Til lovforslag nr. L 32 Folketinget 2004 - 05 Betænkning afgivet af   Skatteudvalget den 0. december 2004 2. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af momsloven (Justering af momsreglerne for indførsel af visse magasiner, tidsskrifter m.v.) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2004 og var til 1. behandling den 21. oktober 2004. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 30. juni 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2003 -04) alm. del - bilag 570 og 678. Den 10. september 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssva r til udvalget. De indkom- ne høringssvar samt Skatteministeriets kommentar hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Grafisk Ar- bejdsgiverforening og De Grafiske Fags Leverandørforening af 1927. Deputationer Endvidere har Grafisk Arbejdsgiverforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres hold- ning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 5 spørgsmål til   skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger [Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.   ] [Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) vil stemme hverken for eller i mod lovforslaget ved 3. be- handling.]
2 Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget noterer sig, at der ved § 20-spørgsmål   nr. S 3383 af 21. maj 2003 og igen i § 20-spørgsmål   nr. S 31 af 7. okto- ber 2004  er blevet sat fokus på, hvorledes man gennem en udnyttelse af eksisterende EU -regler for momsfritagelse af erhvervsmæssige småforsendelser fra steder uden for EU kan ske en omgåe lse af de danske momsregler. Da der er tale om en trafik, der i de senere år har fået et   betydeligt omfang, er det positivt, at regeringen nu vil søge at lukke dette hul i momsreglerne. Imidlertid er forslaget udformet, så det ikke lukker momshullet. Det flytter bare problemet. Men hvad værre er, så skaber det en helt uholdbar konkurrenceforv   ridning mellem grafiske virksomhe- der, der får trykt deres publikationer i et EU -land i forhold til trykning i et ikke-EU-land. Forslaget, som det er udformet, vil således øge tilskyndelsen for danske grafiske virksomheder til at flytte v  æ- sentlige dele af deres aktiviteter til ikke-EU-lande, som f.eks. Norge, Schweiz og Rusland. Det sker ved, at de blade, der i dag trykkes i Danmark eller et andet EU-land, og som hidtil har benyttet om- gåelsesmulighederne i de eksisterende momsregler, den såkaldte ”Ålands -model”, efter de meldi n- ger, der er kommet fra den grafiske branche, må påregnes at ville imødegå et bortfald af den hidt i- dige momsfritagelse gennem en udflytning til et ikke-EU-land. Desuden må det påregnes, at de bl  a- de, der hidtil er blevet trykt og distribueret i Danmark, i stor udstrækning også vil flytte trykningen til et ikke-EU-land for at imødegå denne konkurrenceforvridning. Dette incitament til udflytning af produktionen  til  et  ikke-EU-land  forstærkes  yderligere  af,  at  der  for  tiden  er  stor  ledig  kapa  citet  i den grafiske branche i Europa og andre steder, ligesom udnyttelse af den moderne teknologi gør en udflytning ganske enkel. Lovforslaget udgør derfor en alvorlig trussel mod danske arbejdspladser i den grafiske branche  – umiddelbart i en stø rrelsesorden på ca. 300 arbejdspladser. Det er ikke acceptabelt. Da ministeren i sine svar til udvalget ikke på overbevisende måde har kunnet imødegå disse  a r- gumenter kan Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten  ikke medvirke til lovfors- lagets gennemførelse. Vi mener i stedet, at regeringen må arbejde på en generel ændring af EU’s momsregler, således at der indføres et generelt princip om, at moms belæg  ningen sker i forbrugslandet uanset hvor produk- tet eller ydelsen leveres fra, således som det ogs å er sket på andre områder af grænseoverskridende aktiviteter. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit og  Siumut  var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afgive   lse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. [ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved  afstemning i Folketingssalen.] Lars Christian Lilleholt (V)   Peter Christensen (V)   Freddy Dam (V) nfmd. Svend Aage Jensby (V)   Mikkel Dencker (DF)   Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen  (KF)   Jann Sjursen (KD)   Erik Mortensen (S)   Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)   Jens Peter Vernersen (S) fmd.   Sophie Hæstorp   Andersen (S) Morten Homann (SF)   Margrethe Vestager (RV)   Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqa   tigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
3 Folketingets sammensætning Venstre (V) 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UGF) 3 * Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 32 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren 3 Meddelelse om tidsplan for L 32 2 Henvendelse af 30/9-04 fra Grafisk Arbejdsgiverforening 4 Henvendelse af 4/11-04 fra De Grafiske Fags Leverandørforening af 1927 5 Kommentar til henvendelse af 30/9-04 fra Grafisk Arbejdsgiverfor- ening Ad L 32 - bilag 2, fra skatteministeren 6 Talepapir fra Grafisk Arbejdsgiverforenings foretræde den 10/11 04. 7 Kommentar fra skatteministerens til henvendelsen af 4/11-04 fra De Grafiske Fags Leverandørforeni ng af 1927 8 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 32 Spm.nr. Titel 1 Spm. om regeringens principielle holdning til, at momsbetaling skal pålægges i forbrugerlandet og ikke i oprindelseslandet, til skattemin   i- steren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om at bekræfte, at lovforslaget virker som en blåstempling af den trafik over f.eks. Ålandsøerne eller Norge, som lovforslaget ellers sigter mod at stoppe, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om lovforslaget ikke har den medfølgende bivirkning, at try k- kerivirksomhed flyttes til ikke EU-lande, og dermed påfører negative konsekvenser for danske arbejdspladser, til skatteministeren, og mini- sterens svar herpå 4 Spm. om at redegøre for, i hvilket omfang lovforsl aget medfører et økonomisk tab for den type magasiner og blade, som sidste år fik beskåret portostøtten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om udflytning af danske grafiske arbejdspladser til ikke-EU- lande, til skatteministeren, og ministerens svar herpå