udøvelse af lokal programvirksomhed har vi forståelse for intentionerne, men det betyder jo egentlig også, at nye ansøgninger jo ikke kommer i spil, og derfor er der brug for, at der hurtigst muligt kommer en permanent ordning.
     Men alt i alt er Kristendemokraterne positive over for forslaget.

Først og fremmest vil jeg gerne takke alle Folketingets partier for indlæggene og den - synes jeg - overvejende positive modtagelse med hensyn til lovens intention.
     Som nogle af ordførerne også har været inde på vedrørende politiske reklamer, er der jo tale om opfølgning på den debat, som vi havde for cirka et år siden her i salen vedrørende udsendelse af politiske reklamer i fjernsynet.
     På et tidspunkt var det klart for mig, at der i Folketinget var et bredt ønske om, at radio- og fjernsynsloven skulle omfatte reklamer for politiske partier. Da der imidlertid samtidig blev rejst tvivl om, hvorvidt et tidligere gældende forbud mod politiske reklamer var foreneligt med vores internationale forpligtelser, fandt jeg, at spørgsmålet måtte undersøges nærmere.

     Jeg mener, at den toleddede regulering af politiske reklamer, som vi nu foreslår, er forenelig med vores internationale forpligtelser og imødekommer det ønske, som Folketinget gav udtryk for for et års tid siden.
     Med hensyn til forlængelse af programtilladelser er lovforslaget en forløber for gennemførelsen af en ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, da det er væsentligt for den samlede gennemførelse af en ny ordning, at udløbstidspunktet for de eksisterende tilladelser kan koordineres.
     Den regulering, der lægges op til i lovforslaget, imødekommer efter min opfattelse behovet for både i de lokale radio- og tv-nævn og hos de lokale stationer at få en overgangsordning, som er så smidig som muligt.
     Der er jo heldigvis god tradition for en god dialog på radio-fjernsynsområdet. Vi har ændret loven en del gange i løbet af de sidste 10 år, og derfor er der også opstået et godt samarbejde mellem Kulturministeriet og Kulturudvalget på den anden side, når lovforslagene skal behandles i udvalget.
     Derfor vil vi selvfølgelig svare på de spørgsmål og de kommentarer, der er rejst her eksempelvis af fru Mette Frederiksen omkring økonomiske interesser: Hvad er historien bag det, og hvordan vil vi definere det? Det vil jeg selvfølgelig med glæde svare på under udvalgsbehandlingen.
     Så jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde om lovforslaget i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Jeg synes sådan set ikke, der er nogen grund til at vente helt til udvalgsbehandlingen. Vi kan lige så godt få afklaret nogle af spørgsmålene i dag, så offentligheden kan høre, hvad det er for en lovgivning, vi faktisk vedtager i Danmark.
     Jeg kan forstå på regeringen, at man ønsker at fremstille det her forslag som en skærpelse af den gældende lovgivning. Jeg mener sådan set, at der er indeholdt en række lempelser, for frem til år 2002 var det nemlig sådan, at det ikke var tilladt økonomiske interesser at reklamere i dansk tv. Det vil det jo blive med det lovforslag, som er fremlagt
i dag. Man kan jo eksempelvis forestille sig, at Dansk Supermarked uden for den karensperiode, som regeringen foreslår, ønsker at reklamere for en mere lempelig planlovgivning i Danmark, eksempelvis når det gælder Horsensområdet, Bilkabyggeriet, hvad ved jeg. Så vil det med det her lovforslag være tilladt for Dansk Supermarked at indrykke reklamer i dansk tv imod den gældende planlovgivning
i Danmark. Er det ikke korrekt?

Jo, og hvad så? Det er jo et demokratisk land, vi lever i. Selvfølgelig har man da ret til det, lige så vel som at man har ret til at købe annoncer i avisen.
     Der er altså ikke nogen ændring, eller rettere sagt: Det er en markant skærpelse i forhold til loven fra 2002. Og det er det jo i forhold til den diskussion, vi havde i forbindelse med den sag, der var ved Menneskerettighedsdomstolen.
     Men det, at man reklamerer for, at man vil ændre planlovgivningen, hvis det ikke er en valgkampsituation, er sådan set fint nok, hvis man vil bruge penge på det. Det er jo et demokrati, vi lever i, og man må have lov til at sige, hvad man selv vil. Det er fru Mette Frederiksen også velkommen til, hvis man repræsenterer en sådan interessegruppe. Det er o.k.

Ministeren svarer forkert til sidst, når ministeren siger, at det er fru Mette Frederiksen velkommen til. Det er jeg nemlig ikke. Fru Mette Frederiksen er nemlig medlem af Folketinget, og i ministerens lovforslag står der, at i fjernsyn må der ikke udsendes reklamer for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser, politiske partier, politiske bevægelser samt valgte medlemmer eller opstillede kandidater til politiske forsamlinger.
     Alle de grupperinger, der er nævnt i lovgivningen, har ikke lov til at reklamere i dansk tv. Det synes jeg er rigtigt.
     Men jeg kan altså forstå på regeringen, at for så vidt angår det, der ligger ud over det her, nemlig eksempelvis lobbyister, stærke kommercielle økonomiske grupperinger eller interesser, er det tilladt at reklamere i dansk tv, og det mener ministeren oven i købet er udtryk for demokrati.
     Det mener jeg ikke ministeren har ret i.

Jamen man skal jo høre efter, hvad der bliver sagt heroppefra. Hvis fru Mette Frederiksen var medlem af en interesseorganisation, så var den interesseorganisation mere end velkommen til at reklamere, selvfølgelig; det er demokrati, det er fri meningspåvirkning, det er pluralisme.
     Sådan er det i et demokratisk samfund, der kan man jo ikke lægge låg på nogle holdninger. Det, vi helt eksplicit har forbudt, er de ting, der er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget.

Jeg synes, det er interessant, at ministeren finder, at muligheden for at annoncere sine synspunkter i massemedierne handler om demokrati, for det er jo, kan man sige, de riges demokrati, nemlig dem, der har økonomien til i det eksempel, fru Mette Frederiksen nævner, at fremføre deres synspunkter.

Er der ikke et problem omkring demokratisk underskud i en sådan skelnen?

Nej, det er der overhovedet ikke, for de, som har lyst til at reklamere, kan jo reklamere. Det er jo ikke forbudt. Der er nogle grupper, vi eksplicit har nævnt, som ikke må. De står benævnt i bemærkningerne til lovforslaget. Så er der nogle grupper, som så godt må som følge af det, men det er jo alle, der er inkluderet i den gruppe, som bare ikke er nævnt på negativlisten.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Inge Dahl-Sørensen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.