Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-790-1473 Dok.: BBB20642 Besvarelse af spørgsmål nr. S   596 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF). Spørgsmål: ” Vil ministeren åbn e for muligheden for, at borgere frivilligt kan lade sig regi- strere i dna-registret ? Svar: Som bekendt fremsatte jeg den 7. oktober lovforslag om ændring af lov om oprettelse af et ce  n- tralt  DNA-profilregister  og  retsplejeloven  (L  24).  Lovforslaget  indebærer  bl.a.,  at    politiet  kan registrere DNA-profiler af personer, der er eller har været sigtet for    en lovovertrædelse med e  n strafferamme på halvandet års fængsel. Forslaget vil medføre en væsentlig udvidelse af perso   n- kredsen i DNA-profilregistret. Jeg finder ikke grundlag for at foreslå en yderligere ændring af loven, således at borgerne frivi l- ligt kan lade sig registrere i DNA-registret. Det er min opfattelse, at det fremsatte lovforslag rammer den rigtige balance mellem på den ene side hensynet til at sikre politiet de fornødne redskaber til at forebygge og opklare krimin alitet og på den anden side hensynet til at undgå u  nødig registrering  og ophobning af personoplysninger. Politiets interne arbejdsregistre  bør kun indeholde  personoplysninger, som med en vis sandsyn- lighed vil kunne få  relevans for politiets arbejde. I  begrundelsen  for  spørgsmålet  anf  øres  det ,  at  borgerne  ved  at  lade  sig  frivilligt  registrere  i DNA-profilregisteret i givet fald hurtigt kan renses for mistanke og slet ikke vil blive kontaktet af politiet. Imidlertid vil personer, der ikke tidligere har været sigtet for lignende   kriminalitet ( og som derfor ikke er registreret i DNA-profilregisteret af den grund), som regel kun blive involve- ret i politiets efterforskning, hvis de pågældende har en    vis konkret tilknytning til sagen – beboere i nærheden af gerningsstedet eller personer, der hører til ofret   s omgangskreds. Selv om personer  med  en  sådan  konkret  tilknytning  til  sagen   frivilligt  var  blevet  registreret  i  DNA- profilregistret, ville politiet normalt alligevel have behov for at kontakte de pågældende i forbi   n- delse med efterforskningen af forbrydelsen.
- Hertil kommer, at en adgang til frivillig registrering kan frygtes at ville medføre, at nogle vil føle sig presset til at lade sig registrere i DNA-profilregistret, selv om de ikke ønsker det  –  alene for at vise, at de ”ikke har noget at skjule”   – anset, at der af de grunde, som er nævnt ovenfor, ikke er nogen politimæssig fordel herved.