Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
17. november 2004
I forbindelse med behandlingen af (L 3) Forslag til Lov om ændring af lov
om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens
Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og
elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag)
har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. november 2004 (L 3) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 13:
Vil ministeren oplyse, hvilken baggrund unge på produktionsskolerne har,
herunder om de er faldet fra en ordinær, kompetencegivende
ungdomsuddannelse?
Svar:
Ministeriet har oplysninger om produktionsskoledeltagernes
uddannelsesmæssige baggrund frem til år 2002, jf. nedenstående tabel.
Tabellen viser produktionsskoledeltagernes uddannelsesbaggrund, før de
kom til produktionsskolen. Det skal bemærkes, at fuldførte og afbrudte
uddannelsesforløb er set under ét i tabellen, men for så vidt angår
uddannelsesforløb på almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser,
erhvervsfaglige hovedforløb, korte videregående uddannelser samt
mellemlange videregående uddannelser er der alene tale om afbrudte forløb,
idet man ikke kan begynde på produktionsskole, hvis man allerede har
gennemført en kompetencegivende uddannelse.