Vil ministeren uddybe lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, om, at "er der et andet tilbud end et produktionsskoleophold, der i højere grad tilgodeser den enkelte unges behov, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning vejlede den unge herom, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og den foran nævnte bekendtgørelse. Det er målsætningen, at flest muligt unge går i gang med en kompetencegivende uddannelse.", især med henblik på om det er vigtigst at flest unge går i gang med en kompetencegivende uddannelse eller den unges ønske om at gå på produktionsskole, hvis vedkommende er i skolernes målgruppe?
Dato: 04-11-2004
Status: Endeligt besvaret