Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 3. december 2004 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 22) Forslag til lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. november 2004 (L 22 – spørgsmål 9) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 9 : ”På hvilken måde bliver udenlandske uddannelsessøgende opmærksom- me på muligheden for at søge stipendium, og hvordan skal de danske ambassader inddrages?” Svar: Lovforslaget forudsætter, at de uddannelsesinstitutioner, der udbyder de prioriterede uddannelser, selv gør potentielle studerende opmærksom på muligheden for dels at studere i Danmark, dels for at opnå stipendium efter lovforslaget. Det overvejes som nævnt i regeringens internationaliseringsredegørelse (R 14. 2004), at det undersøges, om der skal gennemføres en samlet markedsføringskampagne. Det overvejes også, om danske ambassader som led i deres almindelige oplysningsarbejde vil kunne tilbyde information om de nye muligheder for at studere og søge stipendier i Danmark. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs