Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
18. november 2004
I forbindelse med behandlingen af (L 3) Forslag til Lov om ændring af lov
om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens
Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og
elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 16. november 2004 (L 3) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 38:
Hvis visiteringen via Ungdommens Uddannelsesvejledning medfører, at
unge, der i dag selv henvender sig til en produktionsskole, efter lovforslaget i
fremtiden ikke kommer på en produktionsskole, hvor forestiller ministeren
sig så, at de skal være:
På en erhvervsuddannelse, som den pågældende måske netop har
afbrudt ?
I et kommunalt beskæftigelsesprojekt ?
Eller noget helt tredje ?
Svar:
Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejleding, at den unge ikke er en del af
produktionsskolernes målgruppe, vejleder Ungdommens
Uddannelsesvejledning den unge om, hvilke muligheder der er for
uddannelse. Denne vejledning skal naturligvis være tilpasset netop den
enkelte unges behov og tage udgangspunkt i den enkeltes interesser og
personlige forudsætninger.
Derfor er der ikke noget entydigt svar på, hvilket tilbud, der er det rigtige,
hvis den unge ikke kan optages på en produktionsskole, idet den unge ikke
er omfattet af målgruppen.
Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder efter lovforslaget den unge