Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 3: december 2004 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 22) Forslag til lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. november 2004 (L 22 – spørgsmål 7) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 7 : ”Vil de udvalgte udbydende uddannelsesinstitutioner i realiteten få et antal stipendier, som de kan uddele?” Svar: Jeg vil indledningsvis bemærke, at der ikke bliver tale om at udvælge in- stitutioner. På alle institutioner med de nærmere udpegede videregående uddannelser får studerende fra de udvalgte lande mulighed for at opnå stipendier. Det er CIRIUS, der foretager fordelingen af stipendierne. Denne forde- ling foretages efter en prioritering af ansøgninger, der er indstillet fra de udbydende institutioner, og som i øvrigt opfylder de fastsatte kriterier. Uddannelsesinstitutionerne får besked fra CIRIUS om, hvilke ansøgere der er blevet tildelt stipendium, og det vil være uddannelsesinstitutioner- nes opgave at kommunikere dette til ansøgerne. Om den påtænkte administration af ordningen skal jeg i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål 6. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs