Til lovforslag nr. L 3
Folketinget 2004-05
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. november 2004
2. udkast
(Indstilling fra EL og ændret formulering af bemærkningerne til ændringsforslaget)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler
(Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og
elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag)
[af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2004 og var til 1. behandling den 20. oktober 2004. Lov-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Mød er
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og
undervisningsministe-
ren sendte den 30. august 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2003 -04) alm. del bilag
408. Den 14. oktober 2004 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser fra Forstan-
derkredsen, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Foreningen for Produktionsskoler & Pro-
duktionshøjskoler og Greve Produktionsskole.
Undervisningsministeren har over for udvalget skriftligt kommenteret henvendelserne til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Forstanderkredsen, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Foreningen for Pro-
duktionsskoler & Produktionshøjskoler mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.