Behandlingen af denne sag har været noget af en speciel oplevelse. Det er jo sådan, at selve det skattehul, der her er tale om, altså det, at forskellige trykkerier kan sende forskellige magasiner over Ålandsøerne og tilbage igen og så omgå danske momsregler, er et skattehul, der ligesom andre skattehuller ikke er blevet fundet af regeringen selv, men er blevet påvist ved spørgsmål, som jeg har stillet, senest i oktober i år.
Derfor er det selvfølgelig også positivt, at man fra regeringens side har villet lukke det her hul. Problemet er bare, at det ikke lukkes, idet det er sådan, at man blot flytter problemet, således at hvis trykningen foregår i et ikke-EU-land, så kan trafikken fortsat finde sted.
Skatteministeren medgiver også i flere svar, at det her hul, som han skriver, kun lukkes delvis. Det vil altså sige, at det, man gør, er, at man lukker hullet med en tragt. Nu er det altså sådan, at det ikke kun er skatten, man sender ud af landet, man sender også arbejdspladserne ud af landet.
Det er jo meget interessant, at f.eks. Dansk Folkeparti kan støtte et sådant forslag, når det er sådan, at vi så sent som under finanslovdebatten forleden dag kunne høre hr. Kristian Thulesen Dahl fra Folketingets talerstol sige:
»For Dansk Folkeparti er det jo meget, meget vigtigt, at vi sikrer, at det kan betale sig for virksomhederne at have produktionen her i Danmark, arbejdspladser her i Danmark, i stedet for at flytte arbejdspladserne til udlandet.«
Det burde jo betyde, at Dansk Folkeparti stemte imod eller i hvert fald ikke medvirkede til vedtagelsen af det her forslag, som jo helt åbenlyst smadrer den grafiske branche, truer flere hundrede arbejdspladser og ikke fører til, at der kommer noget provenu i kassen.
Det er jo ikke noget, jeg har fundet på. Det er jo sådan, at f.eks. den administrerende direktør for Aller Tryk, som er en af de store trykkerivirksomheder i Danmark, direktør Jesper Jungersen, i en pressemeddelelse af 8. december i år udtaler:
»I festtalerne fremhæver statsministeren visionen om verdens bedste konkurrenceevne, men når det gælder realiteterne, er regeringen åbenbart parat til at skævvride konkurrencen til fordel for udenlandske virksomheder, ofre hundredvis af arbejdspladser og trecifrede millionindtægter for et tvivlsomt provenu. Faktum er, at samfundet taber på forslaget, uden at man lukker momshullet.«
Tilsvarende siger formanden for Dansk Magasinpresses Udgiverforening, som hedder Pål Thore Krosby, at det er opsigtsvækkende, at skatteminister Kristian Jensen ikke ser, at han for det første ikke lukker et skattehul, og for det andet sætter den grafiske branche i Danmark under et endnu større pres. Med andre ord er han villig til at ofre arbejdspladser, til trods for at han ikke tætner skattehullet. Det er betænkeligt, at det, som er blevet skatteministerens personlige princip, er vigtigere for ham end arbejdspladser i Danmark.
Det er også sådan, at det klart fremgår, at når skatteministeren oplyser, at det at flytte arbejdspladser, trykkerioperationer til udlandet, skulle være specielt besværligt, så er en af de førende eksperter i landet, rektor Anne-Marie Wivel fra Den Grafiske Højskole, citeret for, at det er ganske overordentlig enkelt at gøre. Hun siger således også i pressemeddelelse af 8. december:
Det skyldes, at den teknologiske udvikling og de lave fragtomkostninger i dag gør det uhyre simpelt for udgiverne at flytte trykningen til f.eks. Norge eller Schweiz. Det vil
i langt de fleste situationer kunne betale sig, hvis det her forslag vedtages. Det bliver hårdt for den grafiske branche i Danmark i et europæisk marked med overkapacitet. Derfor er vi meget kede af det her forslag. Vi er enige om, som jeg tror alle i denne sal og uden for er, at denne her trafik med omgåelse af danske momsregler bør standses. Men vi kan altså ikke se visdommen i, at man gør det på en måde, så man ofrer flere hundrede danske arbejdspladser. Flere hundrede danske arbejdspladser, det er det, der er på spil. Og det synes jeg at de, der nu vil stemme for det her forslag, skal være klar over. Vi har hele tiden ment, og det har vi også skrevet i den tillægsbetænkning, som er afgivet, at man bør arbejde meget ihærdigt på at få en overordnet løsning af problemerne på EU-plan. Vi noterer os som noget positivt, at skatteministeren har følt sig foranlediget til i tillægsbetænkningen at komme med en udtalelse, hvori han redegør for det arbejde, regeringen er i gang med på EU-plan. Det synes vi er helt fint. Helt fint. Problemet er bare, at det ikke direkte har noget som helst med denne her sag at gøre, nemlig spørgsmålet om, hvordan vi løser problemerne. Det fremgår også af skatteministerens udtalelse, hvor han til sidst efter at have fremstillet de initiativer, man har taget, meget fint, også i forhold til det forslag her, men stadig væk med det åbne spørgsmål om, hvordan vi lukker det her, siger: Danmark vil naturligvis arbejde for så hurtig en beslutningsproces som muligt, og jeg vil derfor også selv kontakte den ansvarlige kommissær med henblik på at fremme sagen. Fint nok. Det synes vi sådan set at ministeren skulle have gjort for lang tid siden. Vi synes, at det ville være afgørende for det beslutningsgrundlag, vi har her i dag, at man kunne have den nødvendige klarhed over udsigterne til en EU-løsning. Det er jo ikke ligegyldigt, om det er en løsning, der kan komme i løbet af forholdsvis kort tid inden for 1 år, eller om det, som det er normalt med EU-sager af denne her karakter, godt kan tage flere år. Hvis det er sådan, at det har drejet sig om, at vi kunne få en løsning inden for en overskuelig tid, kunne man jo sende et signal til branchen om, at når løsningen altså kommer ret hurtigt, vil det være perspektivløst at satse på udflytning af danske arbejdspladser. Hvis det derimod er et perspektiv over flere år, jamen så er skaden sket, når vi engang får EU-regler på området. Og derfor er det, at vi har skrevet i vores betænkningsbidrag fra Socialdemokratiet, SF og De Radikale, at vi opfordrer ministeren til at overveje, og det skal jo så i givet fald ske ret hurtigt, om ikke det var hensigtsmæssigt at udsætte tredjebehandlingen, indtil ministeren havde fået klarhed over mulighederne på EU-plan. Det er det, vi beder om. Vi er jo alle sammen interesseret i at få det her hul lukket, men det, der sker her, er, at det ikke sker. Og skal man have et ordentligt beslutningsgrundlag, så er det afgørende, at man har en fornemmelse af, hvad mulighederne er for at få det lukket på EU-plan. Det er jo, som ministeren siger i flere svar, ikke kun et spørgsmål om at sikre momsning i forbrugslandet, men også et spørgsmål om at sikre, at de undtagelser, der i dag eksisterer for visse publikationer, ophæves. Så derfor er det her en indtrængende opfordring til at få udsat det her, så vi kan få en ordentlig behandling, så vi kan tage stilling til det her på et grundlag, som er dækkende. Der er jo ikke noget hastværk i det her med, at det partout skal vedtages før nytår. Det kunne såmænd for den sags skyld godt vente til den 1. februar, så ministeren kunne have sin kontakt til EU-kommissæren. Så det er sådan set det, vi anmoder om.
Såfremt forslaget kommer til endelig vedtagelse i dag, vil Socialdemokratiet undlade at stemme ud fra den betragtning, at vi mener, det er vigtigt, at hullet lukkes, men også at det her er en fejl. Det er en trussel mod danske arbejdspladser, og vi forstår slet ikke, at man fra borgerligt hold på den her måde vil sjakre med danske arbejdspladser. Men det er jo meget typisk. Nu flytter man ikke kun skatten, man flytter også arbejdspladserne til udlandet.