Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2004-156-0101 Dok.: NIP20371 Besvarelse af spørgsmål nr.   2 af 26. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (L 25 –  spørgsmål 2) Spørgsmål nr.   2: ” Ministeren bedes i oversigtsform redegøre for, hvilke konk rete overvejelser og forslag, der har været under lovforslagets forberedelse og udarbejdelse, herunder under høring   s- runden, med hensyn til yderligere afgrænsning eller præcisering af formål, hvortil der kan gives tilladelse. Oversigten bedes tillige omfatte eventuelle eksempler på yderligere a fgrænsning eller præcisering i andre landes tilsvarende lovgivning.  ” Svar: 1. Det fremgår af § 1, stk. 2, i Justitsministeriets forslag til lov om kloning og genmodific ering af dyr m.v., at tilladelse til de i lovforslaget regulerede aktiviteter kun må meddeles til følge  nde formål: 1)   grundforskning, 2)   anvendt forskning rettet mod at forbedre sundhed og miljø, 3)   fremstilling og avl af dyr, der producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og mi  ljø, eller 4)   undervisning og uddannelse på universiteter og højere læreanstalter eller ved anden u n- dervisning på tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der skal beskæftige sig med kloning og genmodificering. Afgrænsningen af formålene svarer til de    væsentlige   formål, som  flertallet af Udvalget vedrø n- de genmodificerede og klonede dyr anbefaler i deres rapport. Der henvises i øvrigt til b emær  k- ningerne til § 1, stk. 2, i lovforslaget. Udvalget blev nedsat af videnskabsministeren med henblik på at fastsætte regler for fors   kning i dyrekloning og tilknyttede teknologier på baggrund af Folketingets beslutning herom. Udvalget bestod af repræsentanter for relevante myndigheder   og råd  – Det Dyreetiske Råd  og

- 2 - Det Etiske Råd  – Dyrenes Beskyttelse. Herudover var professor Axel Kornerup Hansen formand for udvalget. Et mindretal af udvalget bestående af  repræsentanten for Dyrenes Beskyttelse   forstår følgende ved væsentlige   formål: forskning vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af væsentlige specifikke sygdomme hos mennesker og dyr, fremstilling og avl af dyr, der producerer biomedicinske stoffer til forebyggelse og be- kæmpelse af væsentlige specifikke sygdomme hos mennesker og dyr, og undervisning på højere læreanstalter og undervisning af personer, der skal udføre disse teknikker. Justitsministeriet har ved udarbejdelsen af lovforslaget overvejet, om – tilfælde   – - og genmodificeringsteknikker på dyr. Justitsm ini- steriet er i den forbindelse enig med udvalget i, at det alene skal være tilladt at klone og ge  nmo- dificere dyr, hvis det tjener et væsentligt formål. Justitsministeriet har endvidere ved udarbejdelsen af lovforslaget været o  pmærksom på, at spørgsmålet om, hvilke formål der må anses for væsentlige , i høj grad er af etisk karakte r. Ved udarbejdelsen af lovforslaget har Justitsministeriet valgt at afgrænse formålene i overen   s- stemmelse med den forståelse af væsentlige formål, som flertallet af udvalget har haft. Det be- mærkes i den forbindelse, at repræsen tanterne for Det Dyreetiske Råd og Det Etiske Råd   i ud- valget støtte de flertallets opfattelse af, hvad der skal forstås ved væsen   tlige formål. Det bør imidlertid i kke være tilstrækkeligt til at opnå tilladelse til at anvende klonings - eller genmodificeringsteknikker på dyr, at formålet med aktiviteten falder ind under et af de i lo  vfors- lagets § 1, stk. 2, opregnede formål. På den ba  ggrund er det i lovforslagets § 1, stk. 3, foreslået , at der i forbindelse med behandlingen af sager efter loven skal foretages en vurdering af, om aktiviteten er til væsentlig gavn. Hvis aktiviteten ikke er til væsentlig gavn, skal ansøgningen afslås. Dyreforsøgstilsynet skal som led i denne proportionalitetsafvejning foret  age en afvejning af klonings- og genmodificeringsteknikkens negative følger, for eksempel ne dsat dyrevelfærd, herunder velfærden for eventuelt l  evende født afkom, krænkelse af dyrets integritet eller øget risici for skader på miljøet, over for de fordele anvendelsen af teknologien kan me  dføre. Som beskrevet i bemærkningerne i lovforslaget til § 1, stk. 2, forudsætter Justitsministeriet, at den nærmere afgrænsning af formålene fastlægges gennem Dyreforsøg stilsynets praksis.

- 3 - Justitsministeriet har dog i bemærkningerne   til lovforslagets § 1, stk. 2, søgt i et vist  omfang at præcisere de enkelte formål   . Der kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets  samtidige besvarelse af spørgsmål 3   vedrørende lovforslaget. Det kan oplyses, at Dyreforsøgstilsynet  ledes af Rådet for Dyreforsøg, der består af en fo   rmand og 10 andre medlemmer. Seks af medlemmerne udpeges efter udtalelser fra Statens Sundhedsvi- denskabelige Forskningsråd, Statens Jordbrugs - og Veterinærvidenskabelige Fors  kningsråd, Sundhedsstyrelsen, Dansk Industri, de store sygdomsbekæmpende foreninger, Det Dyree  tiske Råd og fire af medlemmerne udpeges efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesfo reninger. Det bemærkes i øvrigt, at afgrænsningen af de formål , der kan begrunde dyreforsøg, jf.  dyrefor- søgslovens § 1, stk. 2,  på samme måde   er udviklet gennem Dyreforsøgstil synets praksis efter vedtagelsen af dyreforsøgsloven  i 1987, idet formålene  – bygger på den  europæiske konve  n- tion om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige fo rmål  – var yderligere præciseret i bemærkningerne til forslag til lov om dyreforsøg , som blev fremsat den 8. oktober 1986. 2. Der har under høringsrunden været forskellige forslag og overvejelser med hensyn til yde   rli- gere afgrænsning eller præcisering af formålene, hvortil der kan gives tilladelse. En ræk haft generelle bemærkninger til afgrænsningen af formålene i lov- forslaget. Center for Etik og Ret har således anført  , at man med lovforslaget i realiteten ophæ  ver enhver grænse for kloning og genmodificering af dyr. Dyrenes Beskyttelse og et mindretal i Rådet for Dyreforsøg støtter mindretallets anbefaling i rapporten fra Udvalget vedrørende genmodificere de og klonede dyr, mens Dyrenes Venner og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg   er af den opfattelse, at en tilladelse bør in d- skrænkes til kun at omfatte a  nvendt forskning rettet mod at forbedre sundhed og miljø. Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd    støtte r op om de af udvalget fore- slåede væsentlige formål, og således også om de formål der er angivet i lov udkastet, ligesom Statens Sundhedsvidenskabelige Sundhedsråd især finder det positivt, at kloning kan for   etages i sammenhæng med sundhedsvidenskabelig grundforskning  . Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget på baggrund af    de generelle bemærkninger vedrørende formålene. Der henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 1 om

- 4 - Justitsministeriets overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, herunder be- mærkningerne   til kravet om væsentlig gavn i   lovforslagets § 1, stk. 3. Der er enkelte høringsparter, som har haft bemærkninger til    forslag til præciseringer   og æ  ndrin- ger af de enkelte formål i lovforslagets § 1, stk. 2. Landbrugsraadet har således foreslået,    at lo v- forslagets § 1, stk. 2, nr. 2, udvides til ud over at omfatte anvendt forskning rettet mod at forbed- re sundhed og miljø tillige omfatter dyrenes a nvendelse og avl. Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at ændre lovforslaget i overensstemmelse   med Landbrugsraadets forslag, idet det er Justitsministeriets opfattelse, at det ikke på nuværende tid   s- punkt bør tillades at foretage kloning og genmodificering til de af Landbrugsraadet foresl å ede formål.  Der henvises her til de etiske betragtninger, som har ført til udvalgets afgrænsning af de væsentlige   formål, som ligger til grund for formålene i lovforslagets § 1, stk. 2. Blandt andet har udvalget fundet, at det ikke på nuværende tidspunkt er etisk og samfundsmæssigt forsvarligt at anvende klonings- og genmodificeringsteknikker til frembringelse af dyr til produktion af fød varer og andre landbrugsprodukter. Det Etiske Råd har foreslået  , at det i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, bør præciseres, at der er tale om stoffer til væsentlig medicinsk gavn, dvs. egentlig sygdomsbehandling, og ikke f.eks. e  rnæ- ringsrigtigt sammensatte fødeemner. Justitsministeriet finder, at bestemmelsen er tilstrækkeligt præciseret i bemærkningerne til b e- stemmelsen i lovforslaget. Der henvises herved til bemærkninger  ne til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, hvoraf det blandt andet fremgår, at bestemmelsen ikke omfatter fremstilling af produ k- tionsdyr med særlige egenskaber til brug for produktionen, f.eks. fremstilling af mælk med en særlig prot  einsammensætning eller kød beregnet på et bestemt marked. Dansk Sygeplejeråd  har foreslået , at lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 4, om undervisning af personer, der skal beskæftige sig med kloning og genmodificering  , defineres i forhold til forskning rettet mod at forbedre sundhed og miljø. Justitsministeriet har ikke fundet, at lovforslaget bør ændres i overensstemmelse med forslaget fra Dansk Sygeplejeråd , idet det f.eks. også vil ku nne være relevant for persone  r, som skal lave grundforskning, at modtage unde r visning i teknikkerne. For en uddybning af de ovenfor nævnte forslag og overveje lser henvises der til den kommente- rede hørings oversigt af 13. oktober 2004 (L 25 –

- 5 - 3. For så vidt angår andr  e landes tilsvarende lovgivning, kan Justitsministeriet oplyse, at der i den norske genteknologilov er fastsat specifikke regler for kloning af dyr. Det fremgår af l ovens § 11 b, at der kan opnås dispensation til kloning af dyr til biologisk og medicinsk grun dforsk- ning. Endvidere kan der gives dispensation til kloning til medicinsk virksomhed, hvis formålet er at finde nye behandlingsmetoder og forebyggende tiltag for mennesker og dyr. I Holland er bioteknologiske tiltag på dyr  – icering og somatisk kloning af dyr, men ikke embryonal kloning af dyr – kun tilladelse til forsøg, hvis forsøget er af samfundsmæssig betydning, hvis der ikke er altern a- tiver, og hvis vigtigheden af forsøget findes at veje tungere end de mulige skader på dyrenes ve  l- færd og int  egritet. Endvidere har Justitsministeriet fået  oplyst, at man i Holland er ved at udarbejde et forslag, som betyder, at genmodificering af dyr til underholdningsformål  – – formål bliver forbudt. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets  samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1   vedrørende lovforslaget.