Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20660 Besvarelse af spørgsmål nr.   11 af 8. november 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrø ren- de forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et ce  ntralt dna-profil-register og rets- plejeloven  (Udvidelse  af  dna-profil-registerets  persondel,  indikationskrav  ved  legemsun- dersøgelse mv.) (L 24). Spørgsmål: ”Ad artiklen ”fagre nye Dna  -verden” omdelt på bilag 4. I artiklen anføres bl.a., at Dna ikke er 100 pct. ufejlbarligt, og der nævnes en sag fra Storbritanien, hvor en mand, som led af Parkinson syge, blev arresteret på ba ggrund af en Dna-prøve, han havde afleveret 3 år forinden. Kan ministeren garantere, at tilsvarende fejl ikke kan ske i Danmark ? I  artiklen  fremgår  endvidere  synspunktet,  at  det  ikke  er  meningen,  at  Dna  fuldt  ud skal erstatte den traditionelle efterforskning. Mener  ministeren,  at  dette  synspunkt  kommer  tilstrækkelig  frem  i  loven  om  Dna  - profilregisteret og i det fremsatte lovforslag ?” Svar: 1.  Der  er  redegjort  indgående  for  sandsynlighedsgraden  ved  identifikatio n  på  grundlag  af  dna - profiler i afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt i den udtalelse fra Ret  s- genetisk Afdeling ved Københavns Universitet, der sammen med Strafferetspl ejeudvalgets udta- lelse af 16. august 2004 er optrykt som bilag 1 til lovforslaget. Som det fremgår heraf , er det med den nuværende teknologi muligt at foretage identifikation ved en fuldstændig dna  -analyse med en sandsynlighed på mindre end 1:1.000.000.000 for, at en pe r- sons dna-profil vil matche med en ubeslægtet p  ersons dna-profil. Retsgenetisk Afdeling har i sin udtalelse til Strafferetsplejeudvalget oplyst, at afdelingen har valgt at undgå risikoen for at ove r-

- 2 - vurdere  den  bevismæssige  vægt  af  dna -profilsammenfald  ved  som  største  værdi  at  a   nvende ”større end 1:1.00  0.000”. Der  kan  endvidere  henvises  til  besvarelsen  af  spørgsmål  nr.  9  (L  24),  hvor  der  er  gengivet  en detaljeret beskrivelse af sikkerhedsprocedurerne mv. ved Retsgenetisk Afdeling. Det anføres   i øvrigt   i den omhandlede artikel om den konkrete sag i England, at ”der må  tte en mere avanceret dna-test til for at få ham renset”.   Det fremgår  ikke af artiklen, hvilken form for - mindre avanceret  -  dna-test der blev udført i den konkrete sag  i første omgang . Efter de oplys- ninger, Justitsministeriet er i besiddelse af, foretager engelsk politi i et vist omfang indledende, mindre avancerede dna-analyser med henblik på  at konstatere, om der er grundlag for at lade et eventuelt  muligt  match  kontrollere  ved  en  efterfølgende  fuldstæ   ndig  dna-analyse.  I  Danmark foretages  alle  dna-analyser  til  brug  for  straffesager  af  Retsgenetisk  Afdeling  ved  Kø benhavns Universitet  i  form  af  en  fuldstændig  dna  -analyse.  Dansk  politi  udfø rer  således  ikke  selv  dna - analyser. 2.   Der   spørges   endvidere   til,   om   det   med   tilstrækkelig   tydelighed fremgår   af   dna -profil- registerloven og det fremsatte lovforslag, at dna-profiler ikke fuldt ud skal erstatte den traditio- nelle efterforskning. Justitsministeriet  skal  hertil  bemærke,  a  t  dna-profil-registerloven  fastsæ    ter  rammerne  for  et  af politiets interne arbejdsregistre. Dna-profil-registeret –  og loven herom –  vedrører således ikke de almindelige retsgrundsætni  nger ved domstolenes bevisvurdering i straffesager, herunder prin- cipperne om beviskravet og den frie bevisbedømmelse.  I forbindelse med bevisfø relsen i en kon- kret straffesag vil  eventuelle biologiske spor og dna-profiler indgå som  væsentlige   bevismidler, men også andre bevismidler, f .eks. vidneforklaringer, fingeraftryk, andre kriminaltekniske spor, fotografier, dokumenter mv., vil fortsat være a  f betydning. Uanset hvilke former for bevismidler, der er fremlagt i en straffesag, forudsætter domfældelse altid, at anklagemyndigheden har løfte t bevisbyrden for, at der ikke er nogen rimelig tvivl om den tiltaltes skyld.