Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
26. november 2004
I forbindelse med behandlingen af (L 3) Forslag til Lov om ændring af
lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelses-
vejledning, skolernes informations og annoncering og elektronisk indbe-
retning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) har Folketin-
gets Uddannelsesudvalg i brev af 23. november 2004 (L 3) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 45:
Hvorfor skal Ungdommens Uddannelsesvejledning have kompetence til
at træffe afgørelse med landsdækkende virkning, der ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed, på grundlag af den vejledning som
Ungdommens Uddannelsesvejledning selv yder, jf. L 3 - svar på spørgs-
mål 17 og 18?
Svar:
Det er allerede efter vejledningsloven uden at der har været behov for
at etablere en klageadgang et kommunalt ansvar, at de unge får den
bedst mulige vejledning om deres fremtidige muligheder for uddannelse
og erhverv.
Den unge kan til enhver tid anmode kommunalbestyrelsen om at se på
afgørelsen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, idet kommunalbe-
styrelsen og Ungdommens Uddannelsesvejledning udgør den samme
administrative myndighed det vil sige, at der vil blive tale om en genop-
tagelse af sagen.
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal give en sektoruafhængig bred
vejledning.
Ungdommens Uddannelsesvejledning er forpligtet til at vejlede den unge
i den retning, der bedst tilgodeser den enkelte unges behov, evner og
interesser. Det vil sige, at er der et andet tilbud end et produktionsskole-
ophold, der i højere grad tilgodeser den enkelte unges behov, skal Ung-