N/A Tlf:   Erhvervs- og Selskabs- styrelsen Afskaffelse af underret- ningspligten September 2004 Ref Udg. Dato Godk. Kontrol Udarb.

Afskaffelse af underretningspligtenAfskaffelse af underretningspligten Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Undersøgelsens resultater 4 2.1 Baggrund og formål 4 2.2 Virksomheder og administrative aktiviteter 4 2.3 Administrative konsekvenser: Afskaffelse af underetningspligt 5 2.3.1 Mere administrativt arbejde 5 2.3.2 Mindre administrativt arbejde 6 2.3.3 Behov for ekstern assistance 6 2.3.4 Udgifter til porto 7 2.4 Analyser af supplerende spørgsmål 8 3. Hvordan skal Told & Skat give kunder adgang til information, så det er attraktivt for virksomheden at ophøre med selv at informere de ansatte  10 4. Undersøgelsens metode 11 4.1 Stikprøve og population 11 4.2 Validitet 11 Bilag 1 Beskrivelse af forslaget: Afskaffelse af underretningspligten 12

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 1 1.    Resume Dette fokuspanel belyser de administrative konsekvenser af Skatteministeri- ets forslag til afskaffelse af pligten for virksomheder om at informere deres kunder om de oplysninger, som virksomhederne har indberettet om dem til ToldSkat. Formålet med ændringen er at lette virksomhedernes administrati- ve byrder.    Ændringen omfatter alle virksomheder med såkaldte ’kundemellemværender’ efter skattekontrolloven, hvilket kan estimeres til i alt ca. 302 virksomheder i den finansielle sektor, herunder 176 pengeinstitutter, 8 realkreditinstitutter og 118 pensionsforsikringsselskaber.   Der er i fokuspanelet gennemført interview med i alt 93 virksomheder, hvor- af 82 forventer at blive omfattet af ændringerne.   Administrative konsekvenser Tabellen nedenfor sammenfatter de forventede administrative konsekvenser af lovforslaget. Tabellen er udarbejdet på grundlag af besvarelser fra de virksomheder, som forventes at blive administrativt berørt af lovforslaget, dvs. at de konkret forventer at få enten administrative byrder eller lettelser som følge af ændringen. Tabel 1: Administrative konsekvenser Virksomhedsniveau Samfundsniveau * An- tal Pct. Genn. snit   An- tal Minimum Genn. snit Maximum Omstillingsbyrder 7 10% 34 timer 22 270 timer 760 timer 1.200 timer Løbende byrder   0 0% - - - - - Løbende lettelser 29 40% 120 ti- mer 90 1.900 timer 11.000 ti- mer 20.000 ti- mer Løbende lettel- ser, ekstern assi- stance 30 41% 40.000 kr. 94 9,6 mio. kr. 19 mio. kr. 27 mio. kr. Løbende lettel- ser, udgifter til porto 53 73% 250.000 kr. 165 23 mio. kr. 41 mio. kr. 59 mio. kr. Note: Alle tal er afrundede. Der er ikke foretaget segmentering (f.eks. på virksom- hedsstørrelse eller type) i forbindelse med opregning af tallene til samfundsniveau pga. for få observationer.   Resultaterne i tabel 1 kan sammenfattes i følgende punkter: 7 virksomheder (10% af de berørte virksomheder) forventer, at de ændrede regler vil give en omstillingsbyrde. Virksomhederne forven- ter en gennemsnitlig administrativ byrde på ca. 34 timer. Denne en- gangsbyrde er primært en konsekvens af tilpasning af IT-systemer. På samfundsniveau svarer det til en byrde på mellem 270 timer og 1.200 timer. Ingen virksomheder forventer øgede løbende administrative byrder som følge af forslaget.   29 virksomheder (40% af de berørte virksomheder) forventer, at de ændrede regler vil give en tidsbesparelse. Virksomhederne forventer

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 2 en tidsbesparelse på ca. 120 timer årligt. På samfundsniveau svarer det til en tidsbesparelse på mellem 1.900 timer og 20.000 timer. 30 virksomheder, svarende til 41% af de berørte virksomheder, for- venter at regelændringerne vil føre til en reduktion af løbende udgif- ter til ekstern assistance. Disse virksomheder forventer i gennemsnit at spare 40.000 kr. til ekstern bistand. På samfundsniveau svarer det til en årlig besparelse på mellem ca. 9,6 mio. kr. og 27 mio. kr. 53 virksomheder, svarende til 73% af de berørte virksomheder, for- venter at regelændringerne vil føre til en reduktion af løbende udgif- ter til porto. Disse virksomheder forventer i gennemsnit at spare 250.000 kr. til ekstern bistand. På samfundsniveau svarer det til en årlig besparelse på mellem ca. 23 mio. kr. og 59 mio. kr. Analyser af supplerende spørgsmål De berørte virksomheder er blevet bedt om at angive, hvordan man i dag informerer kunder om indberetningerne til told & Skat: Tabel 2: Hvordan informerer virksomheden i dag kunder om de årlige indberetninger til Told & Skat? Antal Pct. Vi sender information i et separat brev til kun- den 34 47 Vi sender information i et brev til kundens hjemmeadresse sammen med anden informa- tion 33 45 Andet* 6 8 Besvarelser i alt 73 100 *Dækker over virksomheder, som sender information elektronisk eller direkte via ekstern datacentral samt virksomheder, der kombinerer de nævnte metoder. I undersøgelsen er der yderligere blevet spurgt ind til, hvorvidt virksomhe- derne forventer at ophøre med at videregive informationen til kunderne, når pligten bortfalder. Tabel 3: Forventer du, at virksomheden vil ophøre med at in- formere kunderne om de årlige indberetninger til Told & Skat? Antal Pct. Ja, fra 1. januar 2005 14 19 Ja, men først efter et par år 9 12 Nej 41 56 Ved ikke 5 7 Andet 4 6 Besvarelser i alt 73 100*

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 3 Hele 576% af virksomhederne forventer forsat at informere de ansatte, selv om de ikke længere er forpligtiget hertil. 17% forventer at stoppe denne praksis pr. 1. januar 2005, mens andre 11% forventer at ændre praksis i løbet af et par år.

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 4 2.    Undersøgelsens resultater 2.1 Baggrund og formål Et udvalg af virksomheder (fokuspanelet) har i september 2004 vurderet de administrative konsekvenser af et nyt forslag om afskaffelse af underret- ningspligten af kunder som del af Forslag til Lov om ændring af skattekon- trolloven og opkrævningsloven. Dvs. resultaterne i denne rapport omhandler kun denne specifikke del af loven. Denne rapport præsenterer besvarelserne fra fokuspanelet. Rapporten inde- holder: undersøgelsens resultater, forslag til alternativ regulering, undersø- gelsens metode samt et bilag som beskriver lovforslaget.   Et fokuspanel måler danske virksomheders forventninger til de administrati- ve konsekvenser af ny eller ændret lovgivning. Tallene i rapporten angiver et skøn over, hvilke forventninger virksomhederne har til de administrative opgaver, som er forbundet med at håndtere og leve op til lovgivningens krav. Det er derfor vigtigt at understrege, at undersøgelsens resultater ikke må tolkes som et udtryk for de endelige konsekvenser.   I dette afsnit afrapporteres virksomhedernes besvarelser vedr. de admini- strative konsekvenser af forslaget. 2.2 Virksomheder og administrative aktiviteter Lovforslaget omfatter en afskaffelse af pligten for virksomheder til at infor- mere deres kunder om de oplysninger, som virksomhederne har indberettet om dem til ToldSkat. I stedet vil ToldSkat give de enkelte kunder adgang til de indberettede oplysninger. Formålet med ændringen er at lette virksom- hedernes administrative byrder. Bilag 1 beskriver disse ændringer nærmere.   Ændringen omfatter alle virksomheder med såkaldte ’kundemellemværender’ efter skattekontrolloven, hvilket kan estimeres til i alt ca. 302 virksomheder i den finansielle sektor, herunder 176 pengeinstitutter, 8 realkreditinstitutter og 118 pensionsforsikringsselskaber.   Der er i fokuspanelet gennemført interview med i alt 93 virksomheder, hvor- af 82 forventer at blive omfattet af ændringerne. Disse virksomheder er ble- vet spurgt, om de forventer, at loven vil medføre administrative konsekven- ser. Hertil svarer 73 virksomheder, at det er tilfældet. De virksomheder, der forventer at loven vil medføre administrative konse- kvenser, er blevet bedt om at beskrive lovforslagets administrative konse- kvenser udfra fem spørgsmål:   Vil lovforslaget betyde mere administrativt arbejde? Vil lovforslaget betyde mindre administrativt arbejde? Har lovforslaget betydning for virksomhedens brug af ekstern assi- stance? Har lovforslaget betydning for virksomhedens anskaffelse af hjælpe- midler? Har lovforslaget betydning for virksomhedens udgifter til porto? Den resterende del af dette afsnit behandler de administrative konsekvenser på baggrund af de fem spørgsmål. Resultaterne præsenteres i fem separate tabeller. Tabellerne er overordnet opdelt i to niveauer: virksomhedsniveau og samfundsniveau. Virksomhedsniveauet er gennemsnit af svarene fra de

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 5 interviewede virksomheder, mens samfundsniveauet er en opregning af re- sultaterne til samfundsniveau på baggrund af populations størrelse. De an- givne tal på samfundsniveau er afrundede tal. 2.3 Administrative konsekvenser: Afskaffelse af underetningspligt I dette afsnit præsenteres de administrative konsekvenser af afskaffelsen af kravet om af pligten for virksomheder til at informere deres kunder om de oplysninger, som virksomhederne har indberettet om dem til ToldSkat. Som beskrevet ovenfor forventer 73 virksomheder at blive berørt af denne del af forslaget. 2.3.1 Mere administrativt arbejde Virksomhederne er først blevet bedt om at vurdere, om lovforslaget betyder mere administrativt arbejde i omstillingsfasen og på løbende basis. Svarene er angivet i tabel 4. Tabel 4: Vil afskaffelsen af underretningspligten betyde mere administrativt arbejde? Fokuspanelet Samfundsniveau Antal virks . Pct. Genn. snit timer Antal virks. Min. ti- mer Genn. Snit Max. ti- mer Omstillingsbyrder 7 10% 34 ti- mer 22 270 ti- mer 760 ti- mer 1.200 ti- mer Løbende byrder   0 0% - - - - - Nej 66 90% 206 Tabellen viser at: 7 virksomheder (10% af de berørte virksomheder) forventer, at de ændrede regler vil give en omstillingsbyrde. Virksomhederne forven- ter en gennemsnitlig administrativ byrde på ca. 34 timer. På sam- fundsniveau svarer det til en byrde på mellem 270 timer og 1.200 timer. Ingen virksomheder forventer øgede løbende administrative byrder som følge af forslaget.   4 af de 7 virksomheder, der forventer omstillingsbyrder som følge af lovfors- laget angiver at dette skyldes omlægninger af de nuværende systemer, her- under IT-systemer. To virksomheder forventer omstillingsbyrder forbundet med information om den nye ordning til kunderne. De 7 virksomheder, der forventer omstillingsbyrder, er både pengeinstitutter, realkreditinstitutter og pensionsforsikringsselskaber. Svarene fra de 7 virksomheder, som forventer administrative byrder, viser, at en forventer af få byrder på i alt 5 minutter, mens de øvrige forventer af få større byrder på mellem 8 – 100 timer.   Som nævnt forventer ingen virksomheder øgede løbende administrative byr- der, men til gengæld nævner en række virksomheder, at de forventer admi- nistrative omkostninger forbundet med at informere kunder om ændringen. Denne byrde er dog ikke medtaget i undersøgelsen, da det ikke er en oplys- ningspligt, der pålægges virksomhederne af det offentlige.  

