Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 28:
Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove. (Kvoter og betalingsrettigheder). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 7/10 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Dette lovforslag behandler alene de skattemæssige konsekvenser af kvoter og betalingsrettigheder, og det vil sige, at det har til hensigt at få hensigtsmæssige regler, og alt andet ville jo også være mærkeligt. Nu er det jo et omfattende område, der er mange former for kvoter. Jeg kan bare nævne fiskekvoter, kvoter for nedlæggelse af råvildt, CO₂-kvoter, sukkerroe-, mælke- og andre kvoter, så det er et vanskeligt tilgængeligt område, der har haft et regelsæt, som godt kunne betegnes som værende lidt uoverskueligt.
     Dette lovforslag tilsigter altså at skaffe rimelige vilkår, så det er gennemsigtigt, og så der er ens regler for både nuværende og fremtidige kvoter. Sigtet er jo at skaffe mulighed for, at der er en naturlig logik i, at hvis man har fået tildelt en kvote, så beskattes den først, når man ved salg opnår en fortjeneste, og den indgår i skatteregnskabet, hvis man ved salg får et tab. Det er jo en ganske logisk konsekvens.

     Så vil nogle vide, at der indtil nu har været en detalje med hensyn til landbruget, hvor man jo efter at have solgt fast ejendom kunne afhænde en mælkekvote og dermed få en sådan gjort skattefri. Det er heller ikke længere tilfældet, så jeg vil sige, at sigtet med denne her lovgivning er rigtigt på et omfattende skattemæssigt område.
     Jeg tror, vi vil komme til at se et forløb, hvor vi får sendt signal om, at det her baner vejen for, at det er nemmere for nye, for unge, der skal starte, og at man først kan opnå fortjenesten og stryge gevinsten den dag, man vil afhænde, og dernæst stryge gevinsten, hvis man opfatter de her ting som handelsobjekter.
     Venstre kan støtte lovforslaget.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, om ikke han vil give mig ret i, at det her lovforslag langtfra er kvalificeret til at komme med i regeringens forenklingskatalog. Er det ikke helt ærligt en noget forvirrende retstilstand at have, at vi skal kunne hitte rede i både kvoter for mælk og for sukker og for sild? Var det ikke meget nemmere og meget mere enkelt, hvis man sagde, at alle kvoter bliver skattemæssigt behandlet ens, ligesom i øvrigt alle andre immaterielle rettigheder, og så finde en skattemæssig behandling, som er til at gennemskue, i stedet for at have den her - undskyld mig - syndflod af forskellige kvoter at hitte rede i?

Nu er kvoterne jo en udløber af EU's reform, og det har egentlig ikke noget med selve skattebehandlingen at gøre. Vi har altså et kvotesystem, som er bestemmende for produktionsmuligheder osv. og en reguleringsfaktor.
     Det, vi alene taler om her, er, hvordan vi så skal beskatte det, når det behandles i forhold til produktion, salg, handel osv. I det lys vil jeg gerne fastholde, at der er det her en forenkling og en mere rimelig behandling, hvor man kan sige, der er en sammenhæng i beskatningsgraden, uanset hvilke type kvoter og betalingsrettigheder det er. Så
i det lys vil jeg sige, at der er tilstræbt både en forenkling og en linje i forslaget. Jeg mener, at diskussionen om kvoter ligger udenfor. Nu har vi dem, og så skal vi også finde en rimelig måde at beskatte dem på.

Mit spørgsmål gik jo i virkeligheden mere på de kvoter, som hr. Leif Mikkelsen jo har fuldstændig ret i er en EU-ordning, som vi ikke ændrer med det her lovforslag. Men når man nu har de kvoter, hvorfor så ikke behandle dem ens? Hvorfor er det, der skal være forskellige skatteregler for sildekvoter, for mælkekvoter og for sukkerkvoter? Hvis nu regeringen er så forhippet på forenkling, hvad der kan være god grund til, hvorfor så ikke også gøre noget alvor ud af snakken og sige, at kvoter bliver behandlet skattemæssigt ens, sådan at folk ved, hvad de har med at gøre, og ikke skal hitte rede i mange forskellige skattesystemer?

Nu har jeg allerede nævnt, at der er forskellige kvoter, som omfatter utrolig mange ting. Det er ikke homogene kvoter, kan man sige, og derfor er en rimelig ensartet behandling måske lige præcis at behandle dem forskelligt, da de har forskelligt sigte, f.eks. er der kvoter, som direkte vedrører produktionen, som ikke kan afhændes, som hænger fast på jorden, eller hvad det nu er.
     Så der er en række forskelle, som man kan se her at der er taget hensyn til i forslaget, og det mener jeg faktisk er ret rimeligt. Jeg mener faktisk, at det er nødvendigt at gøre det, hvis man skal behandle dem ens i forhold til sigtet med disse kvoter.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Erik Mortensen.

