Til lovforslag nr. L 27
Folketinget 2004 - 05
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2004
2. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om selskabsskatteloven
(Implementering af ændring af moder/datterselskabsdirektivet)
1. Ændringsforslag
Der er af skatteministeren stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2004 og var til 1. behandling den 21. oktober 2004. Lov-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte
den 23. juni 2004 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2003 -04) alm. del - bilag 543. Den 7.
oktober 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar. De indkomne høringssvar samt
Skatteministeriets kommentar hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer. Skatteministeren har overfor udvalget kommenteret den skriftlige
henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse , som denne har besva-
ret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
dringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S) vil ved 3. behandling af lovforslaget hverken stemme for eller
imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Ved behandlingen af lovforslag nr. L 99 - 2. samling 2001-02, der omhandlede en række er-
hvervsskatteforslag afgav S, SF og RV følgende betænkningsbidrag: