Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
18. november 2004
I forbindelse med behandlingen af (L 3) Forslag til Lov om ændring af lov
om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens
Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og
elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 16. november 2004 (L 3) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 36:
Hvilke ændringer er der sket i antallet af unge, der påbegynder henholdsvis
gennemfører en ungdomsuddannelse fra 1990 til 2004 ?
Svar:
Antal elever, der har påbegyndt, og antal elever der har fuldført en erhvervs-
eller studiekompetencegive uddannelse (dvs. en gymnasial eller
erhvervsfaglig uddannelse) i 1990, 1995, 2000, 2001 og 2002 fremgår af
tabellen nedenfor.
1990
1995
2000
2001
2002
Påbegyndte
115.256
123.601
126.735
122.326
119.724
Fuldførte
97.816
103.525
101.335
97.478
95.571
Kilde: UVM/Danmarks Statistik
Note: 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte
indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene
derfor betragtes som foreløbige.
Data for 2003 er endnu ikke modtaget fra Danmarks Statistik, men ventes at
foreligge primo 2005, og data for 2004 ventes at foreligge primo 2006.
Når udviklingen i antal elever, der påbegynder og fuldfører en
ungdomsuddannelse, betragtes, bør den demografiske udvikling indgå.
Nedenfor fremgår antal 15-24-årige i samme periode.