At sige, at hr. Leif Mikkelsens sprogbrug om det her var klar og overskuelig, er nok at tage munden lidt for fuld. Desværre er det jo ikke hverken klart eller overskueligt, desværre er det nok sådan, at detailrigdommen i forslaget slører de gode hensigter.
     I Socialdemokratiet er vi faktisk meget enige i intentionen i lovforslag nr. L 28. Vi havde den jo oppe sidste år omkring CO₂-kvoter, og da sagde vi nøjagtigt det samme. Vi var meget enige i teknikken og i det hensigtsmæssige i at få et lovforslag, der regulerede de skattemæssige forhold for kvoter. Det fik regeringen så ødelagt totalt ved på CO₂-kvotesiden også at putte tildeling af kvoter ind, og jeg er bange for, at det samme kan ske her.

     Vi er faktisk meget enige i teknikken. Man kan så spørge, om det er hensigtsmæssigt at operere med at nævne hver enkelt kvoteart. Der er jo også i høringssvarene et bud på, at det burde man måske ikke, men okay, det er så, hvad det er. Man har engangskvoter, man har løbende kvoter, og der vil det rent skattetekniske godt kunne fungere, men når vi også taler om afskrivningsberettigede kvoter osv., så er det nok rimeligt, at man opererer med forskellige typer kvoter. Men det er så, hvad det er.
     Vi er meget enige i teknikken, og vi vil godt bidrage til at få et overblik over love på området her, men jeg har nøjagtig samme frygt, som jeg havde sidste år, da CO₂-kvoterne var på dagsordenen, at man ud over det konkrete lovgivningsmæssige om den skattemæssige behandling af kvoterne fylder så mange detaljer på. Her er i hvert fald forpagtningsaftalerne jo et eksempel. Det kan så måske endda håndteres, men når man går ind i mælkekvoteordningen og beskriver den med alle de overgangsmuligheder og købt før og efter og imellem osv., jamen så er det i hvert fald, at overskueligheden for længst er forsvundet for mig.
     Så begynder jeg også at tvivle på hovedindholdet i lovforslaget, og det ville da ærgre mig, hvis ikke vi kan stemme for det. Derfor må jeg da annoncere, at vi er yderst positive over for konstruktionen, men at vi er meget betænkelige ved den detaljeringsgrad, man bygger ind i lovforslaget her, for det er, som om man mister overblikket. Det er i hvert fald mit indtryk.
     Men helt klart en positiv melding fra Socialdemokraterne.
     Jeg kan i øvrigt sige fra Det Radikale Venstre, at de har samme anskuelse: positiv over for konstruktionen, men behov for et regelsæt, der kan håndtere disse kvoter, for vi har jo ikke set de sidste mange forhold inden for erhvervslivet, der vil blive belagt med kvoter. Derfor er det yderst hensigtsmæssigt, at vi får et instrument til at håndtere dem.
     Men lad nu ikke de gode hensigter drukne i detaljer, som jeg som lægmand og ikke mælkeproducent i hvert fald har lidt svært ved at overskue, og det ville være ærgerligt, hvis vi skal til at droppe vores positive holdning til forslaget som helhed.
     Vi vil selvfølgelig bruge udvalgsarbejdet til at få den størst mulige klarhed over de detaljer og se, om de er fair nok. Vi vil bare sikre os, at vi ikke køber katten i sækken. Det er lige nøjagtig det, det drejer sig om.

Ja tak. Næste ordfører er hr. Mikkel Dencker.

Lovforslaget har til formål at indføre nogle generelle regler for den skattemæssige behandling af kvoter, og det ligger i forlængelse af den lov, som vi her i foråret vedtog om skatteregler for CO₂-kvoter og for sildekvoter.
     I Dansk Folkeparti finder vi, at der her er tale om et udmærket lovforslag, som opstiller nogle så ensartede regler, som det nu engang er muligt, for behandling af kvoter, og vi finder, at dette forslag er logisk og fornuftigt skruet sammen. Vi medgiver ligesom de to foregående ordførere, at det er et svært tilgængeligt område, og man kan sige, at når man i det daglige mest beskæftiger sig med skattepolitik, så har man måske også behov for lidt assistance fra nogle, der har med landbrug at gøre i det daglige, og det har jeg også betjent mig af. Det er ganske rigtigt et svært tilgængeligt område, og der er mange forskellige aspekter af kvoter, og det bærer lovforslaget naturligvis også præg af. Derfor ser det ikke så enkelt ud, som man måske kunne have håbet på, men jeg er overbevist om, at man fra ministeriets side har gjort et godt stykke arbejde for trods alt at gøre det så enkelt, som forholdene nu har gjort det muligt. Jeg skal meddele, at Dansk Folkeparti støtter vedtagelsen af forslaget.

Tak for det. Næste ordfører er fru Else Theill Sørensen.

Lovforslaget har faktisk til formål at skabe klarhed og ensartethed i beskatningen af kvoter og rettigheder. Jeg vil tillade mig at udtrykke det på den måde, at hovedindholdet er ændringer af afskrivningslovens §§ 40 A og 40 B og så tilføjelse af en ny paragraf: § 40 C.
     I § 40 A udstrækkes den skattemæssige behandling af CO₂-kvoter til at omfatte andre kvoter af samme art, dvs. sådanne kvoter, som i lovforslaget er kaldt engangskvoter. Det er kvoter af den art, hvor man, hvis man ikke har brugt kvoten op i et enkelt år, kan overføre resten til et følgende år, eventuelt inden for en tildelingsperiode.

     § 40 B handler på tilsvarende måde om at udstrække den skattemæssige behandling af sildekvoter, sådan som det også blev vedtaget før sommerferien, til at omfatte andre kvoter af samme art som sildekvoter. Det er den slags kvoter, der er kaldt løbende kvoter, og det er nogle, der har den karakter, at hvis man ikke bruger andelen op i det enkelte år, så er den så at sige fortabt og kan ikke overføres til følgende år. Så kommer den nye § 40 C. Den handler om den skattemæssige behandling af betalingsrettigheder og mælkekvoter. For disse to ting oprettes der en særlig saldo, som skal gøres op en gang om året. Hvis saldoværdien er negativ ved indkomstårets udgang, indtægtsføres der et positivt beløb svarende til den negative saldo, hvorefter saldoen så er nul.
     I tilfælde af at der på et eller andet tidspunkt sker afståelse af en ejendom og der så fremkommer et fradragsberettiget tab, skal der i det tab modregnes summen af de indtægtsførte beløb, dels for det pågældende indkomstår, og dels for de foregående. Men de beløb er jo blevet beskattet i de foregående år, så derfor skal der reguleres for skatteværdien. Jeg tror, at jeg - i modsætning til hr. Mikkel Dencker - vil sige, at det nok i virkeligheden er mere enkelt, end det ser ud til.
     I Det Konservative Folkeparti glæder vi os over, at der nu forhåbentlig er skabt klarhed og ensartethed i beskatningen af såvel eksisterende som kommende kvoter, rettigheder osv., og vi kan støtte forslaget.

Det har været et gennemgående tema i alle ordførerindlæg indtil nu, at det her ikke hører til blandt de enkleste lovforslag, som Folketinget har behandlet, og deri må jeg give samtlige foregående ordførere ret. Det her illustrerer sådan set meget godt den babyloniske konstruktion, man har lavet og er blevet nødt til at lave i forlængelse af EU's planøkonomiske landbrugscirkus, som - hvilket det her illustrerer meget godt - får nogle helt forrykte konsekvenser, når man kigger på skattelovgivningen, som, helt ærligt, de færreste er i stand til at gennemskue.
     Når det er sagt, vil jeg sige, at så gør den konkrete udformning, som skatteministeren lægger frem, jo heller ikke lovgivningen lettere, i og med at man opererer med forskellig beskatning af forskellige former for kvoter. Der er nu, som jeg også nævnte i en kort bemærkning tidligere, forskellige beskatninger af sildekvoter, af sukkerkvoter og af mælkekvoter, i stedet for at man i virkeligheden tager skridtet fuldt ud og siger, at kvoter bliver behandlet skattemæssigt ens, at de i virkeligheden bliver behandlet som en immateriel rettighed og bliver beskattet på præcis samme måde.
     Når det så er sagt, vil jeg sige, at det selvfølgelig er positivt, at der bliver lukket et hul med det her lovforslag med hensyn til mælkekvoterne, og de hovedprincipper, der ligger bag den her beskatning, kan vi også godt tilslutte os
i SF. Så vi har et positivt grundsyn, når vi går til udvalgsarbejdet om det her forslag. Jeg vil godt benytte lejligheden til at sige, som jeg også har anført i nogle § 20-spørgsmål til skatteministeren, at jeg synes, processen omkring tilblivelsen af det her lovforslag har været kritisabel. Det er kommet frem, og det har vist sig, at der er blevet taget ret vidtgående hensyn til landbruget i udformningen af det her lovforslag, ikke i høringsfasen, men i den forudgående fase, hvor lovforslaget blev udarbejdet. Der synes jeg måske, det var mere fair og ærligt og åbent, at landbruget fik muligheden for at kommentere forslaget som høringsberettiget part på lige fod med alle andre, og at der så også var fuld åbenhed om, hvad det er for nogle indrømmelser, der bliver givet til landbruget, og hvilke indrømmelser der ikke bliver givet. Med hensyn til indholdet i forslaget - forstå det hvem der kan - vil jeg sige, at de grundprincipper, der ligger i det, synes vi er positive, og vi kan tilslutte os dem, og vi vil gå positivt til udvalgsarbejdet. Jeg skal også sige på vegne af Enhedslisten, at man grundlæggende stiller sig positivt til forslaget og også vil forholde sig positivt i udvalgsarbejdet.

Igen vil jeg starte med at takke for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Det glæder mig, og jeg håber, det kan blive en linje, vi vil fortsætte. Lad os nu se, hvor lang tid det går.
     Det, der har været problemet på kvoteområdet hidtil, har været, at der har været et usikkert retsgrundlag: hvordan man beskattede, hvad afskrivningsmulighederne var osv., osv. Og når der dukkede nye kvoteformer op, havde man igen en uklarhedsperiode, indtil der forelå et retsgrundlag, på hvilket man så kunne kende sin beskatningsform. Det har simpelt hen været uhensigtsmæssigt. Vi er nødt til at have et klart retsgrundlag for den skattemæssige behandling af kvoter.
     Det får vi nu med det her lovforslag. Vi får et lovforslag og et lovgrundlag, hvormed vi kan vurdere, hvorledes de forskellige kvoter skal behandles.
     Så må man bare sige, at hvis man mener, man bare kan lave én type beskatning for alt, hvad der hedder kvoter og betalingsrettigheder, så har man en manglende forståelse for de forskelligheder, der ligger i kvoteformerne.
     Lad mig komme med et enkelt eksempel: Engangskvoter er kvoter, som man så at sige kan bruge op, inden man går i gang med de næste. Det er f.eks. en CO₂-kvote, hvor man, hvis ikke man bruger den fulde CO₂-kvote, så kan skyde en del af kvoten til det efterfølgende år. Hvis man derimod har en løbende kvote, er det andre vilkår, der ligger til grund. Derfor er der grundlag for at lave forskellige beskatningsformer, fordi der er forskellige egenskaber på de bagvedliggende aktiver, der skal beskattes. Og det er simpelt hen en nødvendighed at kende forskellen i kvoterne for at forstå, hvorfor vi har valgt at lave nogle forskellige beskatningsformer.
     Jeg er enig med dem, der siger, at dette ikke er det mest enkle lovforslag. Derfor vil jeg allerede nu give tilsagn om, at vi gerne fra Skatteministeriets side stiller op til en teknisk gennemgang af lovforslaget for at finde ud af, hvad det er, de enkelte paragraffer og den enkelte del af
f.eks. overgangsordningerne egentlig kommer til at betyde. Jeg vil bare sige, at det, der lægges frem, uanset hvem vi har været i dialog med, uanset hvornår vi har været i dialog med dem, er Skatteministeriets og skatteministerens lovforslag, og dermed er det på mit ansvar, at lovforslaget lægges frem, uanset hvem der er snakket med, hvornår og i hvilket forløb. Så vil jeg sige til sidst, at når vi har valgt at tage nogle hensyn til bl.a. afskrivningsmuligheder på mælkekvoter, er det bl.a. for at undgå, at der kommer en kapitalisering af kvoterettighederne, der ryger ud i prisen, hvilket gør, at den indtrædelsestærskel, som de unge landmænd, de nye landmænd, måtte have, den pris, de skal betale for deres gård, bliver alt for høj. Vi vil simpelt hen undgå, at værdien af kvoterne bliver kapitaliseret i salgsprisen på ejendommen. Det opnår vi med lovforslaget. Jeg håber, at vi gennem udvalgsarbejdet og gennem en eventuel teknisk gennemgang i udvalget kan få en fuld opbakning fra hele salen til lovforslaget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.