Emne: Vedrørende: DNA REGISTER - 3D AFBILDNING
Til Justitsministeriet
Torsdag d. 4/11 2004
Att.: Justitsminister Lene Espersen
Vedrørende: DNA REGISTER – 3D AFBILDNING
I forbindelse med debatten om udvidelse af det danske DNA register, vil vi gerne henlede opmærksomheden på det øgede
internationale fokus på brug af biometriske teknologier i forbindelse med terror- og kriminalitetsbekæmpelse, og opfordre
til, at lovgivningen bliver udvidet til at omfatte lagring af 3D data i en biometrisk database.
Ansigtsgenkendelse vs. DNA
I modsætning til andre gængse biometriske teknologier så som fingeraftryk og DNA, er ansigtsgenkendelse en teknologi,
der kræver et minimum af bruger-involvering/samarbejde, og ikke krænker den enkeltes privat-sfære. Interaktion er ikke
nødvendig, og man opnår en øjeblikkelig og præcis verifikation/identifikation på under 1 sek.
Samtidig kan man foretage øjeblikkelige registreringer, der uden ventetid kan gøres tilgængelige for andre instanser. Ser
man bort fra de indledende investeringer i forbindelse med etablering, er ansigtsgenkendelse i det lange løb et væsentlig
billigere alternativ med lave driftsomkostninger. Man kan med fordel sammenkøre DNA og ansigtsgenkendelses databaser
og derigennem opnå en synergi-effekt.
Ny teknologi – Guardia Control System
Guardia, som er et privat danskejet udviklingsfirma, har specialiseret sig inden for ansigtsgenkendelse gennem udvikling af
nogle yderst komplicerede algoritmer. Denne udvikling har gjort det muligt at generere 3D billeder ved brug af
stereo-kameraer. Ved hjælp af stereo-effekten er Guarida’s Control System i stand til at genskabe en nøjagtig afbildning af
det menneskelige hoved.
Dét, der gør Guardias system unikt er, at man, udover de to kameraer, har indarbejdet et infrarødt kamera. IR-kameraet
registrerer den enkeltes varmemønster/landskab i tre dimensioner. Da hvert individ har sit eget unikke varmemønster,
tilføjer denne teknologi endnu et genkendelsesparameter. Samtidig kan man i lufthavne gribe ind hvis varmemønstret er
forandret og indikerer, at personen har feber og derfor ikke bør komme om bord i et fly. Dette kan således været et redskab
til eksempelvis at forhindre udbredelsen af SARS. Det er muligt at scanne ansigter i bevægelse, så man ikke begrænser den
naturlige persongennemstrømning ved kontrolstederne.
De færdig-bearbejdede data fylder maksimum 1-2 KB svarende til filstørrelsen på en A4 side, og er dermed velegnet til
lagring i microchip kort som eksempelvis fremtidens pas, kørekort eller sygesikringsbevis. Systemet er i første omgang
udviklet til brug i lufthavne og andre faciliteter med højt sikkerhedsniveau, og kan samkøres med eksisterende 2D
billedregistre.
Hidtil har ansigtsgenkendelses-teknologierne ikke være tilstrækkelig veludviklede. Den seneste uvildige test af
ansigtsgenkendelses-systemer, The Face Recognition Vendor Test 2002, afslørede, at de 10 testede systemer havde store
problemer selv i kontrollerede omgivelser. Testresultater kan findes på www.frvt.org. De store fejlprocenter hænger
overvejende sammen med, at man indtil for nylig udelukkende har brugt 2 dimensionalt baserede systemer. Generelt har
disse systemer en stor fejlmargen, kræver yderst kontrollerede omgivelser og en positur, der stemmer nøjagtig overens med
de oplysninger, der er lagret i databasen. 2D-teknologien er baseret på den dybdeopfattelse, man har når man går rundt med
det ene øje lukket.
Den Internationale Civil Aviation Organization har valgt ansigtsgenkendelse som biometrisk standard, og der er i
international sammenhæng bred enighed om, at ansigtsgenkendelse på sigt kommer til at udgøre et vigtigt redskab i terror-
og kriminalitetsbekæmpelsen. Blandt andet kan det amerikanske US VISIT Program nævnes, og ligeledes er eksempelvis
Holland blandt de nationer, der på forsøgsbasis anvender ansigtsgenkendelse i forbindelse med paskontrol.