Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
17. november 2004
I forbindelse med behandlingen af (L 3) Forslag til Lov om ændring af lov
om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens
Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og
elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. november 2004 (L 3) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 18:
Er Ungdommens Uddannelsesvejlednings godkendelse af, at man tilhører
målgruppen, landsdækkende?
Svar:
Det vil være Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges
bopælskommune, der skal træffe afgørelse af, om den unge tilhører
målgruppen. Afgørelsen vil være gældende for optagelse på alle landets
produktionsskoler.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs