Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den   1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) [af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2004 og var til 1. behandling den 20. oktober 2004. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministe- ren sendte den 30. august 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2003 -04) alm. del –   bilag 408. Den 14. oktober 2004 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et not at herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 3skriftlige henvendelser fra   : Danske Produktionsskolers Lærerforening, Foreningen for produktionsskoler & p roduktionshøjskoler , Forstanderkredsen og Greve Produktionsskole. Undervisningsministeren har over for udvalget skriftligt kommenteret henvendelserne til udvalget. Deputationer Endvidere  har  Danske  Produktionsskolers  Lærerforening,    Foreningen  for  produktionsskoler  & produktionshøjskoler  og Forstande rkredsen mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

2 Spørgsmål Udvalget  har  stillet  48 spørgsmål  til undervisningsministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som  denne har besvaret. 5 af udvalgets spørgsmål til undervisningsminister  en og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren Ministeren har tilkendegivet følgende over for udvalget: Jeg vil gerne give tilsagn om, at bestemmelsen om, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vurdere, at en ung er omfattet af produktionsskolernes målgruppe, for at produktionsskolen kan o p- tage den unge med statstilskud, skal evalueres af ministeriet et år efter ikrafttrædelsen. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, SF, RV,  EL og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse  med det stillede ændringsforslag.  Hvis  det  stillede  ændringsforslag  ikke  vedtages  ved  2 .  behandling,  vil  flertallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling Socialdemokratiets,  Det  Radikale  Venstres  og  Kristendemokraternes  medlemmer  af  udvalget  er dybt optagede af, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse. Derfor finder vi det afgørende, at det kompetencegivende ungdomsuddannelsessystem er af høj kvalitet, fleksibelt og i stand til at tilrettelægge undervisningen, så de   n kan imøde komme de unges behov. Dette er dog ikke nok. Det er afgø rende for at kunne opfylde målet om, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse, at der er tilbud, der giver unge en chance til. Tilbud, der er rettet mod at give unge, der ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse nu, mulighed for selv at ændre på denne situation. Her spiller produktionsskolerne en afgørende rolle. Produktionsskolerne søges af stadig flere elever. Desværre har u   ndervisningsministeren ikke væ- ret  interesseret  i  at  undersøge  og  analyse  baggrunden  for  denne  øgede  søgning.  Det  kunne  ellers have givet værdifuld information, også om det ordinære uddannelsessystem. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne vurderer, at en del af den øgede søgning skyldes, at fr  a- faldet fra erhvervsuddannelserne er øget, og at den frie ungdomsuddannelse  samt mange daghøjsk o- ler  er  lukkede.  Det  øger  produktionsskolernes  målgruppe  og  indskrænker  mulighederne  for  den gruppe af unge, der har svært ved at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Med lovforslaget lægges der op til en bureaukratisering og indsnævring af adgangen til et produ k- tionsskoleforløb. Den unge, der henvender sig på en produktionsskole, kan således ikke s   traks opta- ges, men må henvises til Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på at   blive visiteret til optag på en  produktionsskole. I dag er det skolen, der vurderer, om den unge falder inden for må l- gruppen og vil have udbytte af et forløb på skolen. I   dag kan den unge straks optages på skolen og komme i gang med et forløb  med det samme. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne finder det oplagt at understøtte produktionsskolernes  muligheder  for  at  give  en  fyldestgørende  vejledning   om  forløbet  på  skolen  , om målene for forløbet    og om den videre uddannelse. Det kan ske gennem et udstrakt samarbejde mellem skolerne og  Ungdommens Uddannelsesvejledning.  Dette  er det bærende bag ændringsfo r- slaget med tilhørende bemærkninger. Lovforslaget går ud på at afskære statstilskud for elever, der ikke af Ungdommens Uddannelse s- vejledning findes at falde inden for målgruppen. Det finder  Socialdemokratiet, Det Radikale Ven- stre og Kristendemokraterne er helt besynderligt og usammenhængende i forhold til   de unges situa-

3 tion: Ministeren finder selv, at der ikke er tegn på, at der går unge på produktionsskolerne, der fa   l- der  uden  for  målgruppen.  Samlet  set  må  det  vurderes,  at  det  reelle  formål  med  lovforslaget  er  at begrænse  unges  adgang  til  produktionsskoler  ne.  Socialdemokratiet,  Det  Radikale  Venstre  og  Kri- stendemokraterne er uenige i denne målsætning. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne kan støtte lovforslaget med det stillede ændringsforslag, der opretholder muligheden for, uden e  n forudgående henvisning fra Un g- dommens  Uddannelsesvejledning,  at  optage  en  ung  umiddelbart  ved  henvendelse  til  skolen,  hvis den unge falder inden for målgruppen og vurderes at ville kunne have udbytte af et forløb på skolen. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at regeringen med lovforslaget reelt ønsker at begrænse antallet af produktionsskoleelever, uanset at undervisningsministeren siger, at det er må   l- gruppen, som i dag benytter sig af tilbuddene på produktionsskolerne,  og samtidig ikke kan påv ise, at der er unge, der går på produktionsskolerne, som ikke hører hjemme her. Hvis lovforslaget skal give mening, må det være   , fordi  regeringen mener, at der er unge menne- sker, der går på produktionsskolen, som slet ikke hører hjemme der. Når der e r flere og flere, der går på produktionsskolerne  , skyldes det bl.a., at der er flere, der fal- der fra erhvervsuddannelserne, og at der tilsyneladende er flere, der ikke er klar til at gå i gang med en egentlig ungdomsuddannelse. Efter SF’s opfattelse er det vigtigt, at unge mennesker kan henvende sig direkte til produktions- skolerne  og  ikke  skal  gå  omvejen  via  Ungdommens  Uddannelsesvejledning.  Det  kan  formentlig ikke undgå at blive opfattet som både bureaukratisk og klientgørende, jf. henvendelsen fra produ   k- tionsskolernes organisationer. Det gode ved produktionsskolernes udvikling er, at de over tid har fået så megen kvalitet   i under- visningen, at de er blevet en accepteret del af uddannelsessystemet. Derfor betragtes det som i or- den, at et ungt menneske går på   produktionsskole. Skolerne har fået et godt renommé. Det er et or- dentligt sted at være. Men nu skal man alligevel ifølge lovforslaget via Ungdommens Uddannelse   s- vejledning visiteres til produktionsskoler. Hvad  skal  det  unge  menneske  lave,  der  i  dag  melder  sig  på  en  produktionsskole?  Hvad  er  det, Ungdommens Uddannelsesvejledning har tænkt sig at give vedkommende af andre tilbud end pr  o- duktionsskolerne? Et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som ikke har et pædagogisk sigte? Lo vfor- slaget giver mere bureaukrati og er en mistænkeliggørelse af det, der foregår på produktionsskole r- ne. Enhedslistens  medlem  af  udvalget  mener,  at  regeringen  ønsker  at  begrænse  antallet  af  elever  på produktionsskolerne. Uden at have nogen form for dokumentation for, at produktionsskolerne opta- ger elever uden for deres målgruppe, ø  nsker regeringen at stramme op på muligheden for at komme på en produktionsskole. Det skal i fremtiden være Ungdommens Uddannelsesvejledning, der giver unge lov til at gå på en produktionsskole. Uden  en  godkendelse herfra kan man ikke blive optaget. Det utilslørede formål for regeringen er at begrænse antallet af unge på produktionsskolerne. Regeringen har aktivt bidraget til, at det er blevet sværere for unge, der ikke kan finde sig til rette i det ordinære udda  nnelsessystem, ved slagtning af daghøjskolerne, lukning af den fri ungdomsu d- dannelse og nu begrænsning af   optaget på  produktionsskolerne. Enhedslisten  så  gerne  et  øget  samarbejde  mellem  Ungdommens  Uddannelsesvejledning  og  pr  o- duktionsskolerne, således som s kolerne selv ligger op til i høringssvarene. Enhedslisten kan derfor støtte ændringsforslaget   .

4 Men Enhedslisten kan ikke støtte regeringens felttog mod alle uddannelsesformer, der ligger  uden for det etablerede, ordinære uddannelsessystem. Så længe det alm indelige uddannelsessystem ikke har plads til alle, er det nødvendigt, at der er alternativer.  Samfundet vil med sikkerhed tabe endnu flere unge på gulvet, hvis de ikke får en ungdomsuddannelse. Regeringens felttog mod alle altern  a- tiver til det ordinære ud  dannelsessystem skubber flere unge ud af uddannelsessystemet. Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.   Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag. Tjóðveldisflokkurin,    Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut  var  på  tidspunktet  for  betænkningens  afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med in  d- stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænk ningen.  Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S og RV), tiltrådt af et  mindretal (SF, EL og KD): Til § 1 1) Nr. 1 affattes således: »1. I § 1 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. En produktionsskole skal indgå samarbejdsaftaler med den stedlige Ungdommens Udda n- nelsesvejledning om uddannelsesplaner og -vejledning for skolens elever.«« [Indgåelse af samarbejdsaftaler med Ungdommens Uddannelsesvejledning] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget betyder, at det fortsat skal være muligt at optage den unge, der henvender sig direkte  på  produktionsskolen,  hvis  skolen  vurderer,  at  vedkommende  ti lhører  målgruppen,  som denne er defineret i § 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler. Produktionsskolen skal gennem sit virke søge at sikre, at den unge kommer i gang med komp e- tencegivende uddannelse eller arbejde. Der er mange muligheder, og det vil styrke produktionssko- lens muligheder for at give en tilbundsgående vejledning, hvis den samarbejde r med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Samtidig er det en stor fordel, at vejledningen kan udstrækkes tidsmæssigt , og  at  skolen  kan  danne  sig  et  egentligt  indtryk  af  den  unge,  hvilket  næppe  er  muligt  gennem  en samtale i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Når en produktionsskole har indgået en samarbejdsaftale med den stedlige Ungdommens Udda  n- nelsesvejledning, indebærer det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning kan tr  æde til med vejle  d- ning om, hvorvidt produktionsskolen nu også er det rigtige tilbud, og hvad der ellers kunne være af

5 muligheder. Da produktionsskolerne er kendetegnet ved udstrakt fleksibilitet, for så vidt angår o  p- tag,  den  tidsmæssige  udstrækning  af  forl øbet  og  samarbejde  med  andre  uddannelsesinst itutioner, f.eks. erhvervsskoler, finder forslagsstillerne ikke, at der er risiko for, at den unge unødigt forhaler perioden, inden vedkommende igen er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Samarbejdet kan antage mange former, og der skal ske en evaluering af samarbejdet om 2 år. He r- efter  bør  undervisningsministeren  på  baggrund  af  evalueringen  og  dens  anbefalinger  om  en  he  n- sigtsmæssig strukturering af samarbejde  t udgive en vejledning om samarbejdsformer. Æn   dringsforslaget har derfor også den konsekvens, at statstilskuddet efter lovens kapitel 3 i kke afskæres, selv om en ung optages på en produktionsskole uden først at være blive visiteret he rtil af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der  lægges  med  ændringsfor slaget  således  op  til,  at  der  bliver  en  større  grad  af  ligeværdighed mellem produktionsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning i forhold til de unge. Endelig oplever den unge, at der er et samarbejde om at lægge en plan for fremtiden  , frem for at flere instanser konkurrerer om at motivere ham eller hende til at tage en kompetencegivende uddan- nelse. Udgangspunktet er således den unges ønsker og motivation i samarbejde med den konkrete vejleder, der kan trække på samarbejdet mellem produktionsskolen og U   ngdommens Uddannelses- vejledning. Else Winther Andersen (V) fmd.  Gitte Lillelund Bech (V)   Christian Lund Jepsen (V) Tina Nedergaard (V)   Louise Frevert (DF)   Karina Sørensen  (DF)   Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen  (KF)   Bodil Kornbek (KD)   Carsten Hansen (S)   Bjarne Laustsen (S) Pernille Blach Hansen (S)   Lene Jensen (S)   Thomas Adelskov (S)   Aage Frandsen (SF) Margrethe Vestager (RV) nfmd.   Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L  3 Bilagsnr.    Titel 1 Henvendelse af 3/10-04, fra Greve Produktionsskole 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Høringsresumé og høringssvar, fra undervisningsministeren 4 Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Henvendelse af 2/11-04, fra Forstanderkredsen, Danske Produktions- højskolers Lærerforening og Foreningen    for produktionsskoler & produktionshøjskoler 7 Henvendelse af 7/11-04, fra Greve Produktionsskole 8 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 9 Talepapir fra samrådet  den 23/11-04 om samrådsspørgsmål A   -G, fra undervisningsministeren 10 1. udkast til betænkning 11 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmå  l og svar vedrørende L 3 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/10-04 fra Greve Produk - tionsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, der indfører et krav om evaluering efter 1 år af den bestemmelse, der indsættes med lo   v- forslagets § 1, nr. 1, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at centrene for Ungdommens Uddannelsesvejledning bevarer deres uafhængighed, h  vis lovforsla- get vedtages, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvorfor lovforslaget er fremsat, inden den fælles arbejd  s- gruppe mellem Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL har fremlagt sin rapport vedrørende regul eringsmekanismer og regler på produktionsskoleområdet, til undervisningsministeren, og minist  e- rens svar herpå 5 Spm. om årsagen til det stigende elevtal på produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvor mange elever der går på landets produktionsskoler, som ikke tilhører den målgruppe, der er defineret i loven om produ  k- tionsskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7 7 Spm. om, hvorvidt ministeren er bekymret for den stigende aktivitet på  produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvad årsagen /årsagerne  er til den konstaterede aktivitets- stigning på produktionsskolerne, herunder hvorvidt øget frafald fra ungdomsuddannelserne samt et stigende antal produktionsskoler bi- drager til aktivitetsstigningen, til undervisningsministeren, og mini- sterens svar herpå 9 Spm., om flere eller færre unge vil gøre brug af produktionsskolerne, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fungere som visite- rende instans til produktionsskolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm., om visitation gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vil forhindre, at et ungt menneske, der henvender sig direkte på en pr o- duktionsskole, kan starte på produktions skolen samme dag, til under- visningsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm., om der er tale om mere eller mindre bureaukrati, hvis den en- kelte unge skal visiteres til at blive elev på en produktionsskole ge n- nem Ungdommens Uddannelsesvejledning, til undervisningsministe- ren, og ministerens svar herpå 12 Spm., om ministeren mener, at der optages unge på produktionssk o- lerne, der er uden for målgruppen, som denne er defineret i lov om produktionsskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvilken baggrund unge på produktionsskolerne har, heru n- der om de er faldet fra en ordinær, kompetencegivende ungdomsu  d- dannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om, hvem det er, der fremmer optaget, og hvilke alternativer ministeren finder der er for unge, som er omfattet af produktionssko- lernes målgruppe, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål 1, til u   n- dervisningsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm.,om produktionsskolerne må optage elever, der er u   den for må l- gruppen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm., om ministeren vil lave retningslinjer til Ungdommens Uddan- nelsesvejledning om, hvordan man vurderer, hvorvidt en ung er op- fattet af produktionsskolernes målgruppe, til und ervisningsministe- ren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvorfor en vurdering fra Ungdommens Uddannelsesvejled- ning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, til un- dervisningsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm., om Ungdommens Uddannelsesvejlednings godkendelse af, at man tilhører målgruppen, er landsdækkende, til undervisningsmin i- steren, og ministerens svar herpå

8 19 Spm.,om man frit kan vælge hvilken produktionsskole, man vil søge optagelse på, når man er godkendt som hørende ti   l målgruppen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm., om en anden Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvis en ung af en Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderes at falde uden for produktionsskolernes målgruppe,  da kan omgøre denne b e- slutning inden for 6 måneder, til undervisningsministeren, og minist e- rens svar herpå 21 Spm., om den unge, hvis vedkommende efter Ungdommens Uddan- nelsesvejlednings vurdering falder inden for målgruppen, men Un g- dommens Uddannelsesvejledning finder, at der er et andet tilbud end et produktionsskoleophold, der i højere grad tilgodeser  vedkommen- des behov, der stadig kan optages på en produktionsskole med stat s- tilskud, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om ministeren vil uddybe lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om, hvilken vejledning de unge, der i dag går på produktion  s- skole, har fået, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm., om det er ministerens opfattelse, at uddannelsesplanen, hvori et produktionsskoleophold kan indgå, kan sammenlignes med den ne d- lagte fri ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og ministe- rens svar herpå 25 Spm. om, hvilke problemer der har været m  ed produktionsskolernes information om dem selv, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm.,om det er ministerens opfattelse, at der er produktionsskoler, der optager elever under falsk foregivende af, at forløbet er komp e- tencegivende, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om konkrete eksempler på information om produktionsskoler, der efter lovændringen vil være ulovlig, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om uddybning af, hvad der menes med, at »forslaget forventes at understøtte den nuværende kommunale bidragsordning på produ k- tionsskoleområdet og skal bidrage til, at det aktivitetsniveau, der fas t- sættes på de årlige finanslove, ikke overskrides «, til undervisnings- ministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm., om ministeren planlægger, at tilsvarende regler skal gælde for andre skoleformer, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/11-04 fra Foreningen for produktionsskoler & produktionshøjskoler m.fl., til undervisningsm i- nisteren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om overgangsproblemer ved lovens ikrafttrædelse, til undervi  s- ningsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/11-04 fra Greve Produk-

9 tionsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvor stor væksten i antallet af produktionsskoleelever fra 2000 til 2004 er fordelt på amter og kommuner, til undervisningsm i- nisteren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om nyoprettede produktionsskoler, og hvor mange af disse der har baggrund i nedlagte daghøjskoler, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om pædagogikken på nyoprettede produktionsskoler, hvor disse tidligere har været daghøjskol   er, til undervisningsministeren, og mi- nisterens svar herpå 36 Spm. om, hvilke ændringer der er sket i antallet af unge, der påb   e- gynder henholdsvis gennemfører en ungdomsuddannelse fra 1990 til 2004, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om, i hvilket omfang unge har valgt produktionsskolerne som alternativ til den nedlagte fri ungdomsuddannelse, til undervisnings- ministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om, hvor unge skal være, hvis de ikke kommer på en produkt   i- onsskole m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om udarbejdelsen af uddannelsesplaner, til undervisningsmini- steren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om status over Ungdommens Uddannelsesvejledning fra den 1/8-04 til dags dato, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om, hvem der vurderer, hvilke oplysninger der i en vejlednings- situation er relevant at give en ung, herunder at et forløb på en pr  o- duktionsskole er en mulighed, og hvem der fastlægger kriterierne for denne vurdering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om, hvad ministerens opfattelse af dagligdagen på produktion s- skolerne er, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om eksempler på Ungdommens Uddannelsesv ejlednings opsø- gende aktiviteter i forhold til unge under 19 år, jf. § 13, stk . 