Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
24. november 2004
I forbindelse med behandlingen af (L 3) Forslag til Lov om ændring af lov
om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens
Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og
elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 16. november 2004 (L 3) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 33:
Hvor stor er væksten i antallet af produktionsskoleelever fra 2000 til 2004
fordelt på amter og kommuner ?
Svar:
I forlængelse af mit tidligere svar på spørgsmål 33 kan jeg oplyse, at antallet
af årselever er steget i perioden 2000 til 2003 fra 5.010 årselever til 6.325
årselever, svarende til en stigning på 26,2 pct.
Antallet af årselever i 1.-3. kvartal 2003 udgør 4.649 årselever, mens antallet
af årselever i 1.-3. kvartal 2004 udgør 5.111 årselever. Det svarer til en
stigning på 9,9 pct., når 1.-3. kvartal 2003 sammenlignes med 1.-3. kvartal
2004.
Vedlagt bilagsmateriale over antal årselever i perioden 2000 til 2003 og 1.-3.
kvartal 2004 fordelt på amter og kommuner ud fra skolernes
kommuneplacering samt ændring i aktiviteten.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs