Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
17. november 2004
I forbindelse med behandlingen af (L 3) Forslag til Lov om ændring af lov
om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens
Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og
elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 22. oktober 2004 stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
Hvorfor fremsætter ministeren dette lovforslag, inden den fælles
arbejdsgruppe, der er nedsat mellem Undervisningsministeriet,
Finansministeriet og Kommunernes Landsforening i medfør af
Kommuneaftalen for 2004, har fremlagt sin rapport vedrørende
reguleringsmekanismer og regler på produktionsskoleområdet ?
Svar:
Af aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om
kommunernes økonomi for 2005 fra juni 2004 fremgår bl.a. følgende:
Regeringen vil søge tilslutning til en række initiativer, der yderligere skal
bidrage til at målrette produktionsskolernes aktivitet mod den i lovgivningen
fastsatte målgruppe. Initiativerne omfatter blandt andet forslag om, at de
kommunale centre for vejledning (Ungdommens Uddannelsesvejledning
(UU)) vil få kompetence i visiteringsprocessen. Ordningen vil yderligere
målrette skolernes aktivitet i forhold til målgruppen og gennem UU give
kommunerne et større medansvar herfor. Endvidere vil regeringen fastsætte
regler for produktionsskolernes annoncering. Dette vil bl.a. indebære krav
om, at produktionsskolerne skal oplyse om den i lovgivningen fastsatte
målgruppe.
Regeringen og KL er desuden enige om, at den eksisterende kommunale
bidragsordning ikke i tilstrækkeligt omfang har bidraget til at stabilisere den
samlede aktivitet på skoleområdet. Der nedsættes et hurtigarbejdende udvalg