1, i be- kendtgørelse nr. 607 af 21. juni 2004 om vejledning om valg af un g- domsuddannelse og erhverv, til undervisningsministeren, og ministe- rens svar herpå 44 Spm. om, efter hvilke kriterier det bliver vurderet, om en ung tilhører målgruppen, og hvem der fastlægger kriterierne for denne vurdering, og hvordan kriterierne udvælges  , til undervisningsministeren, og mi- nisterens svar herpå 45 Spm. om manglende klageadgang vedrørende  afgørelser truffet af Ungdommens Uddannelsesvejledning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10 46 Spm. om manglende sammenhæng i ministerens besvarelser af spørgsmål 6, 12 og 30, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om, hvorfor det ikke er muligt fortsat at give statstilskud til straks-optag, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning kort tid efter foretager vejledning af den unge, til undervisningsministeren, og mi- nisterens svar herpå 48 Spm. om, hvorfor det stigende frafald på ungdomsuddannelserne, jf. L 3 – svar på spørgsmål 13, efter ministerens opfattelse slet ikke kan være en faktor i forhold til den stigende tilgang til produktionsskole ne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 3 Samråds - spm.nr. Titel A Samrådsspm. om regeringens initiativer med lovforslaget og minist e- rens manglende grundlag for at fremsætte lovforslaget, til undervi  s- ningsministeren B Samrådsspm. , om formålet med lovforslaget e r at begrænse antallet af elever på produktionsskolerne, til undervisningsministeren C Samrådsspm. om målgruppen på produktionsskoler, til undervi   s- ningsministeren D Samrådsspm. om vejledning, til undervisningsministeren E Samrådsspm. om, hvilket indhold  reglerne om, hvordan Ungdom- mens Uddannelsesvejledning skal foretage en vurdering, få r, jf. L 3 – svar på spørgsmål 16, til undervisningsministeren F Samrådsspm. om klageadgang, til undervisningsministeren G Samrådsspm. om godkendelse til produktionsskol ernes målgruppe, til undervisningsministeren

11 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra    udvalget. Spørgsmål 5: Hvad er efter ministerens opfattelse årsagen til det stigende elevtal på produktionsskolerne? Svar: Ministeriet har konstateret, at aktiviteten på produktionsskolerne er st eget med 21 pct. siden 1997. Der foreligger ministeriet bekendt ikke en nærmere undersøgelse af årsagerne til akt ivitetsstignin- gen på produktionsskolerne. Der er derfor svært at komme med et entydigt svar på aktivitetsstigni n- gen. En  række  faktorer  vurderes  at  have  haft  betydning  for  aktivitetsudviklingen.  Det  drejer  sig  bl.a. om ændringer i beskæftigelses - og uddannelsespolitikken, herunder stramning af kontanthjælpsre  g- lerne for unge under 25 år. Herudover er den skoleydelse, som deltagerne modtager, relativt høj i forhold til målgruppens a  l- ternative forsørgelsesmuligheder. Det gælder især for hjemmeboende over 18 år, hvor skoleydelsen er ca. dobbelt så høj som SU, ligesom der ydes skoleydelse til deltagere under 18 år. Unge u   nder 18 år er hverken berettiget til SU eller kontanthjælp. Det afgørende for vurderingen af det fremsatte lovforslag er efter min opfattelse dog  ikke, hvilke faktorer der spiller ind på aktivitetsudviklingen på produktion  sskolerne. Det vigtigste for mig er, at de unge hurtigst muligt kommer i gang med den uddannelse, der er mest til gavn for dem selv og for samfundet, og at de faktisk gennemfører  den valgte, kompetencegivende uddannelse. Dette forslag sikrer, at alle unge fremover før optagelse på en produktionsskole har været hos Ungdommens U d- dannelsesvejledning, hvilket vil sikre en kvalificeret og uafhængig vejledning af de unge, som efter vejledningsloven skal gives af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det kommende lovforslag om ændring af den kommunale bidragsor  dning, jf. svaret på spørgsmål 4, vil samtidig sikre, at der ikke er kommuner, der alene af økonomiske grunde vælger ophold på produktionsskoler for unge i kommunen. Samlet set er det hensigten både at fastholde det frie optag og reducere incitamenter i sektoren til, at  unge  vælger  produktionsskoler  frem  for  andre  kompetencegivende  uddannelser,  f.eks.  de  nye korte eud. Overordnet er mål sætningen, at flest muligt unge gennemfører en kompetencegivende uddanne   lse. Lovforslaget har derimod ikke til hensigt at forhindre, at de unge, der tilhører produktionsskole r- nes målgruppe, kan blive optaget på en produktionsskole, som ønsker at optage dem   , hvis disse un- ge efter kvalificeret og uafhængig vejle  dning træffer et valg herom. Spørgsmål 6: Ministeren bedes give sin vurdering af, hvor mange elever, der går på landets produktionsskoler, der ikke tilhører den målgruppe, der er defineret i loven om p  roduktionsskoler, ligesom ministeren bedes fremlægge dokumentation for de  nne vurdering.

12 Svar: Jeg har ingen oplysninger, som giver mig grundlag for at antage, at der er et problem med, at der er  unge  på  landets  produktionsskoler,  til  hvem  skolerne  hjemtage r  statstilskud,  som  ikke  tilhører den målgruppe, der er defineret i loven om produktionssk oler. Baggrunden for lovforslaget er først og fremmest at sikre, at alle unge, som ønsker at blive opt  a- get på en produktionsskole, forinden har fået en kvalificeret   og uafhængig vejledning. Ved at fo  r- ankre  denne  vejledning  i  Ungdommens  Uddannelsesvejledning  sikres  det,  at  vejledningen  er  hel- hedsorienteret, og at der ikke kan være tvivl om, at vejledningen er givet uden særlig uddannelses - eller sektorinteresse. Spørgs mål 13: Vil ministeren oplyse, hvilken baggrund unge på produktionsskolerne har, herunder om de er fa l- det fra en ordinær, kompetencegivende un  gdomsuddannelse? Svar: Ministeriet har oplysninger om produktionsskoledeltagernes uddannelsesmæssige baggrund frem til  år  2002,  jf.  nedenstående  tabel.  Tabellen  viser  produktionsskoledeltagernes  uddannelsesba  g- grund, før de kom til produktionsskolen. Det skal bemærkes, at fuldførte og afbrudte uddannelse s- forløb  er  set  under  ét  i  tabellen,  men  for  så  vidt  angår  uddannel  sesforløb  på  almen  -  og  erhvervs- gymnasiale  uddannelser,  erhvervsfaglige  hovedforløb,  korte  videregående  uddannelser  samt  me  l- lemlange videregående uddannelser er der alene tale om afbrudte forløb, idet man ikke kan begynde på produktionsskole, hvis man aller ede har gennemført en kompetencegivende uddanne lse. Afbrudt eller færdiggjort uddannelse før produktionsskoleo   phold Uddannelsesbaggrund 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Omverden 5,9 4,6 3,6 2,6 3,1 2,9 Grundskole, 8-10. klasse 35,1 33,0 30,2 27,2 26,7 22,9 Ikke kompetencegivende almen udd.¹⁾ 22,2 32,7 36,8 36,6 33,0 31,9 Almengymnasiale uddannelser 5,5 4,6 4,1 4,7 4,5 4,7 Erhvervsgymnasiale uddannelser 1,8 1,7 1,7 1,9 1,8 2,4 Erhvervsfaglige grundforløb 24,0 18,5 18,3 21,9 25,8 29,3 Erhvervsfaglige hovedforløb 5,3 4,8 5,3 4,9 5,0 5,7 Korte videregående uddannelser 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 Mellemlange videregående uddannelser 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 Bacheloruddannelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kandidatuddannelser 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 100 100 100 100 100 100 1) Tidligere produktionsskoleophold, fri ungdomsuddannelse, højskoleo phold o.l. Anm: For så vidt angår deltagere på kompetencegivende ungdomsuddannelser og mellem lange vider   egående uddannelser er der alene tale om afbrudte forløb. Det har ikke været muligt at opgøre faktiske antal deltagere i tabellen. Kilde: Uni-C. Det fremgår af tabellen, at den relative andel af deltagerne på produktionsskolerne, som kommer fra afbrudte erhvervsfaglige uddannelsesforløb, er steget i perioden 1997 til  2002. I 1997 udgjorde andelen ca. 29 pct. af deltagere, mens andelen i 2002 udgjorde ca. 35 pct. I 2002 kom ca. 23 pct. af produktionsskoledeltagere fra grundskolen mod tilsvarende ca. 35 pct. i 1997.   Endvidere   havde   ca.   32   pct.   af   deltagerne   i   2002   mod   ca.   22   pct.   i   1997   en   ikke- kompetencegivende almen uddannelse bag sig. Kategorien ikke-kompetencegivende almen uddan- nelse  dækker  bl.a.  over  deltagere,  der  kommer  fra  tidligere  produktionsskoleophold,  den  fri  un  g- domsuddannelse samt højskoleophold, o.l.

13 Spørgs mål 44: Efter hvilke kriterier bliver det vurderet, om en ung tilhører målgruppen, hvem fastlægger kriter i- erne for denne vurdering, og hvordan udvæ  lges kriterierne, jf. L 3 – svar på spørgsmål 16? Svar: Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 16, vil der med hjemmel i lov om vejledning om valg af uddannelse  blive  fastsat  nærmere  regler  om,  hvordan  Ungdommens  Uddannelsesvejledning  skal foretage vurderingen, herunder at der skal tilbydes den unge vejledning og udarbejdes en uddannel- sesplan. Reglerne  påtænke   s  indarbejdet  i  den  gældende  bekendtgørelse  om  vejledning  om  valg  af  un   g- domsuddannelse og erhverv på en sådan måde, at Ungdommens Uddannelsesvejledning får til o    p- gave  at  foretage  den  omhandlede  vurdering  så  vidt  muligt  i  forbindelse  med  den  vejledning,  som Ungdommens Uddannelsesvejledning i øvrigt skal give den unge. Som jeg har anført i svaret på spørgsmål 41, skal vurderingen bygge på et vejledningsfagligt skøn ud fra den enkelte konkrete vejledningssøgendes behov sammenholdt med de overordnede regler i lov og bekendtgørelse. Et af formålene med at gennemføre vejledningsreformen var at etablere en professionel uddanne  l- ses- og erhvervsvejledning, hvor den unges personlige forudsætninger inddrages. Det er derfor væsentligt, at vejlederen besidder tilstrække lig viden om den enkeltes ressourcer og særlige  behov  samt  de  muligheder,  der  imødekommer  disse.  Den  omstændighed  at  Ungdommens Uddannelsesvejledning  både  vejleder  eleve rne  i  folkeskolen  og  efterfølgende,  når  de  har  forladt denne, fremmer intentionen om, at vejledningen gives som sammenhængende forløb og med et tæt kendskab til den unge, således at den unges personlige forudsætninger inddrages. Spørgsmål 45: Hvorfor  skal  Ungdommens  Uddannelsesvejledning  have  kompetence  til  at  træffe  afgørelse  med landsdække  nde virkning, der ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, på grundlag af den vejledning som Ungdommens Uddannelsesvejledning selv yder, jf. L 3 –   svar på spørg  smål 17 og 18? Svar: Det  er  allerede  efter  vejledningsloven  –  uden  at  der  har  være t  behov  for  at  etablere  en  klagead- gang – et kommunalt ansvar, at de unge får den bedst mulige vejledning om deres fremtidige m    u- ligheder for uddannelse og erhverv. Den  unge  kan  til  enhver  tid  anmode  kommunalbestyrelsen  om  at  se  på  afgørelsen  fra  Ungdo  m- mens  Uddannelsesvejledning,  idet  kommunalbestyrelsen  og  Ungdommens  Uddannelsesvejledning udgør den samme administrative myndighed  – det vil sige, at der vil blive tale om en geno   ptagelse af sagen. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal give en sektoruafhængig b  red vejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning er forpligtet til at vejlede den unge i den retning, der bedst tilgodeser den enkelte unges behov, evner og interesser. Det vil sige, at er der et andet tilbud end et produktionsskoleophold,  der  i  højere  gra d  tilgodeser  den  enkelte  unges  behov,  skal  Ungdommens Uddannelsesvejledning  vejlede  den  unge  herom,  jf.  lov  om  vejledning  om  valg  af  uddannelse  og erhverv.

14 Herudover  skal  vejledningen  af  den  unge  være  relevant.  Det  vil  sige,  at  hvis  Ungdommens  U  d- dannelsesvejledning  vurderer,  at  et  produktionsskoleophold  ikke  har  relevans  for  den  pågældende unge, så er Ungdommens Uddannelsesvejle dning ikke forpligtet af egen drift til at vejlede den unge herom – ligesom Ungdommens Uddannelsesvejle   dning ikke er forpligtet til at vejlede den unge om f.eks. uddannelsen til studentereksamen, hvis den unge udtrykker ønske om at blive tømrer, og det ud fra en vejledningsfaglig vurdering ikke er relevant at vejlede den unge om uddannelsen til stu- dentereksamen. Det er regeringens må lsætning, at flest muligt unge får en kompetencegivende ungdomsuddanne   l- se. Herudover er et af formålene med vejle dningen, at vejledningen skal være til gavn for den unge og for samfundet. Hvis den unge over for  Ungdommens Uddannelsesvejledning udtrykker øn ske om at komme på produktionsskole,  skal  Ungdommens  Uddannelsesvejledning  naturligvis  foretage  en  vurdering  af, om den unge tilhører produktionsskolernes målgruppe    –  også selvom Ungdommens  Uddannelse s- vejledning mener, at der er et andet tilbud, der er mere relevant for den pågældende unge. Hvis den unge efter påbegyndelsen af den aktivitet, som Ungdommens Uddannelse svejledning har vejledt den unge om, finder ud af, at han eller hun hellere vil på produktionsskole, kan den unge til enhver tid henvende sig til Ungdommens Uddannelsesvejledning og få en vurdering af, om han e l- ler hun tilhører produktionsskolernes målgruppe.  L 3 vil dog samtidig sikre, at Ungdommens U  d- dannelsesvejledning i sådanne tilfælde    – ua   fhængigt af bestemte sektorinteresser   – skal vejlede    den unge om, hvorvidt et produktionsskoleforløb vil være hensigtsmæssigt for den unge. Ungdommens  Uddannelsesvejledning  står  for  den  sektoruafhængige,  brede  vejledning.  Hertil kommer, at den unge fortsat på anden måde end gennem vejledningen hos Ungdommen  s Uddannel- sesvejledning har mulighed for selv at blive opmærksom på produktionsskolernes tilbud, bl.a. ge   n- nem den nye UG.dk og –  ikke mindst –  gennem produktionsskolernes egen markedsføring. På dette punkt vil L 3 ikke betyde nogen ændring i mulighederne f  or, at de unge inden for målgruppen bliver opmærkso  mme på produktionsskolernes tilbud.  L 3 vil heller ikke begrænse produktionsskolernes nuværende muligheder for  gennem opsøgende virksomhed blandt de unge og  gennem markedsf   ø- ring at gøre de unge o pmærksomme   på deres tilbud. Jeg finder på den baggrund, at den unges retssikkerhed er b etryggende varetaget i den nuværende organisering.