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 6 2.3.2 Mindre administrativt arbejde Virksomhederne har endvidere vurderet, om lovforslaget vil betyde mindre administrativt arbejde. Tabel 5: Vil afskaffelsen af underretningspligten betyde min- dre administrativt arbejde? Fokuspanelet Samfundsniveau Antal virks . Pct. Genn. snit timer Antal virks. Min. ti- mer Genn. Snit Max. ti- mer Løbende lettelser 29 40% 120 timer 90 1.900 timer 11.000 timer 20.000 timer Nej 44 60% 137 Tabellen viser at: 29 virksomheder (40% af de berørte virksomheder) forventer, at de ændrede regler vil give en tidsbesparelse. Virksomhederne forventer en tidsbesparelse på ca. 120 timer årligt. På samfundsniveau svarer det til en tidsbesparelse på mellem 1.900 timer og 20.000 timer. 44 virksomheder (60% af de berørte) forventer ingen ændring i for- hold til det interne administrative arbejde. De virksomheder, der forventer færre løbende administrative byrder som følge af lovforslaget angiver at dette skyldes mindre arbejde forbundet med udprintning, kuvertering, frankering og afsendelse af breve til kunder. De virksomheder, der forventer lettelser, er nogenlunde ligeligt fordelt mellem pengeinstitutter og pensionsforsikringsselskaber. En række af de virksomheder, der ikke forventer løbende lettelser i forhold til de interne arbejde, nævner, at de har outsourcet administrationen af kra- vet.   Svarene fra de virksomheder, som forventer administrative lettelser, viser at der er meget stor spredning i lettelserne, fra ca. 30 minutter til ca. 3.000 timer.   2.3.3 Behov for ekstern assistance Tabellen nedenfor viser virksomhedernes svar vedr. behovet for ekstern as- sistance som følge af forslaget.

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 7 Tabel 6: Vil afskaffelsen af underretningspligten have betyd- ning for virksomhedens brug af ekstern assistance? Fokuspanelet Samfundsniveau Antal virks . Pct. Genn. snit timer Antal virks. Min. ti- mer Genn. snit Max. ti- mer Løbende lettelser 30 41% 40.000 kr. 94 9,6 mio. kr. 19 mio. kr. 27 mio. kr. Nej 43 59% 134 Tabellen viser at: 30 virksomheder, svarende til 41% af de berørte virksomheder, for- venter at regelændringerne vil føre til en reduktion af løbende udgif- ter til ekstern assistance. Disse virksomheder forventer i gennemsnit at spare 40.000 kr. til ekstern bistand. På samfundsniveau svarer det til en årlig besparelse på mellem ca. 9,6 mio. kr. og 27 mio. kr. 43 virksomheder (59% af de berørte) forventer ingen ændring i for- hold til det eksterne administrative arbejde. En række af virksomhederne har outsourcet udprintning, pakning og forsen- delse af breve til en ekstern leverandør, eksempelvis en datacentral. De virksomheder, der forventer færre løbende omkostninger til ekstern assi- stance, angiver at dette skyldes at udgiften til disse poster spares.    Langt hovedparten af de virksomheder (ca. 80%), der forventer lettelser i ekstern assistance, er pengeinstitutter. De resterende 20% er nogenlunde ligeligt fordelt mellem pensionsforsikringsselskaber og realkreditinstitutioner. Svarene fra de virksomheder, som forventer administrative lettelser, viser at der er meget stor spredning i lettelserne, fra ca. 2.000 kr. til ca. 3,5 mio. kr. pr. år.   2.3.4 Udgifter til porto Tabellen nedenfor viser virksomhedernes svar vedr. ændring i udgifter til porto som følge af forslaget. Tabel 7: Vil afskaffelsen af underretningspligten have betyd- ning for virksomhedens udgifter til porto? Fokuspanelet Samfundsniveau Antal virks . Pct. Genn. snit timer Antal virks. Min. ti- mer Genn. snit Max. ti- mer Løbende lettelser, udgifter til porto 53 73% 250.000 kr. 165 23 mio. kr. 41 mio. kr. 59 mio. kr. Nej 20 27% 62 Tabellen viser at: 53 virksomheder, svarende til 73% af de berørte virksomheder, for- venter at regelændringerne vil føre til en reduktion af løbende udgif-

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 8 ter til porto. Disse virksomheder forventer i gennemsnit at spare 250.000 kr. til ekstern bistand. På samfundsniveau svarer det til en årlig besparelse på mellem ca. 23 mio. kr. og 59 mio. kr. 20 virksomheder (27% af de berørte) forventer ingen ændring i for- hold til deres udgifter til porto som følge af forslaget. Dette skyldes bl.a., at en række af disse virksomheder, som nævnt tidligere, har outsourcet udsendelsen af breve.   Af kommentarerne til spørgsmålet fremgår det, at besparelsen for virksom- hederne er en følge af færre udsendte breve i forbindelse med årsopgørel- sen, og dermed sparer virksomhederne portoudgifter.   Besparelsen i porto gælder både for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, men pengeinstitutterne er overrepræsenteret på dette punkt i forhold til deres andel af populationen.    Svarene fra de virksomheder, som forventer administrative lettelser, viser at der er meget stor spredning i lettelserne, fra ca. 100 kr. til ca. 2,5 mio. kr. pr. år. 2.4 Analyser af supplerende spørgsmål De berørte virksomheder er blevet bedt om at angive, hvordan man i dag informerer kunder om indberetningerne til told & Skat: Tabel 8: Hvordan informerer virksomheden i dag kunder om de årlige indberetninger til Told & Skat? Antal Pct. Vi sender information i et separat brev til kun- den 34 47 Vi sender information i et brev til kundens hjemmeadresse sammen med anden informa- tion 33 45 Andet* 6 8 Besvarelser i alt 73 100 *Dækker over virksomheder, som sender information elektronisk eller direkte via ekstern datacentral samt virksomheder, der kombinerer de nævnte metoder. I undersøgelsen er virksomhederne yderligere blevet spurgt, hvorvidt de forventer at ophøre med at videregive informationen til kunderne, når plig- ten bortfalder.

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 9 Tabel 9: Forventer du, at virksomheden vil ophøre med at in- formere kunderne om de årlige indberetninger til Told & Skat? Antal Pct. Ja, fra 1. januar 2005 14 19 Ja, men først efter et par år 9 12 Nej 41 56 Ved ikke 5 7 Andet 4 6 Besvarelser i alt 73 100* Hele 576% af virksomhederne forventer fortsat at informere de ansatte, selv om de ikke længere er forpligtiget hertil. 17% forventer at stoppe denne praksis pr. 1. januar 2005, mens andre 11% forventer at ændre praksis i løbet af et par år.

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 10 3.    Hvordan skal Told & Skat give kunder adgang til information, så det er attraktivt for virksomheden at ophøre med selv at informere de ansatte Virksomhederne er blevet bedt om at give forslag til, hvordan Told og Skat bedst laver en løsning, som kan støtte virksomhederne i at ophøre med selv at informere kunderne. Hertil er der kommet en række forslag fra virksomhederne. Generelt lægger de stor vægt på, at informationerne er simpelt præsenteret og let tilgænge- lige.   En lang række virksomheder mener, at informationen skal gøres tilgængelig via internettet, f.eks. via ToldSkats hjemmeside (med personlig kode).   En del virksomheder ønsker, at informationerne sendes direkte til kunden pr. brev, ellers frygter de at kunderne kontakter virksomheden i stedet. Det kunne eksempelvis være på selvangivelsen med klar angivelse af den på- gældende bank. En tredje mulighed er at give borgerne adgang via telefonisk tast-selv ser- vice.   Virksomhederne lægger desuden vægt på, at informationerne bliver tilgæn- gelige via mange forskellige kilder, dvs. ved en kombination af ovennævnte kilder.

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 11 4.    Undersøgelsens metode 4.1 Stikprøve og population Ændringen omfatter alle virksomheder med såkaldte ’kundemellemværender’ efter skattekontrolloven, hvilket kan estimeres til i alt ca. 302 virksomheder i den finansielle sektor, herunder 176 pengeinstitutter, 8 realkreditinstitutter og 118 pensionsforsikringsselskaber.   Virksomheder er forsøgt kontaktet i perioden 6. til 10. september 2004. Der er i fokuspanelet gennemført interview med i alt 93 virksomheder, hvoraf 82 forventer at blive omfattet af ændringerne. Desuden har 9 virksomheder, svarende til 11% af de omfattede virksomhe- der, angivet at regelændringen ikke vil medføre administrative aktiviteter, selvom disse virksomheder er pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Det antages dermed, at de ændrede regler vil have administrative konsekvenser (byrder eller lettelser) for 73 virksomheder, svarende til 89% af de omfatte- de virksomheder. Der er foretaget outlier analyse med henblik på at identificere de ekstreme besvarelser (det vil sige besvarelser med en meget stor statistisk afvigelse fra gennemsnittet), og der blev identificeret to outliers på henholdsvis spørgsmålet om løbende lettelser internt og ekstern assistance. Disse besva- relser er efterfølgende blevet taget ud af beregningerne. 4.2 Validitet Det er konsulentfirmaets vurdering, at de interviewede virksomheder har forstået regelændringerne og de stillede spørgsmål. Virksomhederne har således været i stand til at begrunde, hvilke administrative aktiviteter, der har været forbundet med de angivne administrative konsekvenser.   Det skal dog som et grundlæggende forhold nævnes, at det er svært for virksomhederne at vurdere de præcise implikationer af regelændringerne, før de har oplevet de nye regler i praksis. Dertil planlægger en stor del af virksomhederne ikke at ændre den nuværende administrative praksis om- kring information af kunder, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere de administrative lettelser forbundet med afskaffelse af underretningspligten.   Med disse forbehold in mente finder vi, at validiteten af undersøgelsens re- sultater er god som en foreløbig indikator på, hvilke administrative konse- kvenser regelændringerne får for de omfattede virksomheder.

Afskaffelse af underretningspligtenFokuspanel: Afskaffelse af underretningspligten 12 Bilag 1 Beskrivelse af forslaget: Afskaffelse af under- retningspligten   Regeringen vil afskaffe pligten for virksomheder til at informere deres kun- der om de oplysninger, som virksomhederne har indberettet om dem til ToldSkat. I stedet vil ToldSkat give de enkelte kunder adgang til de indberet- tede oplysninger. Formålet med ændringen er at lette virksomhedernes ad- ministrative byrder.    Hvem er omfattet af de nye regler? Ændringen omfatter alle virksomheder med kundemellemværender efter skattekontrolloven. Det vil sige alle virksomheder, der ifølge skattekontrollo- ven skal indberette oplysninger om deres kunder til ToldSkat.   Hvordan ændres de administrative pligter? I dag skal virksomheder med kundemellemværender, som skal indberettes efter skattekontrolloven, årligt indberette disse til ToldSkat. Det drejer sig primært om oplysninger om renter ved ind- eller udlån, om ind- og udbeta- linger til pensionsordninger eller om værdipapirer mv. Virksomhederne har pligt til at informere kunden om de oplysninger, der er indberettet til Told- Skat. Kunden skal med enkelte undtagelser informeres senest den 1. februar i året efter det kalenderår oplysningerne vedrører.   Fremover skal virksomhederne fortsat foretage årlige indberetninger til ToldSkat. Derimod bliver virksomhederne fritaget for at skulle informere den enkelte kunde om indberetningerne til ToldSkat. ToldSkat vil i stedet give kunden adgang til de indberettede oplysninger. Denne adgang gives primært i borgerens elektroniske skattemappe under www.tastselv.toldskat.dk/. Op- lysningerne vil dog også kunne fås via TastSelv-telefonen eller ved personlig henvendelse til skattemyndighederne.